Usædvanligt effektivt okkult gys
4.0
*mindre spoilers*
Okkult gyser, hvor hovedpersonen er en forfatter af 'true crime'-bøger, som på jagt efter fornyet succes flytter sin familie ind i et hus, hvor fire beboere nogle år tidligere blev brutalt myrdet, mens den sidste - familiens datter - siden har været forsvundet. På loftet finder forfatteren en kasse med gamle smalfilm, der viser sig at være optagelser af andre familiemord, som strækker sig næsten 50 år tilbage. Hovedpersonen tror selvfølgelig, at han er kommet på sporet af en seriemorder, men det viser sig, at mordene hænger sammen med en gammel babylonisk gud, Bughuul, der bor i billeder og spiser børn.
"Sinister" har dermed et plot, der i bedste horrorstil ikke giver voldsomt meget logisk mening, men det er heller ikke det, forfatter-instruktør Scott Derrickson er ude efter. Det her er derimod rendyrket uhygge, hvor den moderne 'found footage'-stil kombineres med mere klassiske horrorelementer og skaber en særdeles overbevisende stemning af, at der lurer noget uimodståeligt farligt i den viden, som hovedpersonen begynder at tilegne sig. Igen klassisk horror: Jo mere han graver i sagen, jo farligere bliver det for ham selv og hans familie, men han kan ikke lade være, fordi han tror, der ligger en kommerciel succes og venter. Og "Sinister" behandler det tema dejligt konsekvent.
Derrickson har tydeligvis fundet inspiration i "The Shining", ikke mindst til de scener, hvor det kun er hovedpersonen, en smalfilmprojektor og de skumle optagelser, der skaber creepy stemning. Men "Sinister" har også et usædvanligt effektivt lydbillede, hvor surround-effekter og skummel baggrundsmusik bidrager til følelsen af ubehag. Og så er filmen i øvrigt dejligt fri for de fundamentalistisk-kristne undertoner, som har præget visse af Derricksons tidligere film (især "The Exorcism of Emily Rose"). Altså bortset fra, at det selvfølgelig er nemt at skyde skylden på de syndige babyloniere - Bughuul er i øvrigt en gud, der er opfundet til lejligheden, men formentlig er inspireret af legenderne om børneofringer til Moloch eller Ba'al.
"Sinister" nyder også godt af en solid præstation af Ethan Hawke i hovedrollen - han er absolut troværdig som forfatteren, der lettere manisk drives af drømmen om at afsløre en ny stor sag. Med glimrende modspil fra Juliet Rylance som hans kone, der svinger fint mellem at støtte og være bekymret for sin mands mentale helbred.
Det her er et usædvanligt godt indslag i en horrorgenre, der er præget af meget skrammel. "Sinister" vil fundamentalt set ikke andet end at skræmme dig, men det gør den så også særdeles effektivt. Det er en seriøst creepy film, som på mange måder mindede mig om en film som "Candyman", ved at den netop går hele vejen og får etableret en absurd horrormyte som troværdig inden for sin egen bizarre logik. Absolut anbefalet til horrorfans, men nok ikke en film for så mange andre.
Okkult gyser, hvor hovedpersonen er en forfatter af 'true crime'-bøger, som på jagt efter fornyet succes flytter sin familie ind i et hus, hvor fire beboere nogle år tidligere blev brutalt myrdet, mens den sidste - familiens datter - siden har været forsvundet. På loftet finder forfatteren en kasse med gamle smalfilm, der viser sig at være optagelser af andre familiemord, som strækker sig næsten 50 år tilbage. Hovedpersonen tror selvfølgelig, at han er kommet på sporet af en seriemorder, men det viser sig, at mordene hænger sammen med en gammel babylonisk gud, Bughuul, der bor i billeder og spiser børn.
"Sinister" har dermed et plot, der i bedste horrorstil ikke giver voldsomt meget logisk mening, men det er heller ikke det, forfatter-instruktør Scott Derrickson er ude efter. Det her er derimod rendyrket uhygge, hvor den moderne 'found footage'-stil kombineres med mere klassiske horrorelementer og skaber en særdeles overbevisende stemning af, at der lurer noget uimodståeligt farligt i den viden, som hovedpersonen begynder at tilegne sig. Igen klassisk horror: Jo mere han graver i sagen, jo farligere bliver det for ham selv og hans familie, men han kan ikke lade være, fordi han tror, der ligger en kommerciel succes og venter. Og "Sinister" behandler det tema dejligt konsekvent.
Derrickson har tydeligvis fundet inspiration i "The Shining", ikke mindst til de scener, hvor det kun er hovedpersonen, en smalfilmprojektor og de skumle optagelser, der skaber creepy stemning. Men "Sinister" har også et usædvanligt effektivt lydbillede, hvor surround-effekter og skummel baggrundsmusik bidrager til følelsen af ubehag. Og så er filmen i øvrigt dejligt fri for de fundamentalistisk-kristne undertoner, som har præget visse af Derricksons tidligere film (især "The Exorcism of Emily Rose"). Altså bortset fra, at det selvfølgelig er nemt at skyde skylden på de syndige babyloniere - Bughuul er i øvrigt en gud, der er opfundet til lejligheden, men formentlig er inspireret af legenderne om børneofringer til Moloch eller Ba'al.
"Sinister" nyder også godt af en solid præstation af Ethan Hawke i hovedrollen - han er absolut troværdig som forfatteren, der lettere manisk drives af drømmen om at afsløre en ny stor sag. Med glimrende modspil fra Juliet Rylance som hans kone, der svinger fint mellem at støtte og være bekymret for sin mands mentale helbred.
Det her er et usædvanligt godt indslag i en horrorgenre, der er præget af meget skrammel. "Sinister" vil fundamentalt set ikke andet end at skræmme dig, men det gør den så også særdeles effektivt. Det er en seriøst creepy film, som på mange måder mindede mig om en film som "Candyman", ved at den netop går hele vejen og får etableret en absurd horrormyte som troværdig inden for sin egen bizarre logik. Absolut anbefalet til horrorfans, men nok ikke en film for så mange andre.
25/11-2012
