Overlegen superhelteunderholdning
5.0
Efter én af filmhistoriens længste optakter er Marvel Studios endelig kommet til den store samling af The Avengers, der først blev præsenteret hver for sig i fem forskellige film.
Plottet bygger da også videre på elementer, som blev introduceret tidligere. Hovedskurken er Loke, der efter at være blevet smidt ud af Valhalla i "Thor" er så bitter, at han vil smadre Jorden. Til det formål har han brug for The Tesseract (aka The Cosmic Cube) - et mægtigt artefakt, der sidst blev set i hænderne på The Red Skull i "Captain America: The First Avenger", og som Loke vil bruge til at importere en invasion fra rummet. Men heldigvis har Jorden og USA det sort-of-hemmelige agentur S.H.I.E.L.D., hvis leder indser, at planeten kun kan reddes, hvis dens største helte forsvarer den sammen.
Dermed er The Avengers født, og alle sejl er sat til. Joss Whedon som både forfatter og instruktør. Alle stjernerne fra optaktsfilmene (med én undtagelse). 220 mio. dollars i budget. Og det virker sgu. "The Avengers" er en virkelig velfungerende, skarpt leveret gang superhelteunderholdning, der klikker på næsten alle cylindre.
Jeg er imponeret af, at det lykkes Whedon at få filmen til at fungere så godt, ikke mindst fordi han og Marvel-folkene har givet sig selv en rigtig svær opgave ved at holde fast i Avengers-stilen fra tegneserierne. Hvis der er noget, der kendetegner The Avengers, er det nemlig, at de er en ekstremt umage gruppe. I den ene ende har vi ting som mægtige tordenguder med vilde kræfter, i den anden ende almindelige mennesker med lidt akrobatik og kampsport, som fx er ekstra dygtige til at skyde med bue.
Den udfordring overvinder Whedon altså med overbevisning. Til dels i den lange slutkamp mod de invaderende rumvæsener, hvor man virkelig får fornemmelsen af, at alle Avengers kæmper på kanten af deres formåen - det er en fin sekvens med masser af tryk på. Men der, hvor man for alvor kan se, at Whedon ved, hvad han har med at gøre, er i filmens anden lange actionsekvens, som foregår om bord på S.H.I.E.L.D.s flyvende hangarskib. Der tager han nemlig konsekvensen af Avengers' bizarre sammensætning og fordeler dem rundt på forskellige opgaver, så nogle forsøger at stoppe skurkene, nogle kæmper for at undgå, at skibet styrter ned, og atter andre forsøger at forhindre The Hulk i at rive det hele fra hinanden. Den sekvens er det bedste, jeg har set i superhelte-ensemblestil på film - et studium i krydsklipning og detaljering, hvor man farer frem og tilbage mellem heltene, men hele tiden kan følge med i, hvad der foregår, fordi der netop er styr på detaljerne.
Oven på det har filmen så virkelig god kemi mellem hovedrollerne. Endnu en gang er det Robert Downey Jr., der skiller sig ud med spydige bemærkninger og selvbevidst playboystil som Iron Man. Filmen ville måske kun have været halvt så god uden ham, for det er i høj grad hans timing, der får de mange gode replikskifter til at swinge. Men Chris Hemsworth træder også i karakter som Thor på en langt mere overbevisende måde, end han gjorde i sin solofilm, og Scarlett Johansson og Chris Evans har fine øjeblikke som Black Widow og Captain America.
Og så lykkes det for første gang at få The Hulk til at fungere på film. Mark Ruffalo spiller egentlig ikke så meget bedre, end Eric Bana og Edward Norton gjorde i deres forsøg med en besværlig rolle. Men Whedon har dygtigt fået skrevet karakteren ind på nogle måder, der giver ekstra god mening i handlingen, og den store grønne galning har bl.a. filmens klart bedste scene.
Selvfølgelig har "The Avengers" også punkter, man kan kritisere. Den har en forholdsvis lang introfase, hvor alle helte og plotelementer skal på plads. Det er i sagens natur ikke alle roller, der får lige meget plads. De angribende rumvæsener er virkelig bare kanonføde. Loke er langtfra Marvels bedste skurk, og plottet tager et par sjove krumspring undervejs. Men samtidig er denne film langt mere end for 220 mio. dollars eksplosioner. "The Avengers" er strålende underholdning med en dyb forståelse af og respekt for sin genre, som den giver et ekstra løft med særdeles veltimede dialoger og one-liners, og med det talent for at bruge sine helte rigtigt i actionsekvenserne, som jeg beskrev ovenfor.
Og så får en film altså ekstra mange fanpoint, når den tidligt etablerer, at der er yderligere en superskurk på spil, og jeg straks tænker "Hey, det må da være ..." - og bliver bekræftet i, at jeg havde regnet den ud, da man ser vedkommendes ansigt under slutteksterne.
Den detalje er så også en utroligt effektiv teaser. For den antyder klart, at "The Avengers 2" kan blive en endnu finere film. Den skal jo ikke bruge så meget energi på at samle heltene, men kan starte lige på - og nu ved vi desuden, at det bliver med én af Marvel-universets absolut fedeste master villains som modstander. Bring it.
Plottet bygger da også videre på elementer, som blev introduceret tidligere. Hovedskurken er Loke, der efter at være blevet smidt ud af Valhalla i "Thor" er så bitter, at han vil smadre Jorden. Til det formål har han brug for The Tesseract (aka The Cosmic Cube) - et mægtigt artefakt, der sidst blev set i hænderne på The Red Skull i "Captain America: The First Avenger", og som Loke vil bruge til at importere en invasion fra rummet. Men heldigvis har Jorden og USA det sort-of-hemmelige agentur S.H.I.E.L.D., hvis leder indser, at planeten kun kan reddes, hvis dens største helte forsvarer den sammen.
Dermed er The Avengers født, og alle sejl er sat til. Joss Whedon som både forfatter og instruktør. Alle stjernerne fra optaktsfilmene (med én undtagelse). 220 mio. dollars i budget. Og det virker sgu. "The Avengers" er en virkelig velfungerende, skarpt leveret gang superhelteunderholdning, der klikker på næsten alle cylindre.
Jeg er imponeret af, at det lykkes Whedon at få filmen til at fungere så godt, ikke mindst fordi han og Marvel-folkene har givet sig selv en rigtig svær opgave ved at holde fast i Avengers-stilen fra tegneserierne. Hvis der er noget, der kendetegner The Avengers, er det nemlig, at de er en ekstremt umage gruppe. I den ene ende har vi ting som mægtige tordenguder med vilde kræfter, i den anden ende almindelige mennesker med lidt akrobatik og kampsport, som fx er ekstra dygtige til at skyde med bue.
Den udfordring overvinder Whedon altså med overbevisning. Til dels i den lange slutkamp mod de invaderende rumvæsener, hvor man virkelig får fornemmelsen af, at alle Avengers kæmper på kanten af deres formåen - det er en fin sekvens med masser af tryk på. Men der, hvor man for alvor kan se, at Whedon ved, hvad han har med at gøre, er i filmens anden lange actionsekvens, som foregår om bord på S.H.I.E.L.D.s flyvende hangarskib. Der tager han nemlig konsekvensen af Avengers' bizarre sammensætning og fordeler dem rundt på forskellige opgaver, så nogle forsøger at stoppe skurkene, nogle kæmper for at undgå, at skibet styrter ned, og atter andre forsøger at forhindre The Hulk i at rive det hele fra hinanden. Den sekvens er det bedste, jeg har set i superhelte-ensemblestil på film - et studium i krydsklipning og detaljering, hvor man farer frem og tilbage mellem heltene, men hele tiden kan følge med i, hvad der foregår, fordi der netop er styr på detaljerne.
Oven på det har filmen så virkelig god kemi mellem hovedrollerne. Endnu en gang er det Robert Downey Jr., der skiller sig ud med spydige bemærkninger og selvbevidst playboystil som Iron Man. Filmen ville måske kun have været halvt så god uden ham, for det er i høj grad hans timing, der får de mange gode replikskifter til at swinge. Men Chris Hemsworth træder også i karakter som Thor på en langt mere overbevisende måde, end han gjorde i sin solofilm, og Scarlett Johansson og Chris Evans har fine øjeblikke som Black Widow og Captain America.
Og så lykkes det for første gang at få The Hulk til at fungere på film. Mark Ruffalo spiller egentlig ikke så meget bedre, end Eric Bana og Edward Norton gjorde i deres forsøg med en besværlig rolle. Men Whedon har dygtigt fået skrevet karakteren ind på nogle måder, der giver ekstra god mening i handlingen, og den store grønne galning har bl.a. filmens klart bedste scene.
Selvfølgelig har "The Avengers" også punkter, man kan kritisere. Den har en forholdsvis lang introfase, hvor alle helte og plotelementer skal på plads. Det er i sagens natur ikke alle roller, der får lige meget plads. De angribende rumvæsener er virkelig bare kanonføde. Loke er langtfra Marvels bedste skurk, og plottet tager et par sjove krumspring undervejs. Men samtidig er denne film langt mere end for 220 mio. dollars eksplosioner. "The Avengers" er strålende underholdning med en dyb forståelse af og respekt for sin genre, som den giver et ekstra løft med særdeles veltimede dialoger og one-liners, og med det talent for at bruge sine helte rigtigt i actionsekvenserne, som jeg beskrev ovenfor.
Og så får en film altså ekstra mange fanpoint, når den tidligt etablerer, at der er yderligere en superskurk på spil, og jeg straks tænker "Hey, det må da være ..." - og bliver bekræftet i, at jeg havde regnet den ud, da man ser vedkommendes ansigt under slutteksterne.
Den detalje er så også en utroligt effektiv teaser. For den antyder klart, at "The Avengers 2" kan blive en endnu finere film. Den skal jo ikke bruge så meget energi på at samle heltene, men kan starte lige på - og nu ved vi desuden, at det bliver med én af Marvel-universets absolut fedeste master villains som modstander. Bring it.
23/05-2012
