Jeg forstår ikke hypen
2.0
Jeg kan godt forstå, at det har været tillokkende at lave en historie om pædofilianklager og omverdenens reaktioner. Pædofili får vel nærmest mere omtale og er mere frygtet end nogensinde før, og det er et fint afsæt for en historie om, hvad der kan ske, når folkedomstolen gør rygter til dom. Herhjemme har vi også et godt skræmmebillede i Roum-sagen.
Men det lykkes ikke for Thomas Vinterberg at få noget godt ud af den indgangsvinkel, og det skyldes primært det manuskript, han har skrevet sammen med Tobias Lindholm. Historien i "Jagten" er simpelt hen for konstrueret, ved at alle brikker så at sige vælter i retning af at mistænkeliggøre hovedpersonen. Han reagerer ærligt talt også ved at være et fjols, der ikke forsvarer sig troværdigt, da en pige siger noget, som bliver totalt misforstået i den børnehave, hvor hovedpersonen arbejder. Mens størstedelen af lokalsamfundet går fuldstændig amok ved den mindste anledning.
Derfor er "Jagten" en historie helt uden overraskelser. Og det er nærmest ned på et niveau, hvor man kan forudse den næste replik, fordi selv replikkerne er gearet til at bygge videre på filmens konstruktion, ikke til at skabe troværdige eller vedkommende personer.
Det var et andet af mine problemer ved filmen - jeg fattede aldrig for alvor sympati for nogen i den. Der er muligvis en bagtanke med at vise, at alle mennesker er fejlbarlige og ikke reagerer hensigtsmæssigt i stress-situationer, men det gør den så heller ikke specielt effektivt, fordi dens replikker netop virker så konstruerede. Og hvis det er meningen, at man skal tage filmen alvorligt, så er dens forløsning på konflikten simpelt hen ikke skarp nok. Altså den forløsning, som kommer før det påklistrede efterspil, som er blevet telegraferet tydeligt siden første scene.
"Jagten" er derudover en ganske nydelig teknisk produktion - den del har Vinterberg generelt styr på. Men jeg forstår faktisk heller ikke, at folk er faldet i svime over skuespillet. Jo, Mads Mikkelsen er da udmærket i hovedrollen, men på det er også bare endnu en Mads Mikkelsen-rolle, og jeg synes, der er et stykke op til hans bedste (og fremragende) præstationer. Og resten af rollerne er så endimensionelle, at det ikke giver skuespillerne meget at arbejde med. Thomas Bo Larsen som macho-far, Anne Louise Hassing som hysterisk bekymret mor, Susse Wold som den inkompetente børnehaveleder, Alexandra Rapaport som den mere klartseende udlænding. Det nærmer sig klicheer. Største lyspunkt på den front er faktisk Annika Wederkopp, der er rigtig fin som den introverte pige, der bliver centrum for anklagerne.
Midt i al hypen har folk tilsyneladende glemt, at Ole Bornedal lavede den samme type historie for fire år siden med "Fri os fra det onde". Den film ramte efter min mening de moralske dilemmaer bedre på kornet. Der var også Jacob Thuesens "Anklaget" fra 2005, som var en klart mere medrivende historie om pædofilianklager (der bare blev ødelagt af et for voldsomt twist). Så jeg forstår ikke, hvorfor "Jagten" bliver rost til skyerne, for jeg synes virkelig ikke, at Vinterbergs projekt lykkes. Og det er synd, for han har trods alt et par gange vist, at han kan lave historier, der i den grad føles ægte - senest med "Submarino".
Men det lykkes ikke for Thomas Vinterberg at få noget godt ud af den indgangsvinkel, og det skyldes primært det manuskript, han har skrevet sammen med Tobias Lindholm. Historien i "Jagten" er simpelt hen for konstrueret, ved at alle brikker så at sige vælter i retning af at mistænkeliggøre hovedpersonen. Han reagerer ærligt talt også ved at være et fjols, der ikke forsvarer sig troværdigt, da en pige siger noget, som bliver totalt misforstået i den børnehave, hvor hovedpersonen arbejder. Mens størstedelen af lokalsamfundet går fuldstændig amok ved den mindste anledning.
Derfor er "Jagten" en historie helt uden overraskelser. Og det er nærmest ned på et niveau, hvor man kan forudse den næste replik, fordi selv replikkerne er gearet til at bygge videre på filmens konstruktion, ikke til at skabe troværdige eller vedkommende personer.
Det var et andet af mine problemer ved filmen - jeg fattede aldrig for alvor sympati for nogen i den. Der er muligvis en bagtanke med at vise, at alle mennesker er fejlbarlige og ikke reagerer hensigtsmæssigt i stress-situationer, men det gør den så heller ikke specielt effektivt, fordi dens replikker netop virker så konstruerede. Og hvis det er meningen, at man skal tage filmen alvorligt, så er dens forløsning på konflikten simpelt hen ikke skarp nok. Altså den forløsning, som kommer før det påklistrede efterspil, som er blevet telegraferet tydeligt siden første scene.
"Jagten" er derudover en ganske nydelig teknisk produktion - den del har Vinterberg generelt styr på. Men jeg forstår faktisk heller ikke, at folk er faldet i svime over skuespillet. Jo, Mads Mikkelsen er da udmærket i hovedrollen, men på det er også bare endnu en Mads Mikkelsen-rolle, og jeg synes, der er et stykke op til hans bedste (og fremragende) præstationer. Og resten af rollerne er så endimensionelle, at det ikke giver skuespillerne meget at arbejde med. Thomas Bo Larsen som macho-far, Anne Louise Hassing som hysterisk bekymret mor, Susse Wold som den inkompetente børnehaveleder, Alexandra Rapaport som den mere klartseende udlænding. Det nærmer sig klicheer. Største lyspunkt på den front er faktisk Annika Wederkopp, der er rigtig fin som den introverte pige, der bliver centrum for anklagerne.
Midt i al hypen har folk tilsyneladende glemt, at Ole Bornedal lavede den samme type historie for fire år siden med "Fri os fra det onde". Den film ramte efter min mening de moralske dilemmaer bedre på kornet. Der var også Jacob Thuesens "Anklaget" fra 2005, som var en klart mere medrivende historie om pædofilianklager (der bare blev ødelagt af et for voldsomt twist). Så jeg forstår ikke, hvorfor "Jagten" bliver rost til skyerne, for jeg synes virkelig ikke, at Vinterbergs projekt lykkes. Og det er synd, for han har trods alt et par gange vist, at han kan lave historier, der i den grad føles ægte - senest med "Submarino".
11/02-2013
