Hårdtslående vikingegangstere
5.0
Hårdtpumpet islandsk gangsterfilm, hvor hovedpersonen er en slacker-type, der får en anklage for vold på halsen efter en vild nat i byen. Han møder tilfældigt en barndomsven, der tilbyder at hjælpe mod en gentjeneste, og snart er hovedpersonen inviteret med i et slæng på en håndfuld mennesker, der er ved at sætte sig på narkohandelen i Reykjavík.
"Black's Game" har Nicolas Winding Refn som executive producer, og det virker ikke tilfældigt. Forfatter-instruktør Óskar Thór Axelsson har nemlig skruet filmen sammen i en stilfuld, genrebevidst, hyperenergisk stil, som man sagtens kunne se Winding Refn lave. Der er tryk på lige fra start, og derfra accelererer filmen i flere omgange, efterhånden som hovedpersonerne kommer længere og længere ud i narko og vilde planer, og der bliver involveret endnu galere typer.
Det er en type historie, der er set før, men Axelsson leverer den enormt effektivt. Derudover gør den islandske setting rigtig meget - for det er jo forbryderkonger i en meget lille andedam, det handler om. Så der er fx heller ikke noget Hollywood-stil med automatvåben og lignende - her er en foldekniv et farligt våben, men det gør ikke gangstertyperne mindre farlige. Blandt dem er det især Jóhannes Haukur Jóhannesson, der skiller sig ud som den vildeste vikingegangster ever. Men Damon Younger er også en udmærket psykopat, og María Birta er overbevisende som en usædvanligt fucked-up femme fatale.
"Black's Game" er i øvrigt baseret på en roman af Stefán Máni, der skulle have fundet inspiration i virkelige hændelser fra 90'erne, hvor Reykjavíks underverden udviklede sig fra en forholdsvis fredelig omgang til noget meget mere hårdt og voldeligt. Jeg ved ikke, hvor godt den rammer de virkelige forhold, men "Black's Game" er under alle omstændigheder en stilsikker, stemningsfuld og særegen gangsterfilm, som kravler op på fem små stjerner hos mig.
Set på CPH:PIX.
"Black's Game" har Nicolas Winding Refn som executive producer, og det virker ikke tilfældigt. Forfatter-instruktør Óskar Thór Axelsson har nemlig skruet filmen sammen i en stilfuld, genrebevidst, hyperenergisk stil, som man sagtens kunne se Winding Refn lave. Der er tryk på lige fra start, og derfra accelererer filmen i flere omgange, efterhånden som hovedpersonerne kommer længere og længere ud i narko og vilde planer, og der bliver involveret endnu galere typer.
Det er en type historie, der er set før, men Axelsson leverer den enormt effektivt. Derudover gør den islandske setting rigtig meget - for det er jo forbryderkonger i en meget lille andedam, det handler om. Så der er fx heller ikke noget Hollywood-stil med automatvåben og lignende - her er en foldekniv et farligt våben, men det gør ikke gangstertyperne mindre farlige. Blandt dem er det især Jóhannes Haukur Jóhannesson, der skiller sig ud som den vildeste vikingegangster ever. Men Damon Younger er også en udmærket psykopat, og María Birta er overbevisende som en usædvanligt fucked-up femme fatale.
"Black's Game" er i øvrigt baseret på en roman af Stefán Máni, der skulle have fundet inspiration i virkelige hændelser fra 90'erne, hvor Reykjavíks underverden udviklede sig fra en forholdsvis fredelig omgang til noget meget mere hårdt og voldeligt. Jeg ved ikke, hvor godt den rammer de virkelige forhold, men "Black's Game" er under alle omstændigheder en stilsikker, stemningsfuld og særegen gangsterfilm, som kravler op på fem små stjerner hos mig.
Set på CPH:PIX.
03/06-2012
