Famlende film om famlende kærlighed
2.0
Canadiske Sarah Polley er bedst kendt som skuespiller, men krydser ind imellem også over som forfatter og instruktør. Første gang med den gribende tragiske "Away from Her" fra 2006, som handlede om en mand, der mister sin kone til Alzheimers. Hendes seneste film bag kameraet er også en historie om kærlighed i en ulykkelig situation.
Hovedpersonen er en kvinde, der er lykkeligt gift, men lever i et noget rutinepræget forhold. På en forretningsrejse møder hun en interessant mand, og da det viser sig, at han bor lige over for hende, bliver hun lettere modstræbende trukket ind i en affære, hun ikke kan slippe.
"Take This Waltz" handler om spændet mellem den glade forelskelse og lyst, og så ulykken ved at tabe den gamle kærlighed. Den adskiller sig fra enhver Hollywood-formular, ved at hovedpersonen er grundlæggende forvirret - det virker ikke, som om hun på noget tidspunkt er 100% sikker i det, hun gør. I stedet beslutter hun sig famlende for at tage springet, men filmens hovedpointe er så, at græsset nok er grønnere på den anden side af vejen, men med tiden bliver det også hverdag derovre.
Det er egentlig et interessant emne, og ikke mindst en usædvanlig behandling af emnet - men for mig fremstod "Take This Waltz" bare overhovedet ikke skarp. Som sin hovedperson virker filmen meget famlende og uden et klart mål med, hvad der sker, og flere scener kunne være skåret fra, uden at det havde gjort nogen som helst forskel. Jeg formoder, at pointen er, at Polley i høj grad vil formidle sin fortælling gennem følelser. Det lykkedes så flot for hende i "Away from Her", men her blev jeg aldrig grebet af personernes dilemmaer, og filmens overordnede pointe virker ret banal.
Selv Michelle Williams virker lettere famlende i hovedrollen, som bl.a. indeholder nogle meget postulerede replikker. Hun tilhører dog kategorien af skuespillere, som aldrig er uinteressante, og der skinner en fin sødme igennem hendes spil ... men det er altså ret meget op ad bakke her. Seth Rogen er egentlig også overraskende solid i en dramatisk rolle som hendes godmodige mand, der lever af at skrive kogebøger med kyllingeretter. Men som historiens andre roller virker hans karakter lettere karikeret, og det er medvirkende til, at filmen aldrig rigtig lander på sine ben. En klar skuffelse.
Hovedpersonen er en kvinde, der er lykkeligt gift, men lever i et noget rutinepræget forhold. På en forretningsrejse møder hun en interessant mand, og da det viser sig, at han bor lige over for hende, bliver hun lettere modstræbende trukket ind i en affære, hun ikke kan slippe.
"Take This Waltz" handler om spændet mellem den glade forelskelse og lyst, og så ulykken ved at tabe den gamle kærlighed. Den adskiller sig fra enhver Hollywood-formular, ved at hovedpersonen er grundlæggende forvirret - det virker ikke, som om hun på noget tidspunkt er 100% sikker i det, hun gør. I stedet beslutter hun sig famlende for at tage springet, men filmens hovedpointe er så, at græsset nok er grønnere på den anden side af vejen, men med tiden bliver det også hverdag derovre.
Det er egentlig et interessant emne, og ikke mindst en usædvanlig behandling af emnet - men for mig fremstod "Take This Waltz" bare overhovedet ikke skarp. Som sin hovedperson virker filmen meget famlende og uden et klart mål med, hvad der sker, og flere scener kunne være skåret fra, uden at det havde gjort nogen som helst forskel. Jeg formoder, at pointen er, at Polley i høj grad vil formidle sin fortælling gennem følelser. Det lykkedes så flot for hende i "Away from Her", men her blev jeg aldrig grebet af personernes dilemmaer, og filmens overordnede pointe virker ret banal.
Selv Michelle Williams virker lettere famlende i hovedrollen, som bl.a. indeholder nogle meget postulerede replikker. Hun tilhører dog kategorien af skuespillere, som aldrig er uinteressante, og der skinner en fin sødme igennem hendes spil ... men det er altså ret meget op ad bakke her. Seth Rogen er egentlig også overraskende solid i en dramatisk rolle som hendes godmodige mand, der lever af at skrive kogebøger med kyllingeretter. Men som historiens andre roller virker hans karakter lettere karikeret, og det er medvirkende til, at filmen aldrig rigtig lander på sine ben. En klar skuffelse.
07/09-2012
