Rom, ligegyldig by
1.0
Woody Allens seneste europarejse går til Rom, hvor filmen klipper frem og tilbage mellem fire adskilte handlingsspor. Et amerikansk par rejser over til deres datters bryllup og opdager, at gommens far er et naturtalent som operasanger. Et ungt italiensk par er netop ankommet til storbyen, men bliver væk fra hinanden og oplever seksuelle eventyr. En ung amerikaner falder for sin kærestes maneater af en veninde, på trods af kærestens advarsler. Og en helt almindelig, kedelig italiensk mand bliver pludselig berømt for ingenting og forfulgt af paparazzi.
Hvor Allens forrige film, den fremragende "Midnight in Paris", brugte byen som afsæt til en sprælsk historie om kunst og fantasi, er "To Rome with Love" mere en kærlighedserklæring til selve byen. Og i Woody Allens hoved er Rom åbenbart lig med forelskelse, sex, mærkelige italienske medier og celebrity-kultur (plus lidt referencer til Fellini, naturligvis). Det bliver bare formidlet fuldstændig overfladisk, klichéfyldt og banalt overgearet, og filmen kommer aldrig ud til publikum, men virker mest som en ældre herres nostalgiske småsnakken med sig selv.
Ingen af filmens fire historier er interessante; de er derimod alle forcerede og utroværdige. Allen bruger igen fantastiske elementer, så fortællingerne skal selvsagt ikke være realistiske - men de lykkes heller ikke inden for deres egne rammer. Tværtimod er det en pine at se store talenter som Ellen Page og Jesse Eisenberg spille decideret ringe, fordi replikkerne er opstyltede, og instruktøren åbenbart har bedt dem om at agere deres roller meget ty-de-ligt. Det går ikke bedre for de italienske medvirkende, der over en kam spiller hysterisk slapstick-agtigt, inklusive Roberto Benigni i en trættende rolle som den uforståelige berømthed.
De få højdepunkter i "To Rome with Love" kommer fra enkelte skarpe replikker leveret af Allen selv, Alec Baldwin som en slags kynisk kærlighedsånd og Penélope Cruz som escortpige med ben i næsen. Og så er der da nydelige billeder fra Roms turistattraktioner, som får én til at spekulere over, om Allen primært har lavet filmen for at få penge fra Roms turistråd.
"Midnight in Paris" var i mine øjne Woody Allens bedste film i et par årtier, så hvor er det dog sørgeligt, at han følger den op med én af sine dårligste film nogensinde.
Hvor Allens forrige film, den fremragende "Midnight in Paris", brugte byen som afsæt til en sprælsk historie om kunst og fantasi, er "To Rome with Love" mere en kærlighedserklæring til selve byen. Og i Woody Allens hoved er Rom åbenbart lig med forelskelse, sex, mærkelige italienske medier og celebrity-kultur (plus lidt referencer til Fellini, naturligvis). Det bliver bare formidlet fuldstændig overfladisk, klichéfyldt og banalt overgearet, og filmen kommer aldrig ud til publikum, men virker mest som en ældre herres nostalgiske småsnakken med sig selv.
Ingen af filmens fire historier er interessante; de er derimod alle forcerede og utroværdige. Allen bruger igen fantastiske elementer, så fortællingerne skal selvsagt ikke være realistiske - men de lykkes heller ikke inden for deres egne rammer. Tværtimod er det en pine at se store talenter som Ellen Page og Jesse Eisenberg spille decideret ringe, fordi replikkerne er opstyltede, og instruktøren åbenbart har bedt dem om at agere deres roller meget ty-de-ligt. Det går ikke bedre for de italienske medvirkende, der over en kam spiller hysterisk slapstick-agtigt, inklusive Roberto Benigni i en trættende rolle som den uforståelige berømthed.
De få højdepunkter i "To Rome with Love" kommer fra enkelte skarpe replikker leveret af Allen selv, Alec Baldwin som en slags kynisk kærlighedsånd og Penélope Cruz som escortpige med ben i næsen. Og så er der da nydelige billeder fra Roms turistattraktioner, som får én til at spekulere over, om Allen primært har lavet filmen for at få penge fra Roms turistråd.
"Midnight in Paris" var i mine øjne Woody Allens bedste film i et par årtier, så hvor er det dog sørgeligt, at han følger den op med én af sine dårligste film nogensinde.
16/08-2012
