Gamle, Gnavne Actionmænd - Pt. 2 - Så Koger Suppen!
4.0
At bruge en frase som 'bedre end etteren' ville være redundant her, når vi tager konceptet i betragtning. Til gengæld får man alt andet af hvad man kunne ønske sig i en fortsættelse til 80er-revivalen The Expendables fra 2010... Mere action, mere humor og flere cameos.
Denne gang er Barney Ross og hans durkdrevne mænd på en mission fra den suspekte Church (Willis). Desværre går alt galt og en af drengene mister livet til skurken Vilain (gotta love that name) og så er det personligt!
Man kan godt mære, at den mere rutinerede actioninstruktør Simon West har sat sig i instruktørstolen i stedet for Stallone. Filmens pacing er klart hurtigere end etterens (bortset fra en enkelt dødperiode inden mødet med Vilain) og de mange actionscener (både skydescener og nærkampe) er mere fokuserede og ikke nær så shaky som de var i den første film. Det brager simpelthen derudaf og actionscenerne er tilpas blodige og de mange, cheesy post-mortem-oneliners sidder lige i skabet. Hele filmen føles også lang større og episk. Der er flere locations og hele skalaen virker tilpas for en actionfilm af denne skole.
Skuespillet er endnu en gang ret middelmådigt, men nu leder man jo heller ikke efter stor skuespilskunst. Til gengæld lader det som om, at de gamle drenge denne gang har hygget sig endnu mere med dette tanketomme spetakkel, og der er en masse indforståede one-liners som specielt under klimakset flyver tilbage mellem Stallone og Co.
De få øjeblikke, hvor filmen faktisk går hen og tager sig selv seriøst er ret grinagtige, men glemmes hurtigt igen af den (næsten) konstante, cheesy machismo-humor, som specielt Dolph Lundgren ligger for dagen i sin rolle som Gunnar. Og så er det jo fantastisk at se C-helten Chuck Norris tage tykt pis på sin popkultur-status som den endegyldige bad-ass, At hans (og de fleste andre cameos) forsvinder lige så hurtigt som de er kommet, er så ret ligemeget. Det er jo, trods alt, bare for at se disse gamle gubber interagere med hinanden, at man har indløst billet. Og på den konto skuffer filmen ikke.
Filmens fokus er stadig på Stallones og Stathams figurer, mens andre så må hinke lidt bagefter. Igen er det Terry Crews og Randy Couture, der trækker det korteste strå, og specielt Jet Li, som kun er med i 10 minutter (men det var efter sigende vist hans eget ønske). Til gengæld er der blevet plads til lidt mere Willis og Schwarzenegger, og det er en sand fornøjelse at se de to få lov til at håndtere skydevåben i filmens larmende klimaks.
Kan man se bort fra manuskriptets mangel på kontinuitet (for på den konto er der, selvsagt, mange mangler) men har intet problem med non-stop action af den gamle skole, er der endnu flere godter at komme efter i anden del af Stallone's action-throwback! Jeg gav mig ihvertfald fuldstændigt hen til løjerne!
Denne gang er Barney Ross og hans durkdrevne mænd på en mission fra den suspekte Church (Willis). Desværre går alt galt og en af drengene mister livet til skurken Vilain (gotta love that name) og så er det personligt!
Man kan godt mære, at den mere rutinerede actioninstruktør Simon West har sat sig i instruktørstolen i stedet for Stallone. Filmens pacing er klart hurtigere end etterens (bortset fra en enkelt dødperiode inden mødet med Vilain) og de mange actionscener (både skydescener og nærkampe) er mere fokuserede og ikke nær så shaky som de var i den første film. Det brager simpelthen derudaf og actionscenerne er tilpas blodige og de mange, cheesy post-mortem-oneliners sidder lige i skabet. Hele filmen føles også lang større og episk. Der er flere locations og hele skalaen virker tilpas for en actionfilm af denne skole.
Skuespillet er endnu en gang ret middelmådigt, men nu leder man jo heller ikke efter stor skuespilskunst. Til gengæld lader det som om, at de gamle drenge denne gang har hygget sig endnu mere med dette tanketomme spetakkel, og der er en masse indforståede one-liners som specielt under klimakset flyver tilbage mellem Stallone og Co.
De få øjeblikke, hvor filmen faktisk går hen og tager sig selv seriøst er ret grinagtige, men glemmes hurtigt igen af den (næsten) konstante, cheesy machismo-humor, som specielt Dolph Lundgren ligger for dagen i sin rolle som Gunnar. Og så er det jo fantastisk at se C-helten Chuck Norris tage tykt pis på sin popkultur-status som den endegyldige bad-ass, At hans (og de fleste andre cameos) forsvinder lige så hurtigt som de er kommet, er så ret ligemeget. Det er jo, trods alt, bare for at se disse gamle gubber interagere med hinanden, at man har indløst billet. Og på den konto skuffer filmen ikke.
Filmens fokus er stadig på Stallones og Stathams figurer, mens andre så må hinke lidt bagefter. Igen er det Terry Crews og Randy Couture, der trækker det korteste strå, og specielt Jet Li, som kun er med i 10 minutter (men det var efter sigende vist hans eget ønske). Til gengæld er der blevet plads til lidt mere Willis og Schwarzenegger, og det er en sand fornøjelse at se de to få lov til at håndtere skydevåben i filmens larmende klimaks.
Kan man se bort fra manuskriptets mangel på kontinuitet (for på den konto er der, selvsagt, mange mangler) men har intet problem med non-stop action af den gamle skole, er der endnu flere godter at komme efter i anden del af Stallone's action-throwback! Jeg gav mig ihvertfald fuldstændigt hen til løjerne!
03/09-2012
