Hvor festen aldrig slutter
4.0
Denne sommers hidtil bedste filmoverraskelse er fra Sverige og handler om Janne, en 60-årig smart-i-en-fart-fyr, som er blevet overtalt til at vende tilbage til sin gamle branche og hjælpe med at åbne en fancy natklub i Båstad. Janne har også en fortid som kunsthandler og ejendomsspekulant, og det sidste indkasserede han en fængselsstraf på, kan vi forstå. Men nu er han altså i gang igen i Båstad, som er det nye hit for den festglade svenske overklasse.
Helt så nemt går det dog ikke for Janne, for hans gamle ven er også ved at sætte et sommerhus i stand, og da Janne skal køre nogle ting derud, sker der en ulykke, som truer med at give alvorlige konsekvenser. Også moralsk, for Janne er mærket af ulykken, men samtidig skal han jo have åbnet Avalon Nightclub - "hvor festen aldrig slutter". Det er den dog tydeligvis ved at gøre for hovedpersonen, virkelig godt spillet af Johannes Brost, hvis furede ansigt passer perfekt til rollen. Da han lukker øjnene og danser stille rundt, kan man se, at det er sandt, når Bryan Ferry synger "Now the party's over I'm so tired".
"Avalon" handler om den blærede overklasse, de smarte rige, dem, som altid klarer sig, finanskrise eller ej. I danske film portrætteres den slags mennesker som regel som kynisk, udspekuleret onde, men her giver den debuterende forfatter-instruktør Axel Petersén et signalement, som jeg personligt tror mere på. Der er godt nok tale om totalt moralsk forfald, men hans hovedpersoner er ikke rigtig onde, bare nogle vilde fantaster, der netop lever i en verden, hvor festen aldrig slutter. Og er dygtige til at fortrænge de ubehagelige ting. Her understreget af filmens anden store Avalon-reference, da Janne, hans ven og hans søster til slut ror af sted i en jolle, formentlig på vej mod én eller anden fantasi-ø.
"Avalon" er et fascinerende karakterstudium af en fantast, som måske kun kan se nedturen foran sig. En rigtig god film og en imponerende debut for Petersén. Fire store stjerner.
Helt så nemt går det dog ikke for Janne, for hans gamle ven er også ved at sætte et sommerhus i stand, og da Janne skal køre nogle ting derud, sker der en ulykke, som truer med at give alvorlige konsekvenser. Også moralsk, for Janne er mærket af ulykken, men samtidig skal han jo have åbnet Avalon Nightclub - "hvor festen aldrig slutter". Det er den dog tydeligvis ved at gøre for hovedpersonen, virkelig godt spillet af Johannes Brost, hvis furede ansigt passer perfekt til rollen. Da han lukker øjnene og danser stille rundt, kan man se, at det er sandt, når Bryan Ferry synger "Now the party's over I'm so tired".
"Avalon" handler om den blærede overklasse, de smarte rige, dem, som altid klarer sig, finanskrise eller ej. I danske film portrætteres den slags mennesker som regel som kynisk, udspekuleret onde, men her giver den debuterende forfatter-instruktør Axel Petersén et signalement, som jeg personligt tror mere på. Der er godt nok tale om totalt moralsk forfald, men hans hovedpersoner er ikke rigtig onde, bare nogle vilde fantaster, der netop lever i en verden, hvor festen aldrig slutter. Og er dygtige til at fortrænge de ubehagelige ting. Her understreget af filmens anden store Avalon-reference, da Janne, hans ven og hans søster til slut ror af sted i en jolle, formentlig på vej mod én eller anden fantasi-ø.
"Avalon" er et fascinerende karakterstudium af en fantast, som måske kun kan se nedturen foran sig. En rigtig god film og en imponerende debut for Petersén. Fire store stjerner.
16/08-2012
