Alletiders fupfilm
5.0
Ben Affleck beviser igen, at han har markant mere talent som instruktør end som skuespiller, med "Argo", der handler om en aktion, som pressen tilbage i 1980 døbte 'The Canadian Caper'. I november 1979 blev den amerikanske ambassade i Teheran indtaget af militante iranske studerende, men det lykkedes seks ansatte på ambassaden at snige sig ud ad en sidedør, og de endte med at søge tilflugt hos canadiske kollegaer. Knap tre måneder senere blev de seks smuglet ud af Iran i en dristig aktion, som det senere blev afsløret, at CIA stod bag.
"Argo" er et forrygende eksempel på, at virkeligheden nogle gange overgår fantasien. CIA havde store problemer med at finde ud af, hvordan de kunne hente seks mennesker ud af et ekstremt fjendligt Iran, men de satte én af deres eksperter i den slags på sagen, og han udtænkte en vanvittig plan: Hvis man kunne få iranerne til at tro på, at et canadisk produktionsselskab ville besøge landet for at scoute locations til en sci-fi-film, kunne de seks flyve ud under dække at være medlemmer af filmholdet.
Historien om fupfilmen "Argo" er altså en helt fantastisk omgang skæg-og-blå-briller, og Affleck afvikler den virkelig effektivt med stærk spændingsopbygning, god sans for de absurde detaljer og flot fornemmelse for stil og stemning anno 1980. Plottet bliver hurtigt og præcist etableret, og derfra taber filmen aldrig tempo. Til gengæld kan man kritisere den for at tage sig lige lovlig store kunstneriske friheder, for der er tilsat flere scener med næsten-afsløring og forfølgelse, som ikke har noget at gøre med de virkelige begivenheder. Det er selvfølgelig gjort for at give ekstra spænding, men virker alligevel lidt friskt.
De til lejligheden opfundne scener bidrager også til at illustrere den mistænksomhed og det had til amerikanerne, som indfandt sig med det iranske præstestyre. Men på det punkt imponerede filmen mig faktisk ved at være godt afbalanceret. Selv om man selvfølgelig hepper på CIA-helten og de seks mennesker, han skal redde, bliver "Argo" aldrig en gang primitiv amerikansk patriotisme. Tværtimod åbner filmen med at uddybe, hvordan hadet til amerikanerne udsprang af deres støtte til shahens brutale diktatur, og dermed har den en nuanceret tilgang til historien, som man langtfra altid ser i amerikanske mainstream-film.
Affleck gør det også rigtig fint i hovedrollen som CIA-manden, der udtænker og gennemfører en legendarisk dristig aktion. Han får især glimrende støtte fra Alan Arkin og John Goodman som de to Hollywood-folk, agenten hyrer til at etablere fupfilmen. Men overordnet er det den gode historie og starten på mere end 30 års hadsk forhold mellem USA og Iran, som er i centrum i denne medrivende, stramt afviklede spionhistorie. En virkelig seværdig film, der da også omtales som én af de tidlige favoritter til næste års Oscar-uddeling.
Nørdet bonusinfo: For at få "Argo" til at være troværdig som filmprojekt købte CIA et eksisterende filmmanuskript, der var baseret på en roman af Roger Zelazny, som var én af sin generations største fantasy- og sci-fi-forfattere. Sammen med manuskriptet overtog de også storyboards tegnet af Jack Kirby - én af de allerstørste amerikanske serietegnere, som bl.a. var med til at skabe X-Men, Hulk og Fantastic Four. Og CIA fik derudover hjælp til fupnummeret af makeup-designeren John Chambers, der såmænd også var manden, som designede Spocks ører.
"Argo" er et forrygende eksempel på, at virkeligheden nogle gange overgår fantasien. CIA havde store problemer med at finde ud af, hvordan de kunne hente seks mennesker ud af et ekstremt fjendligt Iran, men de satte én af deres eksperter i den slags på sagen, og han udtænkte en vanvittig plan: Hvis man kunne få iranerne til at tro på, at et canadisk produktionsselskab ville besøge landet for at scoute locations til en sci-fi-film, kunne de seks flyve ud under dække at være medlemmer af filmholdet.
Historien om fupfilmen "Argo" er altså en helt fantastisk omgang skæg-og-blå-briller, og Affleck afvikler den virkelig effektivt med stærk spændingsopbygning, god sans for de absurde detaljer og flot fornemmelse for stil og stemning anno 1980. Plottet bliver hurtigt og præcist etableret, og derfra taber filmen aldrig tempo. Til gengæld kan man kritisere den for at tage sig lige lovlig store kunstneriske friheder, for der er tilsat flere scener med næsten-afsløring og forfølgelse, som ikke har noget at gøre med de virkelige begivenheder. Det er selvfølgelig gjort for at give ekstra spænding, men virker alligevel lidt friskt.
De til lejligheden opfundne scener bidrager også til at illustrere den mistænksomhed og det had til amerikanerne, som indfandt sig med det iranske præstestyre. Men på det punkt imponerede filmen mig faktisk ved at være godt afbalanceret. Selv om man selvfølgelig hepper på CIA-helten og de seks mennesker, han skal redde, bliver "Argo" aldrig en gang primitiv amerikansk patriotisme. Tværtimod åbner filmen med at uddybe, hvordan hadet til amerikanerne udsprang af deres støtte til shahens brutale diktatur, og dermed har den en nuanceret tilgang til historien, som man langtfra altid ser i amerikanske mainstream-film.
Affleck gør det også rigtig fint i hovedrollen som CIA-manden, der udtænker og gennemfører en legendarisk dristig aktion. Han får især glimrende støtte fra Alan Arkin og John Goodman som de to Hollywood-folk, agenten hyrer til at etablere fupfilmen. Men overordnet er det den gode historie og starten på mere end 30 års hadsk forhold mellem USA og Iran, som er i centrum i denne medrivende, stramt afviklede spionhistorie. En virkelig seværdig film, der da også omtales som én af de tidlige favoritter til næste års Oscar-uddeling.
Nørdet bonusinfo: For at få "Argo" til at være troværdig som filmprojekt købte CIA et eksisterende filmmanuskript, der var baseret på en roman af Roger Zelazny, som var én af sin generations største fantasy- og sci-fi-forfattere. Sammen med manuskriptet overtog de også storyboards tegnet af Jack Kirby - én af de allerstørste amerikanske serietegnere, som bl.a. var med til at skabe X-Men, Hulk og Fantastic Four. Og CIA fik derudover hjælp til fupnummeret af makeup-designeren John Chambers, der såmænd også var manden, som designede Spocks ører.
23/11-2012
