Mere kage til mig :)
5.0
Bedre en den første, der havde en tvedelt historie, og bedre end den tredje, der havde en historie formet som en kage med meget små stykker. Denne her film har (stort set) kun et handlingsforløb den fokuserer på, og den er samtidig loyal for tegneserien og karakteren Spider-man. Sving-sekvenserne er stadigvæk en fryd at se på, da kameraføringen giver mig en større følelse af at flyve end i en hvilken som helst Superman-film. Tog-scenen med Doc Ock står også stadig, som en af mine yndlings i serien, og så må Danny Elfmans score (der også giver én flyvske tanker) heller ikke glemmes. Det eneste problem for mig er Doc Ock. Han er sejere end Green Goblin, og han er nemmere at relatere sig til. Problemet er, at han får sin egen lille del af filmen/kagen, der er isoleret fra hovedplottet. Det føles ikke rigtig som om, han har nogen som helst form for indflydelse på handlingen, men er udelukkende en undskyldning for action (dog den fede af slagsen). Dette har dog ikke indflydelse på filmen, der fokuserer næsten udelukkende på Spider-mans problemer. Det er bare synd, at Doc Ock aldrig rigtig får lov at deltage. Bortset fra det er det her på alle måder en film værdigt for dit åsyn.
28/05-2012