Deja-vu med bedre hovedroller
4.0
Kort fortalt:
Vi er tilbage ved start med historien om en ung fyr ved navn Peter Parker, der bliver bidt af en radioaktiv edderkop og indser, at han må bruge sine nyvundne superkræfter til samfundets bedste. I denne udgave bliver edderkoppen dog kædet sammen med heltens afdøde forældre via én af faderens forskerkollegaer. Denne forsker poder sig selv med firbenegener, men det forvandler ham til en gal superskurk, som truer både New York og Spider-Mans nye kæreste.
Er der noget nyt under solen?
Egentlig ikke. "The Amazing Spider-Man" er en meget klassisk Spider-Man-historie, hvis grundtema er det, som Stan Lee grundlagde karakteren med: 'With great power comes great responsibility'. Men det virker så også stadig fint, og Spider-Man har stadig den der grundlæggende appel i kombinationen af usikker ung mand og superhelt. I forhold til de tidligere film er The Lizard en mere nuanceret skurk, fordi han er en Dr. Jekyll-type, som egentlig vil det bedste, før det går frygtelig galt. Overraskende nok er han bare ikke specielt godt animeret, og kampscenerne er på det jævne - men til gengæld muntrer instruktør Marc Webb & co. sig med nogle yderst overbevisende sekvenser, hvor man svinger sig med Spider-Man på langs af Manhattan. Webb formår dog ikke helt at samle de forskellige elementer til samme slagkraft som de to første Raimi-film, men "The Amazing Spider-Man" gør generelt, hvad den skal.
Skuespillerne:
Den store nyhed er i virkeligheden de to nye hovedroller. Andrew Garfield rammer Spider-Man godt i mange scener, men formår dog ikke helt at bygge en troværdig bro fra den usikre teenager til den bitre unge mand til helten, der hopper rundt og fyrer tåbelige jokes af. Men han er som udgangspunkt en bedre skuespiller end Tobey Maguire, så det bliver spændende at følge ham i kommende film. Og Emma Stone er til gengæld meget dejlig som den 'nye' romantic interest, Gwen Stacy - som hun spiller med så meget ben-i-næsen og afslappet charme, at karakteren bliver langt mere interessant, end den nogensinde var i tegneserien. Over for dem er Rhys Ifans overraskende tam som The Lizard, mens der omvendt er en forventeligt fin lille rolle til Martin Sheen som superheltens vigtige onkel Ben.
Dommen:
Solid blockbuster-underholdning, som ikke mindst får ekstra charme fra de nye hovedroller. Jeg kan dog ikke sige mig fra at have en lille nå?-oplevelse, fordi Raimis trilogi er i så frisk erindring.
Vi er tilbage ved start med historien om en ung fyr ved navn Peter Parker, der bliver bidt af en radioaktiv edderkop og indser, at han må bruge sine nyvundne superkræfter til samfundets bedste. I denne udgave bliver edderkoppen dog kædet sammen med heltens afdøde forældre via én af faderens forskerkollegaer. Denne forsker poder sig selv med firbenegener, men det forvandler ham til en gal superskurk, som truer både New York og Spider-Mans nye kæreste.
Er der noget nyt under solen?
Egentlig ikke. "The Amazing Spider-Man" er en meget klassisk Spider-Man-historie, hvis grundtema er det, som Stan Lee grundlagde karakteren med: 'With great power comes great responsibility'. Men det virker så også stadig fint, og Spider-Man har stadig den der grundlæggende appel i kombinationen af usikker ung mand og superhelt. I forhold til de tidligere film er The Lizard en mere nuanceret skurk, fordi han er en Dr. Jekyll-type, som egentlig vil det bedste, før det går frygtelig galt. Overraskende nok er han bare ikke specielt godt animeret, og kampscenerne er på det jævne - men til gengæld muntrer instruktør Marc Webb & co. sig med nogle yderst overbevisende sekvenser, hvor man svinger sig med Spider-Man på langs af Manhattan. Webb formår dog ikke helt at samle de forskellige elementer til samme slagkraft som de to første Raimi-film, men "The Amazing Spider-Man" gør generelt, hvad den skal.
Skuespillerne:
Den store nyhed er i virkeligheden de to nye hovedroller. Andrew Garfield rammer Spider-Man godt i mange scener, men formår dog ikke helt at bygge en troværdig bro fra den usikre teenager til den bitre unge mand til helten, der hopper rundt og fyrer tåbelige jokes af. Men han er som udgangspunkt en bedre skuespiller end Tobey Maguire, så det bliver spændende at følge ham i kommende film. Og Emma Stone er til gengæld meget dejlig som den 'nye' romantic interest, Gwen Stacy - som hun spiller med så meget ben-i-næsen og afslappet charme, at karakteren bliver langt mere interessant, end den nogensinde var i tegneserien. Over for dem er Rhys Ifans overraskende tam som The Lizard, mens der omvendt er en forventeligt fin lille rolle til Martin Sheen som superheltens vigtige onkel Ben.
Dommen:
Solid blockbuster-underholdning, som ikke mindst får ekstra charme fra de nye hovedroller. Jeg kan dog ikke sige mig fra at have en lille nå?-oplevelse, fordi Raimis trilogi er i så frisk erindring.
19/07-2012
