Fremragende sorthumoristisk Texas-noir
6.0
Fremragende Texas-noir tilsat kulsort humor i en historie fra Dallas' trailerpark-slum, hvor en ung mand er i alvorlige pengeproblemer. Han mener så, at løsningen må være at slå hans mor ihjel, så hans lillesøster kan hæve livsforsikringen - og efter lidt betænkeligheder går deres far med til, at verden ikke taber noget, ved at hans fordrukne ekskone forlader den. Da ingen i familien er eksperter i mord, hyrer de en politimand, som kører en effektiv lejemorder-gesjæft on the side. Men derfra er der så ikke rigtig noget, der går, som de regnede med.
"Killer Joe" er baseret på et teaterstykke af den markante dramatiker Tracy Letts, og det er virkelig en noirhistorie med ekstra noir på - af den slags, hvor hovedpersonernes grådighed og dumhed kommer tilbage og rammer dem hårdt i nakken. Fyldt med skarpe (og ofte skæve) karakterer og fremragende instrueret af William Friedkin.
76-årige Friedkin var især et stort navn i amerikansk film i 70'erne, hvor han bl.a. lavede "The French Connection" og "The Exorcist". Siden har han lavet en del mere middelmådige film, men "Killer Joe" viser, at han i den grad kan endnu. Filmen er superskarpt iscenesat og klippet, ikke mindst med effektiv levering af Letts' sorthumoristiske replikker. Det er én af den slags film, der kræver, at man kan se det sjove i mordplaner og brutalitet - men kan man det, er den hylende morsom.
I stil og stemning mindede "Killer Joe" mig især om én anden film, nemlig Coen-brødrenes mesterlige debut "Blood Simple", der leverede den samme form for sorthumoristisk hillbilly-noir. Og det er absolut en sammenligning, den kan bære - "Killer Joe" er en film, der kunne være lavet af Coen-brødrene eller Tarantino i topform.
Det skyldes selvfølgelig også, at Friedkin får det bedste frem i et godt cast. Matthew McConaughey er forrygende som den sortklædte Killer Joe, der inklusive sort Stetson og læderhandsker er en fantastisk stilfuld dræber. McConaughey har jo ellers mest været kørt frem som glat førsteelsker, men det er fedt at se, hvor nemt han kan dreje de samme kvaliteter over i en glat, iskold psykopat. Thomas Haden Church er superunderholdende som den ikke for kloge familiefar, mens Juno Temple er vidunderligt spacy som den sære lillesøster, der også lige når at blive givet i pant til morderen. Og de sidste bærende roller bliver også smukt udfyldt af Gina Gershon og Emile Hirsch, der begge rammer deres typer præcist.
Alt i "Killer Joe" går virkelig op i en højere helhed, der er outrageous underholdning af den slags, som mange filmmagere forsøger at lave, men kun få mestrer.
Set på CPH:PIX.

28/04-2012