Gina Carano ligner en ny markant actionstjerne
4.0
Hvis du er til actionfilm, er det værd at se "Haywire" alene af den grund, at den meget vel kan præsentere en ny actionstjerne. Det er nemlig første hovedrolle til Gina Carano, der ikke blot ser godt nok ud til at få Hollywood-hovedroller. Hun har også en fortid som professionel MMA-fighter, og det giver hende den form for fysisk troværdighed, der tidligere har hjulpet flere mandlige stjerner frem i actiongenren.
"Haywire" er en film i den moderne Bourne-tradition. Carano spiller en black ops-ekspert, hvis arbejdsgiver bl.a. hyrer hende ud til de amerikanske efterretningstjenester. Men efter et par opgaver i Europa er der pludselig gået noget skævt, og heltinden bliver stemplet som terrorist. Nu må hun så både sørge for at holde sig på fri fod og bogstaveligt talt kæmpe sig frem til svarene på, hvem der står bag forræderiet.
Absolut et plot, der er set før, men det bliver afviklet i skarpt tempo og med stilsikker instruktion af Steven Soderbergh. En forskel til Bourne-filmene er eksempelvis, at store dele af historien her bliver fortalt i flashback af Caranos karakter til en tilfældig fyr, efter hun har hijacket ham og hans bil. Dette fortællemæssige greb bruger Soderbergh virkelig effektivt, bl.a. ved at han selvfølgelig spiller på, at publikum godt ved, at heltinden skal ende med at være et bestemt sted.
På turen frem mod afsløringen er der selvsagt masser af action- og spændingsscener, som bliver holdt i en dejligt jordbunden stil. Soderbergh formår virkelig at ramme det der snit, hvor man tænker "wow", men det stadig ser realistisk ud - det her er fx en actionfilm af den type, hvor det faktisk gør ondt at få tæv.
Og tæv er der naturligvis masser af, når man i hovedrollen har en Carano, der skifter flydende mellem muay thai og brasiliansk jiu-jitsu og givetvis har lavet langt de fleste af sine stunts selv. "Haywire" udmærker sig også ved at være den første actionfilm, jeg har set, hvor nærkampstilen helt tydeligt er MMA. Det giver nogle enormt energiske og varierede kampscener, hvor Caranos brug af bensakse, kvælningsgreb og lignende netop er med til at gøre det troværdigt, at hun nedkæmper større, stærkere modstandere.
Carano er så ikke det store lys som skuespiller, men hun har masser af udstråling, og her får hun hjælp af et temmelig imponerende cast, der bl.a. har Michael Fassbender, Antonio Banderas, Michael Douglas, Ewan McGregor og Channing Tatum som forskellige former for agenter og spionchefer.
Som nævnt er filmens plot af den velkendte slags, og "Haywire" går derfor en smule ned i intensitet i sidste tredjedel, mens man venter på den ret forudsigelige afrunding. Men overordnet har Soderbergh skruet en præcist pacet, visuelt overbevisende og generelt bare velfungerende actionthriller sammen, som får fire store stjerner med herfra. Jeg glæder mig så til at se Carano i flere roller. Det er et godt stykke tid siden, at jeg har set et så overbevisende bud på en kvindelig actionstjerne (i hvert fald fra den vestlige verden).
"Haywire" er en film i den moderne Bourne-tradition. Carano spiller en black ops-ekspert, hvis arbejdsgiver bl.a. hyrer hende ud til de amerikanske efterretningstjenester. Men efter et par opgaver i Europa er der pludselig gået noget skævt, og heltinden bliver stemplet som terrorist. Nu må hun så både sørge for at holde sig på fri fod og bogstaveligt talt kæmpe sig frem til svarene på, hvem der står bag forræderiet.
Absolut et plot, der er set før, men det bliver afviklet i skarpt tempo og med stilsikker instruktion af Steven Soderbergh. En forskel til Bourne-filmene er eksempelvis, at store dele af historien her bliver fortalt i flashback af Caranos karakter til en tilfældig fyr, efter hun har hijacket ham og hans bil. Dette fortællemæssige greb bruger Soderbergh virkelig effektivt, bl.a. ved at han selvfølgelig spiller på, at publikum godt ved, at heltinden skal ende med at være et bestemt sted.
På turen frem mod afsløringen er der selvsagt masser af action- og spændingsscener, som bliver holdt i en dejligt jordbunden stil. Soderbergh formår virkelig at ramme det der snit, hvor man tænker "wow", men det stadig ser realistisk ud - det her er fx en actionfilm af den type, hvor det faktisk gør ondt at få tæv.
Og tæv er der naturligvis masser af, når man i hovedrollen har en Carano, der skifter flydende mellem muay thai og brasiliansk jiu-jitsu og givetvis har lavet langt de fleste af sine stunts selv. "Haywire" udmærker sig også ved at være den første actionfilm, jeg har set, hvor nærkampstilen helt tydeligt er MMA. Det giver nogle enormt energiske og varierede kampscener, hvor Caranos brug af bensakse, kvælningsgreb og lignende netop er med til at gøre det troværdigt, at hun nedkæmper større, stærkere modstandere.
Carano er så ikke det store lys som skuespiller, men hun har masser af udstråling, og her får hun hjælp af et temmelig imponerende cast, der bl.a. har Michael Fassbender, Antonio Banderas, Michael Douglas, Ewan McGregor og Channing Tatum som forskellige former for agenter og spionchefer.
Som nævnt er filmens plot af den velkendte slags, og "Haywire" går derfor en smule ned i intensitet i sidste tredjedel, mens man venter på den ret forudsigelige afrunding. Men overordnet har Soderbergh skruet en præcist pacet, visuelt overbevisende og generelt bare velfungerende actionthriller sammen, som får fire store stjerner med herfra. Jeg glæder mig så til at se Carano i flere roller. Det er et godt stykke tid siden, at jeg har set et så overbevisende bud på en kvindelig actionstjerne (i hvert fald fra den vestlige verden).
16/04-2012
