3, 3, 3, 3

3.0
Men in black 3, i 3 D, 3 stjerner, 3 stjerner

Godt nok er 3 mit lykketal, men jeg er ved at overveje at finde et nyt. Men in black 3 omhandler forholdet mellem Agent J og K og bogliodiden Boris der slipper ud fra sin celle på månen. Han vil tage hævn over Agent K der for 40 år siden skød hans arm af. Agent J rejser derfor 40 år tilbage i tiden for at stoppe Boris i at gøre ham ondt...

det hele lyder jo ret spændende, men ak nej. Men in black 3 er en slatten omgang havregrød, der har stået lidt for længe og er blevet en smule halvlunken og tyk. Der er slet ingen nytænkning efter min mening - Vi har set det hele før, og det gør det ikke bedre at den er totalt humorforladt. Hvor er spændingen? Hvor er det fantasifulde fra sine forgængere? Totalt væk. Måske har Boris og Barry Sonnenfelds fantasi byttet plads, så denne sidder gemt væk lang fanden i vold.

Effekterne er bestemt i topklasse og Josh Brolins' evne til at kopiere Agent K, er faktisk slående - det er rigtig godt udført. Will Smith kører den på rutinen, og mere kan man vel ikke forvente efter 4 års pause.

Michael Stuhlbarg er genial! Han er en hjernedød god skuespiller. Han er det største lyspunkt i denne film.

Her stopper det positive så og heraf refererer jeg til min overskrift - Men in Black 3, i 3D, har 3 store Hollywoodstjerner med, der tilsammen skraber 3 stjerner sammen.
Men In Black 3 - 3 D