En jævnt ligegyldig nå?-oplevelse
2.0
Første film i en ny serie af Liza Marklund-filmatiseringer er "Nobels testamente" - baseret på romanen af samme navn, der er bind nr. 6 i Marklunds serie med kriminalreporteren Annika Bengtzon i hovedrollen. I denne historie er Bengtzon blevet sat til at dække Nobelbanketten for prisen i medicin - og bliver derfor øjenvidne til et attentat, der efterlader prisvinderen såret og formanden for komiteen død. Offentligheden antager selvfølgelig, at den kontroversielle prisvinder var målet for attentatet, men Bengtzon får hurtigt færten af, at det nok nærmere var komitéformanden, det handlede om.
Som en typisk moderne svensk krimi breder "Nobels testamente" sig over flere emner. Der er både selve mordgåden, der viser sig at hænge sammen med forskermiljøet og den hårde kamp for succes i medicinalindustrien. Der er også Bengtzons ikke alt for lykkelige forhold til sine tabloidavis-chefer (som dog er nedtonet her). Og så hendes heller ikke specielt lykkelige privatliv med mand og to børn.
Især i forhold til det sidste har filmen en udfordring ved at stå på i bind 6 af en serie, for heltindens private forhold virker ganske ligegyldige, når man ikke har fået dem bygget op igennem flere bøger. Men generelt løser den danske instruktør Peter Flinth ikke udfordringen i de mange handlingstråde, som givetvis har fungeret bedre i en roman på 500 sider med plads til at gå i dybden. Her bliver alle dele af historien overfladiske og lettere utroværdige, inklusive mordhistorien, der virker alt for konstrueret og har en aldeles utroværdig overskurk.
Malin Crépin virker ellers som et fint valg til den store hovedrolle som Bengtzon. Hun er en god blanding af ben-i-næsen og emsighed, som for mig er ganske genkendelig fra virkelige journalister. Generelt skal filmen også have ros for en usædvanligt realistisk skildring af arbejdet på en avis - der kan man godt se, at Marklund selv er journalist af baggrund. Men overordnet er "Nobels testamente" endnu mere tandløs end de to filmatiseringer af Jan Guillous Arn-bøger, som Peter Flinth også stod for.
Det her er ikke nogen katastrofalt dårlig film. Den tuller bare af sted som en jævn tv-produktion og ender som en ret ligegyldig nå?-oplevelse.
Men der kommer altså en hel serie af Annika Bengtzon-film med Crépin i hovedrollen. Yellow Bird har købt rettighederne til de seks romaner i serien, som ikke tidligere har været filmatiseret, og så vidt jeg kan greje, har de indspillet flere af de planlagte film på samme tid.
Som en typisk moderne svensk krimi breder "Nobels testamente" sig over flere emner. Der er både selve mordgåden, der viser sig at hænge sammen med forskermiljøet og den hårde kamp for succes i medicinalindustrien. Der er også Bengtzons ikke alt for lykkelige forhold til sine tabloidavis-chefer (som dog er nedtonet her). Og så hendes heller ikke specielt lykkelige privatliv med mand og to børn.
Især i forhold til det sidste har filmen en udfordring ved at stå på i bind 6 af en serie, for heltindens private forhold virker ganske ligegyldige, når man ikke har fået dem bygget op igennem flere bøger. Men generelt løser den danske instruktør Peter Flinth ikke udfordringen i de mange handlingstråde, som givetvis har fungeret bedre i en roman på 500 sider med plads til at gå i dybden. Her bliver alle dele af historien overfladiske og lettere utroværdige, inklusive mordhistorien, der virker alt for konstrueret og har en aldeles utroværdig overskurk.
Malin Crépin virker ellers som et fint valg til den store hovedrolle som Bengtzon. Hun er en god blanding af ben-i-næsen og emsighed, som for mig er ganske genkendelig fra virkelige journalister. Generelt skal filmen også have ros for en usædvanligt realistisk skildring af arbejdet på en avis - der kan man godt se, at Marklund selv er journalist af baggrund. Men overordnet er "Nobels testamente" endnu mere tandløs end de to filmatiseringer af Jan Guillous Arn-bøger, som Peter Flinth også stod for.
Det her er ikke nogen katastrofalt dårlig film. Den tuller bare af sted som en jævn tv-produktion og ender som en ret ligegyldig nå?-oplevelse.
Men der kommer altså en hel serie af Annika Bengtzon-film med Crépin i hovedrollen. Yellow Bird har købt rettighederne til de seks romaner i serien, som ikke tidligere har været filmatiseret, og så vidt jeg kan greje, har de indspillet flere af de planlagte film på samme tid.
13/06-2012
