Batman Ends
5.0
I 2005 genoplivede Christopher Nolan et noget slattent Batman-franchise efter Schumacher overtog roret fra Tim Burton og hans to bundsolide bedrifter i Batverset. Kritikere såvel som publikum modtog med kyshånd en mere realistisk og jordnær Batman i Christian Bale's brummende skikkelse.
I 2008 kom så efterfølgeren "The Dark Knight" som meget vel kan beskrives som en moralsk thriller tilsat en smule Batman, for her var det ikke helten, der var i rampelyset, men en manisk og skræmmende Joker i skikkelse af Heath Ledger, der satte Gotham på den ene moralske styrkeprøve efter den anden. Det var stort, mørkt og barskt. Og vi elskede det.
Fire år efter er det så blevet tid til det afsluttende kapitel i Nolans Gotham, hvor Batty denne gang må kæmpe imod den pumpede terrorist Bane. Med som hjælp har han Gordon, Fox og måske, måske ikke Catwoman. En sidste, storslået kamp om Gothams gader er nært forestående.
Nolan afslutter med brask og bram sin flotte Batman-serie. Der er skruet en del op for action og storladne scenarier fremfor TDKs utallige dialoger, og det klæder filmen godt. Det er jom trods alt det sidste kapitel og Nolan er ikke bange for at "go out with a bang". I løbet af sine 164 minutter, samler filmen alle de løse tråde fra de sidste to film (nogle mere tilfredsstillende end andre) og formår samtidig at tilfredsstille actionpublikummet med imponerende scener, der involverer både batmobiler, batfly og intense nærkampe. Disse er som sædvanligt akkompagneret af Hans Zimmer's storladne score, og skønt der er et par rigtige "gåsehuds-øjeblikke" vil jeg ikke tøve med at kalde Danny Elfman's score langt overlegen. Men det hele er vanvittigt flot og overskygger næsten de små irritationsmomenter.
For sådan nogle er der nemlig. Bl.a. minder det store "nådada- twist" lidt om forkølet venstrehåndarbejde fra Nolan og Goyer's hænder, og det ender med at man blot løfter et øjenbryn fremfor at springe op og skrige salen døv. En anden ting er, at historien ikke rigtigt tager TDKs hændelser særligt meget under behandling og fortsætter mere som en forlængelse af den første film, der, groft sagt, havde nogenlunde samme "master-plan". Der var andre ting, der generede (Bane's dødsscene, som var ret antiklimatisk), samt nogle ildet lappede plothuller, men det er flueknepperi, og det er ærligt talt en smule ulækkert.
Castet er endnu engang helt fantastisk. Bale balancerer endnu engang splittelsen mellem Wayne og Batman til UG (men stemmen, Bale... For fanden da...), Caine er hamrende sympatisk som Alfred og Oldman skinner som Gordon. Derudover er Tom Hardy skræmmende perfekt (uden at nå Ledger-højder) som den hårdtslående terrorist Bane med gentleman-stemmeføring bag sin maske, og Joseph Gordon-Levitt er suveræn som den retskafne politimand John Blake.
TDKR er på ingen måde lige så uforudsigelig og forrykt som sin uforlignelige forgænger, men formår at tilfredsstille og lukke serien på behørig og episk vis. Om vi så skal have et spin-off må vi jo vente og se. Nolan har lavet en trillogi, som de næste mange år vil være et pragteksemel på, hvorledes man filmatiserer tegneserier.
Hatten er løftet!
I 2008 kom så efterfølgeren "The Dark Knight" som meget vel kan beskrives som en moralsk thriller tilsat en smule Batman, for her var det ikke helten, der var i rampelyset, men en manisk og skræmmende Joker i skikkelse af Heath Ledger, der satte Gotham på den ene moralske styrkeprøve efter den anden. Det var stort, mørkt og barskt. Og vi elskede det.
Fire år efter er det så blevet tid til det afsluttende kapitel i Nolans Gotham, hvor Batty denne gang må kæmpe imod den pumpede terrorist Bane. Med som hjælp har han Gordon, Fox og måske, måske ikke Catwoman. En sidste, storslået kamp om Gothams gader er nært forestående.
Nolan afslutter med brask og bram sin flotte Batman-serie. Der er skruet en del op for action og storladne scenarier fremfor TDKs utallige dialoger, og det klæder filmen godt. Det er jom trods alt det sidste kapitel og Nolan er ikke bange for at "go out with a bang". I løbet af sine 164 minutter, samler filmen alle de løse tråde fra de sidste to film (nogle mere tilfredsstillende end andre) og formår samtidig at tilfredsstille actionpublikummet med imponerende scener, der involverer både batmobiler, batfly og intense nærkampe. Disse er som sædvanligt akkompagneret af Hans Zimmer's storladne score, og skønt der er et par rigtige "gåsehuds-øjeblikke" vil jeg ikke tøve med at kalde Danny Elfman's score langt overlegen. Men det hele er vanvittigt flot og overskygger næsten de små irritationsmomenter.
For sådan nogle er der nemlig. Bl.a. minder det store "nådada- twist" lidt om forkølet venstrehåndarbejde fra Nolan og Goyer's hænder, og det ender med at man blot løfter et øjenbryn fremfor at springe op og skrige salen døv. En anden ting er, at historien ikke rigtigt tager TDKs hændelser særligt meget under behandling og fortsætter mere som en forlængelse af den første film, der, groft sagt, havde nogenlunde samme "master-plan". Der var andre ting, der generede (Bane's dødsscene, som var ret antiklimatisk), samt nogle ildet lappede plothuller, men det er flueknepperi, og det er ærligt talt en smule ulækkert.
Castet er endnu engang helt fantastisk. Bale balancerer endnu engang splittelsen mellem Wayne og Batman til UG (men stemmen, Bale... For fanden da...), Caine er hamrende sympatisk som Alfred og Oldman skinner som Gordon. Derudover er Tom Hardy skræmmende perfekt (uden at nå Ledger-højder) som den hårdtslående terrorist Bane med gentleman-stemmeføring bag sin maske, og Joseph Gordon-Levitt er suveræn som den retskafne politimand John Blake.
TDKR er på ingen måde lige så uforudsigelig og forrykt som sin uforlignelige forgænger, men formår at tilfredsstille og lukke serien på behørig og episk vis. Om vi så skal have et spin-off må vi jo vente og se. Nolan har lavet en trillogi, som de næste mange år vil være et pragteksemel på, hvorledes man filmatiserer tegneserier.
Hatten er løftet!
18/08-2012
