Disneyficeret Pixar
3.0
En Pixar-film med prinsesse og svulstige musiksekvenser? Den havde jeg ikke lige set komme, men ”Brave” er Pixar med tydelig indflydelse fra moderselskabet Disney. Historien foregår i en slags mytisk middelalder-Skotland, hvor heltinden er en prinsesse, der har nået en alder, hvor hendes mor mener, at det er på tide at få hende giftet væk til én af de tre allierede klaner. Prinsessen vil dog hellere skyde med bue og lave andre drengeting, så hun stikker af. Men da hun så møder en heks, får hun sat gang i mere ballade, end hun havde regnet med.
”Brave” har en del af de sædvanlige Pixar-kvaliteter, især i de flotte animationer, som dog ikke har så meget wow-effekt, fordi de er søgt holdt i en seminaturalistisk stil. Historien flyder let og elegant, og prinsesse Merida er en fin heltinde, som filmens primære pige-målgruppe vil synes rigtig godt om. Hun er i øvrigt også nydeligt animeret med en stor bunke rødt hår, og Kelly Macdonald er et usædvanligt godt valg som stemme. Konflikten mellem mor og datter er let genkendelig og vil vække genklang hos mange, og jeg var glad for, at ”Brave” ikke falder i fælden med prinsen på den hvide hest, men har en klart mere moderne tilgang til kønsroller.
Der er også udmærket humor i filmen. De karikerede skotske krigere får ind imellem ”Brave” til at virke som en poleret udgave af ”Ronal Barbaren”, men det er ganske velfungerende slapstick (og så er det ret fint, at én af de tre klaner hedder MacGuffin, selv om det ikke bliver brugt til noget). Desuden leverer heltindens tre små uvorne småbrødre en fin indsats som comic relief. Men de udstiller samtidig filmens problem: De tre rollinger bliver simpelt hen brugt for meget, ligesom slapstick-sekvenserne med jagt og kamp generelt er lidt for lange. Det er derudover ret forudsigeligt, hvor handlingen vil bevæge sig hen, og filmens klimaks er ikke så intenst, som det kunne have været.
”Brave” mangler simpelt hen det kreative overskud og den kant, som vi ellers er blevet vant til at få fra Pixar. Sat på spidsen var de ’rigtige’ Disney-folk bedre til at lave prinsessefilm i deres seneste udgave, ”Tangled”, og overordnet er det lidt trist at se Pixar blive udsat for så voldsom disneyficering. Selv om ”Brave” nok skal hitte hos tween-pigerne.
”Brave” har en del af de sædvanlige Pixar-kvaliteter, især i de flotte animationer, som dog ikke har så meget wow-effekt, fordi de er søgt holdt i en seminaturalistisk stil. Historien flyder let og elegant, og prinsesse Merida er en fin heltinde, som filmens primære pige-målgruppe vil synes rigtig godt om. Hun er i øvrigt også nydeligt animeret med en stor bunke rødt hår, og Kelly Macdonald er et usædvanligt godt valg som stemme. Konflikten mellem mor og datter er let genkendelig og vil vække genklang hos mange, og jeg var glad for, at ”Brave” ikke falder i fælden med prinsen på den hvide hest, men har en klart mere moderne tilgang til kønsroller.
Der er også udmærket humor i filmen. De karikerede skotske krigere får ind imellem ”Brave” til at virke som en poleret udgave af ”Ronal Barbaren”, men det er ganske velfungerende slapstick (og så er det ret fint, at én af de tre klaner hedder MacGuffin, selv om det ikke bliver brugt til noget). Desuden leverer heltindens tre små uvorne småbrødre en fin indsats som comic relief. Men de udstiller samtidig filmens problem: De tre rollinger bliver simpelt hen brugt for meget, ligesom slapstick-sekvenserne med jagt og kamp generelt er lidt for lange. Det er derudover ret forudsigeligt, hvor handlingen vil bevæge sig hen, og filmens klimaks er ikke så intenst, som det kunne have været.
”Brave” mangler simpelt hen det kreative overskud og den kant, som vi ellers er blevet vant til at få fra Pixar. Sat på spidsen var de ’rigtige’ Disney-folk bedre til at lave prinsessefilm i deres seneste udgave, ”Tangled”, og overordnet er det lidt trist at se Pixar blive udsat for så voldsom disneyficering. Selv om ”Brave” nok skal hitte hos tween-pigerne.
19/08-2012
