En lang uventet rejse
4.0
Jeg skal gerne indrømme, at jeg blev meget skeptisk indstillet, da jeg læste, at Peter Jackson havde udvidet sin filmatisering af "The Hobbit" til at omfatte tre film. Godt nok var J.R.R. Tolkiens fortællestil meget komprimeret, så der sker en masse på få linjer sine steder i historien om Bilbo Baggins, der lettere modvilligt bliver lokket ud af trygge Hobbiton og på eventyr med troldmanden Gandalf og 13 dværge, som ledet af eksilkongen Thorin Oakenshield vil generobre deres tabte rige. Men "The Hobbit" er stadig kun en enkelt bog på knap 300 sider, hvor Jackson dækkede tre tykkere bind i sin "The Lord of the Rings"-trilogi.
"An Unexpected Journey" viser sig at dække handlingen, indtil Bilbo og resten af eventyrerne forlader Misty Mountains, og de for første gang på færden ser Lonely Mountain, hvor dragen Smaug har besat dværgenes gamle rige. I forhold til romanen har Jackson tilsat flere ting, som giver fin mening. Noget er kommet med for skabe sammenhæng til "The Lord of the Rings" - det gælder sekvensen med troldmanden Radagast, som absolut er vellykket. Han har i hvert filmens bedste replik (ligesom Gandalf i øvrigt har den bedste in-joke). Og det gælder 'the necromancer', der som repræsentant for den voksende ondskab må formodes at få en større rolle i de kommende film. Derudover har Jackson tilført en bande orker, der ligger i blodfejde med dværgene, sandsynligvis for at gøre filmen mere sammenhængende med en gennemgående modstander (hvor romanen er langt mere episodisk). Også det synes jeg er okay, og orkerne får givetvis en stor rolle igen i film nummer tre.
Men selv med de nye ting virker filmen meget oppustet med en spilletid på 169 minutter. Der er simpelt hen for mange steder, hvor den er langsom og træg, og hvor enhver anstændig manuskriptforfatter for længst burde have råbt 'cut!'. Der er for meget slowmotion og poseren og for mange steadicam-ture rundt i landskabet, som kun synes at have til formål at svælge i universet og understrege, at for satan, hvor er det her fucking episk. Værst er scenen, hvor Galadriel bliver introduceret i Rivendell. Men der var flere steder, hvor jeg havde tid til at sidde og tænke, at nu spiller Howard Shore godt nok episk filmmusik igen.
Når det er sagt, så kan Jackson jo virkelig lave eventyrfilm, og det håndelag har han bestemt ikke mistet. Generelt er filmen lidt lettere i tonen og mere humoristisk end "The Lord of the Rings", og det er helt passende i forhold til, at "The Hobbit" i langt højere grad er en børnebog. Og der er flere rigtig fine sekvenser - heriblandt starten med dværgenes ankomst hjemme hos Bilbo, der fungerer smukt, indtil scenen bliver for lang. Og ikke mindst Bilbos møde med Gollum, fundet af The One Ring og duellen på gåder, der samlet set er filmens klare højdepunkt.
"An Unexpected Journey" er selvfølgelig også interessant på grund af det tekniske, og det nye HFR-3D-format fungerer godt. Det er stadig mørkere og lidt mere grumset end 2D, men HFR ser ud til at give en bedre blanding af realfilm og CGI, som betyder, at der kun er få steder med fornemmelse af 'uncanny valley'. Til gengæld synes jeg faktisk ikke, at animationerne er helt skarpe alle steder. For mig gav denne film i hvert fald et lidt for poleret visuelt udtryk, hvor der måske mangler lidt detaljering og godt, gammeldags snavs i baggrunden. Særligt actionsekvensen i goblinernes huler virker ret meget som et platformspil på flad baggrund. Hvilket var med til at sørge for, at filmens spændingsscener ikke rigtig fik mig med.
Men jeg mistede trods alt aldrig interessen for filmen, og jeg morede mig fint undervejs. Der er også glimrende skuespil, især af Martin Freeman som Bilbo og Ian McKellen som Gandalf (igen), men Richard Armitage er derudover et godt valg som Thorin, der fremstår overbevisende kongelig og heltemodig. Og så er Andy Serkis naturligvis stadig fremragende som Gollum.
Alt i alt er jeg en lille smule skuffet over første afsnit af "The Hobbit". Det burde have været mindst 30 minutter kortere, og filmen giver den der fornemmelse af, at Jackson har fået for frie tøjler. Godt nok er det her det store show med epik og totalbilleder og fantastiske væsener, og kun få film får lov til at have så store armbevægelser. Men i sidste ende hæfter jeg mig altså ved, at vi indtil videre kun er nået til side 112 i den paperback-udgave af "The Hobbit", som jeg har stående på reolen. Jeg kan ikke komme på nogen anden film, hvor hver side i en roman er blevet til mere end ét minuts spilletid. Trods mange gode elementer er det bare ikke skarpt nok, og derfor føler jeg mig flink, når jeg giver "An Unexpected Journey" fire små stjerner.
