Gammelmandsblues rammer ikke helt tonen
3.0
Den danske veteran Henning Carlsen står bag denne filmatisering af Gabriel García Márquez' seneste roman, som foregår et unavngivet sted i Caribien i starten af 60'erne. Her beslutter en ensom 90-årig journalist sig for at kontakte en bordelmutter for at give sig selv en fødselsdagsgave: En vild nat med en ung jomfru. Men da natten oprinder, kan han ikke få sig selv til at gøre noget ved pigen, fordi han finder hende sovende, og til sin overraskelse begynder han at forelske sig i hende.
García Márquez' historie er en besynderlig størrelse, fordi han bruger en usædvanligt sørgelig hovedperson. I en alder af 90 har han kun dyrket sex med ludere - og så sin rengøringskone, som han åbenbart også mente, at det var hans ret at tage. På et tidspunkt var han forlovet, men flygtede fra brylluppet, og nu lever han som en ensom og trist gammel mand, som dog er tilpas meget latinamerikansk overklasse, til at han stædigt forsøger at holde fast i sine besynderlige principper.
Overfor det står så hans pludselige forelskelse i en pige, han ikke engang taler med. Og det positive i, at han for første gang nogensinde oplever kærligheden. Hvilket bl.a. betyder, at hans ugentlige avisklumme bliver voldsomt populær, da han begynder at skrive om følelserne. Historien har en overordnet pointe om, at selv hans sørgelige liv får en værdi gennem kærligheden, og derudover har den mange af García Márquez' vanlige observationer om klasseskel og samfund i forandring.
Jeg har ikke læst romanen bag filmen, men bedømt på omtaler af den er dette en trofast filmatisering, og jeg kan som nævnt også genkende træk fra de andre ting af García Márquez, jeg har læst. Problemet med filmen "Erindring om mine bedrøvelige ludere" er så bare, at García Márquez' fantastiske fortællestil i dette tilfælde ikke helt kommer med over på lærredet, særligt i forhold til at få etableret hovedrollens indre liv. Emilio Echevarría spiller ham egentlig godt, men det store spring fra en mand, der aldrig investerer følelser, til den nyforelskede 90-årige vårhare, bliver bare aldrig rigtig troværdigt. Han bliver bare en endnu mere ynkelig gammel mand af at kaste sig over pigen, hvor det vel egentlig var meningen, at det skulle være et forsonende træk.
I den centrale rolle som bordelmutteren virker Geraldine Chaplin også overraskende skinger, mens Dominika Paleta heller ikke for alvor brænder igennem som pigen. Til gengæld er filmen smukt visuelt iscenesat af Carlsen og fotograf Alejandro Martínez, der bruger mexicanske locations til at skabe et virkelig troværdigt billede af et hedengangent Caribien.
Som film har "Erindring om mine bedrøvelige ludere" bestemt kvaliteter og interessante detaljer, men det er, som om den aldrig rammer den helt rigtige tone, der kunne få mig til at købe dens præmis 100%.
García Márquez' historie er en besynderlig størrelse, fordi han bruger en usædvanligt sørgelig hovedperson. I en alder af 90 har han kun dyrket sex med ludere - og så sin rengøringskone, som han åbenbart også mente, at det var hans ret at tage. På et tidspunkt var han forlovet, men flygtede fra brylluppet, og nu lever han som en ensom og trist gammel mand, som dog er tilpas meget latinamerikansk overklasse, til at han stædigt forsøger at holde fast i sine besynderlige principper.
Overfor det står så hans pludselige forelskelse i en pige, han ikke engang taler med. Og det positive i, at han for første gang nogensinde oplever kærligheden. Hvilket bl.a. betyder, at hans ugentlige avisklumme bliver voldsomt populær, da han begynder at skrive om følelserne. Historien har en overordnet pointe om, at selv hans sørgelige liv får en værdi gennem kærligheden, og derudover har den mange af García Márquez' vanlige observationer om klasseskel og samfund i forandring.
Jeg har ikke læst romanen bag filmen, men bedømt på omtaler af den er dette en trofast filmatisering, og jeg kan som nævnt også genkende træk fra de andre ting af García Márquez, jeg har læst. Problemet med filmen "Erindring om mine bedrøvelige ludere" er så bare, at García Márquez' fantastiske fortællestil i dette tilfælde ikke helt kommer med over på lærredet, særligt i forhold til at få etableret hovedrollens indre liv. Emilio Echevarría spiller ham egentlig godt, men det store spring fra en mand, der aldrig investerer følelser, til den nyforelskede 90-årige vårhare, bliver bare aldrig rigtig troværdigt. Han bliver bare en endnu mere ynkelig gammel mand af at kaste sig over pigen, hvor det vel egentlig var meningen, at det skulle være et forsonende træk.
I den centrale rolle som bordelmutteren virker Geraldine Chaplin også overraskende skinger, mens Dominika Paleta heller ikke for alvor brænder igennem som pigen. Til gengæld er filmen smukt visuelt iscenesat af Carlsen og fotograf Alejandro Martínez, der bruger mexicanske locations til at skabe et virkelig troværdigt billede af et hedengangent Caribien.
Som film har "Erindring om mine bedrøvelige ludere" bestemt kvaliteter og interessante detaljer, men det er, som om den aldrig rammer den helt rigtige tone, der kunne få mig til at købe dens præmis 100%.
27/05-2012
