Trekantsdrama i imperiets sidste dage
4.0
Britisk drama, der starter med, at vi ser en kvinde forsøge at begå selvmord i efterkrigstidens London. Derfra klipper filmen tilbage i hendes forhistorie, hvor det kritiske punkt er forelskelsen i en officer fra luftvåbenet under den tyske blitz. Et forhold med så voldsom passion, at det fik hende til at forlade det trygge, men følelseskolde liv som hustru til en adelig højesteretsdommer.
"The Deep Blue Sea" er baseret på et samtidigt skuespil af Terence Rattigan, der var én af efterkrigstidens mest populære britiske dramatikere. En almindelig tolkning er, at skuespillet afspejler den homoseksuelle Rattigans egen oplevelse af forbudt kærlighed, men i denne filmversion er der skruet ned for den form for paralleller, ved at stykkets homoseksuelle nøgleperson er skrevet delvist ud af handlingen. I stedet fokuserer forfatter-instruktør Terence Davies på "The Deep Blue Sea" som symbolsk tidsbillede, fordi det centrale trekantsdrama også er en konflikt mellem det gamle stiff-upper-lip-imperium og den nye tid, som billederne af et udbombet London indvarsler.
Arthouse-instruktøren Davies har i det hele taget smukt styr på billedsiden, som med blød lyssætning og en fyldig farvepalette understreger historiens store følelsesmæssige udsving, samtidig med at det tydeligt etablerer filmen som historisk drama. Davies arbejder også med en overraskende kompliceret fortællestruktur til en så forholdsvis simpel historie, og et par passager er nærmest musikalske eller lyriske i udtryk.
I hovedrollen er Rachel Weisz virkelig god som en kvinde, der føler sig fanget af omverdenens forventninger og derfor vælger at udtrykke sine følelser meget dramatisk. Filmens bedste rolle ligger dog hos Simon Russell Beale, som er et stort navn i britisk teater, men ikke laver så mange film. Her formår han at gøre Weisz' dommer-mand overbevisende nuanceret, både køligt væmmelig og sympatisk på én gang. Det tredje hjul i trekantsdramaet spilles også udmærket af Tom Hiddleston, og dertil kommer flere solide små biroller.
Solid er lige præcis, hvad "The Deep Blue Sea" er. Det er en teaterfilmatisering med britisk kvalitet i alle led, som folder et vedkommende drama godt ud - men filmen er også en anelse teatralsk i sin kammerspil-stil.
"The Deep Blue Sea" er baseret på et samtidigt skuespil af Terence Rattigan, der var én af efterkrigstidens mest populære britiske dramatikere. En almindelig tolkning er, at skuespillet afspejler den homoseksuelle Rattigans egen oplevelse af forbudt kærlighed, men i denne filmversion er der skruet ned for den form for paralleller, ved at stykkets homoseksuelle nøgleperson er skrevet delvist ud af handlingen. I stedet fokuserer forfatter-instruktør Terence Davies på "The Deep Blue Sea" som symbolsk tidsbillede, fordi det centrale trekantsdrama også er en konflikt mellem det gamle stiff-upper-lip-imperium og den nye tid, som billederne af et udbombet London indvarsler.
Arthouse-instruktøren Davies har i det hele taget smukt styr på billedsiden, som med blød lyssætning og en fyldig farvepalette understreger historiens store følelsesmæssige udsving, samtidig med at det tydeligt etablerer filmen som historisk drama. Davies arbejder også med en overraskende kompliceret fortællestruktur til en så forholdsvis simpel historie, og et par passager er nærmest musikalske eller lyriske i udtryk.
I hovedrollen er Rachel Weisz virkelig god som en kvinde, der føler sig fanget af omverdenens forventninger og derfor vælger at udtrykke sine følelser meget dramatisk. Filmens bedste rolle ligger dog hos Simon Russell Beale, som er et stort navn i britisk teater, men ikke laver så mange film. Her formår han at gøre Weisz' dommer-mand overbevisende nuanceret, både køligt væmmelig og sympatisk på én gang. Det tredje hjul i trekantsdramaet spilles også udmærket af Tom Hiddleston, og dertil kommer flere solide små biroller.
Solid er lige præcis, hvad "The Deep Blue Sea" er. Det er en teaterfilmatisering med britisk kvalitet i alle led, som folder et vedkommende drama godt ud - men filmen er også en anelse teatralsk i sin kammerspil-stil.
15/10-2012
