Skuffende Søndag-eftermiddag-sphagetti-B-Western...

Sikken en enorm skuffelse... Havde på ingen måde forventet "Django" som den letbenede farce, den viste sig at være. Havde forestillet mig en langt mere seriøs tilgang til emnet - men den er åbenbart tiltænkt som ren underholdning for "drengerøvene" og ikke som en film med dybde og/eller en ny vinkel på den amerikanske slaveproblematik. "Django Unchained" viste sig som en ren karikatur af western-genren.

Alt er overgjort, det er altsammen bare "for meget", og den når aldrig at røre en. Tværtom - den får nærmest en til at ryste på hovedet og smile overbærende jo flere folk, der plaffes ned og jo mere blodigt det foregår, og den røde væske sprøjter ud af kunstblodsposerne og farver vægge, bomuldblomster og lærred ketchuprødt. Dertil langtrukken med et meget lille plot. På intet tidspunkt rører blodsudgydelserne og den grove vold en - og man beroliges samtidigt med blød, behagelig underlægningsmusik, hvor det går allerhårdest til, så brodden er taget af. Min forventning til filmen havde været i retning af den gamle, helt fantastiske TV-serie "Rødder" - men viste sig altså at være en kulørt søndag-eftermiddag-sphagetti-B-western som fra min tidlige barndom.

OK medgivet, skuespillerne leverer generelt alle en virkelig god præstation - ikke mindst Christoph Waltz og Leonardo DiCaprio - men det er sådan set også det eneste positive, jeg kan sige om denne film. Og hvordan den kan være endt som Oscar-materiale står mig fuldkommen uforståeligt. Er vi ude i "Kejserens nye klæder" bare fordi, instruktøren hedder Tarantino? Det eneste, jeg tog med hjem, var en irritation over at have givet så mange penge ud til sådan en gang bras. Sorry!