Ekstremt velspillet portræt af mødet mellem to store teoretikere
4.0
Kort fortalt:
Historisk drama, hvis omdrejningspunkt er venskabet og bruddet mellem Carl Jung og Sigmund Freud i årene op til 1. Verdenskrig. Sabina Spielrein bliver portrætteret som en afgørende faktor i forholdet mellem de to mænd - hun var en patient hos Jung, der senere blev hans elskerinde og én af verdens første kvindelige psykoanalytikere. Filmen skildrer, hvordan Jung - med input fra Spielrein og andre - bryder med Freuds tidlige teorier om psykoanalyse og begynder at formulere sin egen teoretiske retning.
Er det så tørt og teoretisk, som det lyder?
Slet ikke. Der er ingen tvivl, om at instruktør David Cronenberg har dyb respekt for sit stof, og det samme gælder Christopher Hampton, som har skrevet manuskriptet, baseret på sit eget teaterstykke. Men filmen har en god balance mellem det personlige og det videnskabelige, og ét af historiens grundtemaer er, hvordan de to ting påvirker hinanden. Som film er det noget af det mest mainstream-agtige, Cronenberg har lavet, men det er fint, at han har kunnet se, at historien havde brug for klassisk karakteropbygning og dialogscener.
Der er mange interessante observationer omkring de berømte teoretikere, der konstant analyserer både sig selv og omgivelserne, mens de udvikler på en dengang lidt ugleset videnskab, som siden har haft enormt stor betydning for vestlig tænkning. Samtidig har filmen også nogle fine pointer omkring påvirkning og udvikling af teorierne. Eksempelvis Spielreins indflydelse på Freuds teori om dødsdrift, eller den gale anarkistiske psykoanalytiker Otto Gross' indflydelse på Jung. Og helt overordnet er det en interessant historie om Jung, der møder en slags faderbillede i Freud, men også må bryde med ham for at kunne stå på egne ben.
Skuespillerne:
Michael Fassbender har den egentlige hovedrolle som Jung, og den udfylder han lige så overbevisende som vanligt. Her som en ekstremt brainy og forsigtig mand, der lidt efter lidt bliver åbnet mere op. Den store oplevelse er dog Keira Knightley, der nok har sin bedste rolle nogensinde som Spielrein - en spændende cocktail af intelligens, mani og masochisme, som giver Knightley lov til at være meget mere end den pæne stjerne, vi normalt ser. Viggo Mortensen er også glimrende alfaderlig som Freud, mens Vincent Cassel er dejligt farlig som Gross. Endelig har Sarah Gadon en virkelig stærk birolle som Jungs frustrerede kone - mere afdæmpet spillet, men absolut på niveau med filmens større navne.
Dommen:
En pæn, ordentlig og ekstremt velspillet film, som dog kunne trænge til et ekstra lille kick. Det er, som om Cronenberg forfalder til at være lige så analytisk som sine hovedpersoner, og jeg savner en smule mere krop og patos i filmen. Men der er mange gode detaljer, og "A Dangerous Method" får givetvis en ekstra dimension, hvis man er bedre inde i psykologisk teori end mit forholdsvis overfladiske kendskab til emnet.
Historisk drama, hvis omdrejningspunkt er venskabet og bruddet mellem Carl Jung og Sigmund Freud i årene op til 1. Verdenskrig. Sabina Spielrein bliver portrætteret som en afgørende faktor i forholdet mellem de to mænd - hun var en patient hos Jung, der senere blev hans elskerinde og én af verdens første kvindelige psykoanalytikere. Filmen skildrer, hvordan Jung - med input fra Spielrein og andre - bryder med Freuds tidlige teorier om psykoanalyse og begynder at formulere sin egen teoretiske retning.
Er det så tørt og teoretisk, som det lyder?
Slet ikke. Der er ingen tvivl, om at instruktør David Cronenberg har dyb respekt for sit stof, og det samme gælder Christopher Hampton, som har skrevet manuskriptet, baseret på sit eget teaterstykke. Men filmen har en god balance mellem det personlige og det videnskabelige, og ét af historiens grundtemaer er, hvordan de to ting påvirker hinanden. Som film er det noget af det mest mainstream-agtige, Cronenberg har lavet, men det er fint, at han har kunnet se, at historien havde brug for klassisk karakteropbygning og dialogscener.
Der er mange interessante observationer omkring de berømte teoretikere, der konstant analyserer både sig selv og omgivelserne, mens de udvikler på en dengang lidt ugleset videnskab, som siden har haft enormt stor betydning for vestlig tænkning. Samtidig har filmen også nogle fine pointer omkring påvirkning og udvikling af teorierne. Eksempelvis Spielreins indflydelse på Freuds teori om dødsdrift, eller den gale anarkistiske psykoanalytiker Otto Gross' indflydelse på Jung. Og helt overordnet er det en interessant historie om Jung, der møder en slags faderbillede i Freud, men også må bryde med ham for at kunne stå på egne ben.
Skuespillerne:
Michael Fassbender har den egentlige hovedrolle som Jung, og den udfylder han lige så overbevisende som vanligt. Her som en ekstremt brainy og forsigtig mand, der lidt efter lidt bliver åbnet mere op. Den store oplevelse er dog Keira Knightley, der nok har sin bedste rolle nogensinde som Spielrein - en spændende cocktail af intelligens, mani og masochisme, som giver Knightley lov til at være meget mere end den pæne stjerne, vi normalt ser. Viggo Mortensen er også glimrende alfaderlig som Freud, mens Vincent Cassel er dejligt farlig som Gross. Endelig har Sarah Gadon en virkelig stærk birolle som Jungs frustrerede kone - mere afdæmpet spillet, men absolut på niveau med filmens større navne.
Dommen:
En pæn, ordentlig og ekstremt velspillet film, som dog kunne trænge til et ekstra lille kick. Det er, som om Cronenberg forfalder til at være lige så analytisk som sine hovedpersoner, og jeg savner en smule mere krop og patos i filmen. Men der er mange gode detaljer, og "A Dangerous Method" får givetvis en ekstra dimension, hvis man er bedre inde i psykologisk teori end mit forholdsvis overfladiske kendskab til emnet.
19/07-2012
