Cloud Atlas
4.0
"Man's reach exceeds his grasp" udtrykket falder mig ind, da jeg for nylig overværede Waskowski's/Tykwers overambitiøse projekt, Cloud Atlas. Jeg havde indrømmet enorme forventninger, baseret på flere ting. Spændende plot, spændende trio, uafhængigt projekt, som er finansieret af forskellige grupper verden over, som betød frie hænder til at gøre hvad man ønskede, stort set. Og ja. Interessant cast. Jeg har ikke læst David Mitchell's novelle fra 2004, udover blot at have snuset lidt til de mange handlingstråde, som gaber over 6 forskellige, som krydser hinanden igennem tid og rum - med samme skuespillere, blot som andre mennesker forklædt i komisk makeup. Det er virkelig en film der gaber over store temaer om død, liv, slaveri, frihed, seksualitet, oprør, selvopofrelse etc. Filmen føles endeløs, nærmest som et stort debatoplæg om forskellige temaer, men uden at den reelt behersker begrænsningens kunst, så man nogenlunde finder fodfæste i denne overmodige film, som ganske enkelt vil for mange ting på én gang. Det er ikke utænkeligt, at dette fungerer mere hensigtsmæssigt på skrift end på film, eller måske har de skøre brødre (nu som blot søskende) forlængst toppet med den, stadig, overrumplende The Matrix, at de siden ikke har kunnet præstere noget tilsvarende. Jeg måtte også se filmen 2 gange for at kende dens sande natur, men jeg kan ikke løbe fra, at jeg blev skuffet, selvom der stadig er tale om en god film - ikke helhedsmæssigt, men enkeltstående elementer oser af høj filmisk og ikke mindst "cinematic" klasse, at det hele virker overvældende og undervældende på én gang.
Teknisk er der virkelig tale om en imponerende bedrift, og skuespillerne udfører et fint stykke arbejde, selvom noget af makeuppen virker ufrivilligt komisk. Humoren er ofte sort, som kendetegner folkene bag, og det fungerede faktisk fint, selvom det kan forekomme sært, at så mange genrer blandes ind. Broadbent er helt klart den bedst spillende. Det er en kæmpe film i sin "scope" som vækker minder om ældre episke titler. Filmens klipper er måske i sandhed den største stjerne her, da han på elegant vis har formået at klippe 6 historier ind således, at filmen føles og ses som én med gode glidende overgange.
Det er en umådelig svær film at anmelde, for man skal virkelig være "med på legen" for at se noget som helst godt i denne film. Problemet er så også, der ikke skal spildes ret mange tanker, før korthuset falder, og man synes det hele virker så fortænkt. Men respekt for at folkene bag udfordrer og presser filmmediet til der yderste, men her tror jeg også de har demonstreret, at mediet stadig har sine begrænsninger, eller ligger den som sagt mere over i "manglende evner"?
Teknisk er der virkelig tale om en imponerende bedrift, og skuespillerne udfører et fint stykke arbejde, selvom noget af makeuppen virker ufrivilligt komisk. Humoren er ofte sort, som kendetegner folkene bag, og det fungerede faktisk fint, selvom det kan forekomme sært, at så mange genrer blandes ind. Broadbent er helt klart den bedst spillende. Det er en kæmpe film i sin "scope" som vækker minder om ældre episke titler. Filmens klipper er måske i sandhed den største stjerne her, da han på elegant vis har formået at klippe 6 historier ind således, at filmen føles og ses som én med gode glidende overgange.
Det er en umådelig svær film at anmelde, for man skal virkelig være "med på legen" for at se noget som helst godt i denne film. Problemet er så også, der ikke skal spildes ret mange tanker, før korthuset falder, og man synes det hele virker så fortænkt. Men respekt for at folkene bag udfordrer og presser filmmediet til der yderste, men her tror jeg også de har demonstreret, at mediet stadig har sine begrænsninger, eller ligger den som sagt mere over i "manglende evner"?
13/02-2013
