Sæbeopera med vampyr, men uden bid
2.0
Tim Burton er stor fan af "Dark Shadows", en amerikansk tv-soap, der blev sendt fra 1966 til 1971 og var noget så besynderligt som en overnaturlig daytime-soap. Nu har Burton så lavet en filmudgave, der trofast forsøger at få væsentlige personer og plottråde fra flere års tv-serie stoppet ind i én spillefilm.
Hovedpersonen er en vampyr, der har været spærret inde i sin kiste i 220 år, da han slipper ud i 1972. Han opsøger sin families gamle landsted, hvor hans efterkommere stadig bor, men både landstedet og familiens stolte fiskefabrik er i en sørgelig forfatning og har brug for hans assistance. Det viser sig, at det firma, der er ved at udkonkurrere dem, ejes af den samme jaloux heks, som forbandede hovedpersonen og spærrede ham inde. Og tilmed synes familiens nye huslærerinde at være en reinkarnation af den kvinde, som i sin tid gjorde heksen hævngerrig.
Oven i det kommer endnu flere personer og sideplot, for "Dark Shadows" hylder tydeligt sit soap-forlæg med en strøm af detaljer, der bliver kastet mere eller mindre tilfældigt ind. Samtidig er det en typisk letbenet Burton-film, der ikke tager sig selv alvorligt, men i stedet forsøger at ramme en campy komisk tone. Og under overfladen har nogle helt typiske Burton-træk - historier om særlinge og udstødte, der vinder en plads i verden, har vi set før fra den kant.
Problemet er bare, at når man ikke kender den gamle tv-serie, går glæden rimelig hurtigt af at følge filmens bizarre persongalleri, der synes at være weird bare for at være det. Og de mange forsøg på campy humor synes jeg generelt ikke var særlig morsomme - det gælder især de alt for letkøbte scener, der laver inkonsekvent sjov med vampyrens manglende viden om verden anno 1972. Apropos 1972 er det også slående, at filmen ikke rigtig bruger sin historiske setting til noget - ud over at der lige er en busfuld hippier, som hovedpersonen bliver 'ven' med.
Det hjælper så heller ikke, at der efterhånden ikke er nogen overraskelse i at se Johnny Depp i roller som særlinge med aparte kropssprog. Hans vampyr er naturligvis lejlighedsvis sjov, men generelt virker det som en lidt træt blanding af tidligere Depp-roller. Filmen får i det hele taget ikke det store ud af et stærkt cast - Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter, Jackie Earle Haley og Chloë Grace Moretz har andre markante roller, men uden at de løfter helheden. Bedst er Eva Green, der overspiller festligt som jaloux heks (men der er så måske lidt rigeligt Meryl Streep i "Death Becomes Her" over hende).
"Dark Shadows" er naturligvis en flot produktion. Det er jo Burton, så det visuelle fungerer grundlæggende i en oldschool goth horror-stil, der bl.a. minder om de gamle Hammer-film. Men som nævnt får filmen ikke meget ud af sin setting i 1972, og den virker også lidt hakkende i klipningen, måske fordi der er lidt for mange plotelementer at jonglere med. Jeg synes i hvert fald ikke, den var campy-sjov nok til at holde som ren humor, og det lykkedes ikke rigtig filmen at få mig engageret i hverken personer eller plot. Jeg havde muligvis set anderledes på den, hvis jeg som Burton havde været fan af tv-serien bag filmen - men uden det perspektiv lander "Dark Shadows" helt nede i bunden blandt Burtons film.
Hovedpersonen er en vampyr, der har været spærret inde i sin kiste i 220 år, da han slipper ud i 1972. Han opsøger sin families gamle landsted, hvor hans efterkommere stadig bor, men både landstedet og familiens stolte fiskefabrik er i en sørgelig forfatning og har brug for hans assistance. Det viser sig, at det firma, der er ved at udkonkurrere dem, ejes af den samme jaloux heks, som forbandede hovedpersonen og spærrede ham inde. Og tilmed synes familiens nye huslærerinde at være en reinkarnation af den kvinde, som i sin tid gjorde heksen hævngerrig.
Oven i det kommer endnu flere personer og sideplot, for "Dark Shadows" hylder tydeligt sit soap-forlæg med en strøm af detaljer, der bliver kastet mere eller mindre tilfældigt ind. Samtidig er det en typisk letbenet Burton-film, der ikke tager sig selv alvorligt, men i stedet forsøger at ramme en campy komisk tone. Og under overfladen har nogle helt typiske Burton-træk - historier om særlinge og udstødte, der vinder en plads i verden, har vi set før fra den kant.
Problemet er bare, at når man ikke kender den gamle tv-serie, går glæden rimelig hurtigt af at følge filmens bizarre persongalleri, der synes at være weird bare for at være det. Og de mange forsøg på campy humor synes jeg generelt ikke var særlig morsomme - det gælder især de alt for letkøbte scener, der laver inkonsekvent sjov med vampyrens manglende viden om verden anno 1972. Apropos 1972 er det også slående, at filmen ikke rigtig bruger sin historiske setting til noget - ud over at der lige er en busfuld hippier, som hovedpersonen bliver 'ven' med.
Det hjælper så heller ikke, at der efterhånden ikke er nogen overraskelse i at se Johnny Depp i roller som særlinge med aparte kropssprog. Hans vampyr er naturligvis lejlighedsvis sjov, men generelt virker det som en lidt træt blanding af tidligere Depp-roller. Filmen får i det hele taget ikke det store ud af et stærkt cast - Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter, Jackie Earle Haley og Chloë Grace Moretz har andre markante roller, men uden at de løfter helheden. Bedst er Eva Green, der overspiller festligt som jaloux heks (men der er så måske lidt rigeligt Meryl Streep i "Death Becomes Her" over hende).
"Dark Shadows" er naturligvis en flot produktion. Det er jo Burton, så det visuelle fungerer grundlæggende i en oldschool goth horror-stil, der bl.a. minder om de gamle Hammer-film. Men som nævnt får filmen ikke meget ud af sin setting i 1972, og den virker også lidt hakkende i klipningen, måske fordi der er lidt for mange plotelementer at jonglere med. Jeg synes i hvert fald ikke, den var campy-sjov nok til at holde som ren humor, og det lykkedes ikke rigtig filmen at få mig engageret i hverken personer eller plot. Jeg havde muligvis set anderledes på den, hvis jeg som Burton havde været fan af tv-serien bag filmen - men uden det perspektiv lander "Dark Shadows" helt nede i bunden blandt Burtons film.
30/05-2012
