Solid computerspilsaction

4.0
Japansk actionfilm tilsat både sci-fi- og superheltestil (og baseret på en bestseller-manga). To tidligere klassekammerater ender ved et uheld foran et metrotog, men i stedet for at dø vågner de op i værelse, hvor en stor sort kugle giver dem og de andre tilstedeværende missioner. Iført superdragter og bevæbnet med fancy våben bliver de sendt ud for at dræbe aliens. Hvis man overlever og scorer point nok på sine missioner, kan man blive sendt tilbage til livet.

"Gantz" gennemfører sin computerspilslogik godt og bruger den bl.a. i over-the-top-actionscener a la "Sucker Punch", bare med lidt mere splattereffekt. Det er fin underholdning, og undervejs kommer der flere og flere tegn på, at kampene i Gantz-spillet faktisk påvirker den virkelighed, som hovedpersonerne forsøger at vinde tilbage - hvilket lægger fint op til fortsættelsen "Gantz: Perfect Answer". Fire små stjerner.

Set på CPH:PIX.
Gantz