"An Unexpected Journey" viser sig at dække handlingen, indtil Bilbo og resten af eventyrerne forlader Misty Mountains, og de for første gang på færden ser Lonely Mountain, hvor dragen Smaug har besat dværgenes gamle rige. I forhold til romanen har Jackson tilsat flere ting, som giver fin mening. Noget er kommet med for skabe sammenhæng til "The Lord of the Rings" - det gælder sekvensen med troldmanden Radagast, som absolut er vellykket. Han har i hvert filmens bedste replik (ligesom Gandalf i øvrigt har den bedste in-joke). Og det gælder 'the necromancer', der som repræsentant for den voksende ondskab må formodes at få en større rolle i de kommende film. Derudover har Jackson tilført en bande orker, der ligger i blodfejde med dværgene, sandsynligvis for at gøre filmen mere sammenhængende med en gennemgående modstander (hvor romanen er langt mere episodisk). Også det synes jeg er okay, og orkerne får givetvis en stor rolle igen i film nummer tre.
Men selv med de nye ting virker filmen meget oppustet med en spilletid på 169 minutter. Der er simpelt hen for mange steder, hvor den er langsom og træg, og hvor enhver anstændig manuskriptforfatter for længst burde have råbt 'cut!'. Der er for meget slowmotion og poseren og for mange steadicam-ture rundt i landskabet, som kun synes at have til formål at svælge i universet og understrege, at for satan, hvor er det her fucking episk. Værst er scenen, hvor Galadriel bliver introduceret i Rivendell. Men der var flere steder, hvor jeg havde tid til at sidde og tænke, at nu spiller Howard Shore godt nok episk filmmusik igen.
Når det er sagt, så kan Jackson jo virkelig lave eventyrfilm, og det håndelag har han bestemt ikke mistet. Generelt er filmen lidt lettere i tonen og mere humoristisk end "The Lord of the Rings", og det er helt passende i forhold til, at "The Hobbit" i langt højere grad er en børnebog. Og der er flere rigtig fine sekvenser - heriblandt starten med dværgenes ankomst hjemme hos Bilbo, der fungerer smukt, indtil scenen bliver for lang. Og ikke mindst Bilbos møde med Gollum, fundet af The One Ring og duellen på gåder, der samlet set er filmens klare højdepunkt.
"An Unexpected Journey" er selvfølgelig også interessant på grund af det tekniske, og det nye HFR-3D-format fungerer godt. Det er stadig mørkere og lidt mere grumset end 2D, men HFR ser ud til at give en bedre blanding af realfilm og CGI, som betyder, at der kun er få steder med fornemmelse af 'uncanny valley'. Til gengæld synes jeg faktisk ikke, at animationerne er helt skarpe alle steder. For mig gav denne film i hvert fald et lidt for poleret visuelt udtryk, hvor der måske mangler lidt detaljering og godt, gammeldags snavs i baggrunden. Særligt actionsekvensen i goblinernes huler virker ret meget som et platformspil på flad baggrund. Hvilket var med til at sørge for, at filmens spændingsscener ikke rigtig fik mig med.
Men jeg mistede trods alt aldrig interessen for filmen, og jeg morede mig fint undervejs. Der er også glimrende skuespil, især af Martin Freeman som Bilbo og Ian McKellen som Gandalf (igen), men Richard Armitage er derudover et godt valg som Thorin, der fremstår overbevisende kongelig og heltemodig. Og så er Andy Serkis naturligvis stadig fremragende som Gollum.
Alt i alt er jeg en lille smule skuffet over første afsnit af "The Hobbit". Det burde have været mindst 30 minutter kortere, og filmen giver den der fornemmelse af, at Jackson har fået for frie tøjler. Godt nok er det her det store show med epik og totalbilleder og fantastiske væsener, og kun få film får lov til at have så store armbevægelser. Men i sidste ende hæfter jeg mig altså ved, at vi indtil videre kun er nået til side 112 i den paperback-udgave af "The Hobbit", som jeg har stående på reolen. Jeg kan ikke komme på nogen anden film, hvor hver side i en roman er blevet til mere end ét minuts spilletid. Trods mange gode elementer er det bare ikke skarpt nok, og derfor føler jeg mig flink, når jeg giver "An Unexpected Journey" fire små stjerner.
30/12-2012
