*Spoilers*!!!

Er Skyfall en perfekt film og/eller en film uden fejl? Sikkert ikke, få er. Kan man overtolke en film og dens betydning og det man ligger i den, så man lukker af for kritikken. Eller måske modsat se sig sur på en film og overtolke dens fejl og mangler af en eller anden grund? Med garanti. Måske har man endda en skjult dagsorden, måske endda ubevidst, fordi en film man selv elsker højere eller tillægger mere betydning, får en kritik, som man irriteres over, selv om man måske inderst inde ved den er berettiget, men blot ikke kan eller vil erkende det. Måske.....Måske, men jeg ser i Skyfall en tæt på tematisk perfekt film. Jeg må dog sige, at jeg kun har set den en gang (indtil videre).

James Bond og filmens fremragende, skræmmende og klamme skurk Silva, er de ikke at se som en person. Er Silva ikke et billede på Bond's forpinte og forvredne sjæl, hans indimellem 'twisted' ego og er filmens (kraftige) homoseksuelle antydninger måske slet ikke et homoseksuelt tema, men mere et billede på en side af Bond og hans narcissistiske træk og selvglæde. Det falder også godt i tråd med, at Bond blot træder ind i badet til Sévérine, som en selvfølge, mens han blot har en upassende kommentar til hendes død. Men Bond har også en menneskelig side, den side som driver ham til at forsøge at gøre det rette. Både Bond og skurk drives som i en symbiose af M, eller Mor. En kvinde som de begge elsker, fordi hun er det nærmeste de kommer familie, men samtidig hader for det hun har gjort imod dem eller gjort dem til. Den ene side af personen vil af med hende og selv gå til i forsøget, den anden ikke. Men de har begge brug for at løsrive sig, men ikke uden at imponere mor først i forsøget.

Silva som skurk vil på overfladen sprede skræk og terror, men tematisk og psykologisk vil han mere imponere M(or). 'Se hvor stor og dygtig en dreng jeg er blevet og se hvad jeg kan' og hans handlinger er ikke at tolke som logiske og rationelle. De er drevet af de samme dæmoner som Bond kæmper med og er at se som Bond's indre kamp. De skal ses som et uligevægtigt menneskes irrationelle handlinger. 'M(or) skal ikke bare dø, hun skal se mig først!'.

Derfor kan Silva også ret præcist forudsige hvert et træk som MI6 og Bond til tage, da han tages til fange. Udover folk indenfor secret service og hans egent virke i selvsamme, så ved han hvad Bond vil gøre og hvordan. Indirekte er det Bond selv, der udløser den kæde af reaktioner og alt lykkes. Næsten. Silva som Bond's indre dæmon, forlader sig nemlig på teknologi og systemer og har ikke regnet den menneskelige faktor med (Bond så f.eks. ikke mennesket Mallory, men kun bureaukraten). Derfor vil det heller intet nytte at Bond gør det mest logiske og åbenlyse og lader M(or) beskytte af en hær af agenter, teknologi og lignende, som Silva med stor sandsynlighed også vil kunne regne ud og forudse.

Kun ved at søge sin menneskelighed, gå imod det lærte, søge tilbage i tiden og altså indad og stå ansigt til ansigt med sine indre dæmoner fra fortiden, har Bond en chance for at besejre skurken og på samme tid løsrive sig, blive genfødt som et menneske, der kan leve med sig selv. Derfor er turen tilbage til barndomshjemmet og klimaks også at se som en metafor. Turen ned under isen er genfødsel, søen er som livmoderen.

Slutningen antyder også dette smukt, hvor vi gamle Bond fans både kan glæde os over, at instruktør Sam Mendes fornemt fører serien tilbage til sit udgangspunkt (det gamle kontor), hvor han bringer mennesket i centrum og ikke teknologiske dingenoter, men også antyder at Bond erkender og vedkender sig sin fortid og derfor kan vokse og kontrollere dæmonen. Nu er han klar til et rigtigt Bond eventyr. Så lad os håbe vi får det!

Skyfall er uden tvivl den mest tematiske og komplekse Bond-film til dato. Om det er den bedste, er jo en smagssag, men man kommer ikke uden om, at det er den mest subtilt og intelligent gennemarbejdet actionfilm i serien. Det er tvetydigt, faktisk konstant igennem filmen og byder på flere lag, som man kan søge ned i, hvis man lyster. Man kan heldigvis også bare se den som et forrygende godt actioneventyr. Sjældent at film fungerer så fornemt på begge planer, som denne her gør og balancerer begge dele som fantastisk. Bond er muligvis 50 år som filmserie, men har aldrig været mere relevant end nu. Det er dæleme klasse!!!!

Om man er enig eller uenig med mig i mine ord må man selv om. Måske synes man det er oplagt, måske synes man det er noget banalt lort jeg skriver. Det må man helt selv om. Jeg lover og agter heller ikke, at gentage mig selv i 400-500 indlæg for at forsvare dette og konstant påstå, hvis man mener jeg overtolker, at vedkommende blot ikke har fattet filmen. Jeg kan lige så vel tage fejl og andres mening kan være både mere rigtig og sand. Så derfor har jeg ingen intentioner om at føre en længere debat om det skrevne. Ikke dermed sagt, at jeg ikke har tænkt mig at respondere, for som alle andre, så elsker jeg at diskutere film. Men jeg ser helst at det bliver i en positiv ånd, hvor der ikke kastes med mudder, uanset ens tilgang til filmen.