Pseudo-eventyrligt rod
2.0
I 2009 lavede den norske forfatter-instruktør Tommy Wirkola nazizombie-komedien "Død sne", der profilerede ham som en talentfuld filmmager af den specielle type, der laver gal, hæmningsløs underholdning. Ikke overraskende blev han kontaktet af amerikanske producenter efter zombie-succesen, og Will Ferrells produktionsselskab bed på Wirkolas idé om at lave en slags fortsættelse af det klassiske Grimm-eventyr om Hans og Grete.
"Hansel & Gretel, Witch Hunters" skildrer de to hovedpersoner som voksne, hvor de, som titlen antyder, er blevet heksejægere. Hansel og Gretel bliver tilkaldt af en by, hvis børn er begyndt at forsvinde. Det viser sig, at bortførerne er en gruppe hekse, som har snedige planer om at tilegne sig stor magisk kraft, og at det hele har forbindelse til heltenes oplevelser som børn.
Og allerede i udførelsen af de ovenstående sætninger begynder plottet faktisk at falde fra hinanden. Filmen byder nemlig på en sjældent usammenhængende historie, hvor selv den indre logik er totalt gennemhullet. Jeg kunne måske leve med at undre mig over, hvorfor de her møgseje hekse ikke bare dropper alle de bøvlede planer og erobrer området med deres sorte trolddom. Men historien går i spåner på et endnu mere basalt plan, og filmen ender med at være temmelig idiotisk.
Det forsøger Wirkola så at dække over ved at gå amok i action. Actionscenerne er bestemt heller ikke uden talent, og der er god dynamik i flere af dem. Men der går også meget hurtigt for meget automatvåben i den, særligt for en historie, der baserer sig på et klassisk eventyr i en slags middelalder-setting. I det hele taget finder filmen aldrig en grundlæggende stil, og det virker fx også malplaceret, når der ind imellem bliver smidt blodsprøjtende splatter ind fra højre. Wirkola rammer ikke det velafbalancerede glimt i øjet, som kendetegnede "Død sne", og det giver "Hansel & Gretel, Witch Hunters" et kikset præg fra start til slut.
Af de to hovedroller gør Gemma Arterton det klart bedst som Gretel, og hun ser faktisk ud, som om hun går op i rollen. Som Hansel ligner Jeremy Renner derimod én, der bare venter på at få det overstået, så han kan hæve sin løn. Mens Famke Janssen sikkert har moret sig meget godt med campy overspil som overheksen.
Jeg vil gerne give Wirkola kredit for, at der er en original kreativ idé et sted i det her rod. Der er fine detaljer undervejs, og "Hansel & Gretel, Witch Hunters" er ikke kun en lad-os-lave-noget-klichéaction-og-hæve-pengene-på-videomarkedet-film. Det hiver den lige præcis op på to små stjerner hos mig. Men Wirkola har virkelig mistet grebet undervejs i produktionen. Nu går der rygter, om at han vil lave "Død sne 2", og det bliver i så fald spændende at se, om han igen kan skabe stor underholdning med nazizombierne.
"Hansel & Gretel, Witch Hunters" skildrer de to hovedpersoner som voksne, hvor de, som titlen antyder, er blevet heksejægere. Hansel og Gretel bliver tilkaldt af en by, hvis børn er begyndt at forsvinde. Det viser sig, at bortførerne er en gruppe hekse, som har snedige planer om at tilegne sig stor magisk kraft, og at det hele har forbindelse til heltenes oplevelser som børn.
Og allerede i udførelsen af de ovenstående sætninger begynder plottet faktisk at falde fra hinanden. Filmen byder nemlig på en sjældent usammenhængende historie, hvor selv den indre logik er totalt gennemhullet. Jeg kunne måske leve med at undre mig over, hvorfor de her møgseje hekse ikke bare dropper alle de bøvlede planer og erobrer området med deres sorte trolddom. Men historien går i spåner på et endnu mere basalt plan, og filmen ender med at være temmelig idiotisk.
Det forsøger Wirkola så at dække over ved at gå amok i action. Actionscenerne er bestemt heller ikke uden talent, og der er god dynamik i flere af dem. Men der går også meget hurtigt for meget automatvåben i den, særligt for en historie, der baserer sig på et klassisk eventyr i en slags middelalder-setting. I det hele taget finder filmen aldrig en grundlæggende stil, og det virker fx også malplaceret, når der ind imellem bliver smidt blodsprøjtende splatter ind fra højre. Wirkola rammer ikke det velafbalancerede glimt i øjet, som kendetegnede "Død sne", og det giver "Hansel & Gretel, Witch Hunters" et kikset præg fra start til slut.
Af de to hovedroller gør Gemma Arterton det klart bedst som Gretel, og hun ser faktisk ud, som om hun går op i rollen. Som Hansel ligner Jeremy Renner derimod én, der bare venter på at få det overstået, så han kan hæve sin løn. Mens Famke Janssen sikkert har moret sig meget godt med campy overspil som overheksen.
Jeg vil gerne give Wirkola kredit for, at der er en original kreativ idé et sted i det her rod. Der er fine detaljer undervejs, og "Hansel & Gretel, Witch Hunters" er ikke kun en lad-os-lave-noget-klichéaction-og-hæve-pengene-på-videomarkedet-film. