Udpenslet vold

Det kan undre hvad denne films intention er. Filmen er fyldt med udpenslede voldsscener, og prøver at sælge en efterhånden mærkelig morale, at hvis bare "de andre" først gør noget forkert, så kan "jeg" tillade mig alt (såsom at smadre en person med en jernbolt for at gå foran i køgen).

Hvis det er ironisk filmen prøver på at være, så kan det være svært at se sammenhængen imellem ironi og udpenslet vold.

Filmen lægger sig i sporet af "Defendor" med Woody Harrolson, der trods alt (det ligner plagiati) havde en historie på hjertet, men i "Super" bliver historien til et forsøg på billige point ved at skildre to fortabte personer, som vi skal sympatisere med, fordi de er så langt ude at det de gør bliver "okay", og "okay" er i denne henseende stump vold.

På mig virker det som om at instruktøren af denne film skriger på opmærksomhed og vil gøre hvad som helst, for at få den. Som at skabe en film, der er lige så meningsløs, som den er voldelig. Et sørgeligt eksempel på en tendens i vores tid: ligegyldighed og en vilje til at gøre "hvad som helst" bare for et fragtment af opmærksomhed.