South Central i medrivende frøperspektiv
4.0
Politifilm fra Los Angeles, hvor to unge betjente, en hvid og en latino, danner et lidt umage makkerpar, når de kører patrulje i South Central. Deres område er præget af konflikt mellem den gamle sorte Bloods-bande og rivaliserende latinoer, og de to hovedpersoner er heldige og dygtige nok til at knække et par markante sager. Men dermed gør de sig også til et mål for de mexicanske karteller, der bruger latinobanden som håndlangere.
"End of Watch" er skrevet og instrueret af David Ayer, der er bedst kendt som manuskriptforfatter, især for "Training Day". Men han har også været med på et par James Ellroy-filmatiseringer, og med "End of Watch" har Ayer på bare et årti været involveret i hele fem politifilm fra Los Angeles-området. Et gennemgående tema i filmene har været, at det er en udfordring for politiet at udføre et svært job, hvor både kriminelle, korruption og regler er imod dem, og Ayer hylder konsekvent de politifolk, som gør 'the right thing' - mest primitivt udtrykt i "S.W.A.T.". Med "End of Watch" kommer han helt ned på gadeplan a la "Colors", men indholdet er basalt set det samme.
Det er så faktisk gadeplanet, som får "End of Watch" til at skille sig ud, kombineret med inspiration fra den 'found footage'-stil, som ellers mest ses i gysere. Her er den dårlige undskyldning, at den ene af vores to hovedpersoner er ved at tage et kursus i film, og derfor optager han sin hverdag. Og den brug af frøperspektiv og dokumentarstil giver "End of Watch" en stærk dynamik i de bedste scener. Til gengæld bliver setuppet så også strukket ud over det maksimale, når der ind imellem klippes til bandemedlemmernes hjemmevideo, og politimanden bare bliver ved med at lave sine optagelser, selv om filmen strækker sig over mange måneder.
Men som nævnt giver hjemmevideostilen flere steder en dynamik, som er med til at få "End of Watch" til at virke autentisk. Man tror på det her billede af de værste kvarterer i Los Angeles. Også fordi bandemedlemmerne virker meget troværdige i deres kombination af aggressivitet, macho-attituder og dumhed. Rollelisten rummer da også et par folk med baggrund i virkelighedens South Central - bl.a. det tidligere Bloods-medlem Cle Sloan og rapperen Yahira 'Flakiss' Garcia, der har en virkelig markant birolle som skydeglad latina.
De to hovedroller spilles af et par meget større navne, nemlig Jake Gyllenhaal og Michael Peña. De gør det begge fint, især Peña - jeg kan ikke huske at have set ham få plads til at spille en så nuanceret karakter tidligere. Og de to helte får fint modspil af Natalie Martinez og Anna Kendrick som deres kærester/koner, som er med til at understrege, at historien både handler om sammenhold og etnisk-kulturelle forskelle.
"End of Watch" er en film, der dygtigt og energisk griber fat i sine tilskuere og tager én med hele vejen igennem en historie, som i mange faser virkelig fremstår autentisk. Men efterhånden forsøger den også at gabe over lidt for meget, og til sidst falder filmen ned i nogle forfærdelig sentimentale klicheer om, hvor heltemodige og fantastiske de helt almindelige betjente er. Det er da helt sikkert også et hårdt job at håndhæve loven i South Central, men "End of Watch" skyder simpelt hen sig selv i foden ved at gå så banalt til værks. Derfor bliver den heller ikke helt nogen ny "Colors", selv om der er mange gode ting i filmen.

24/12-2012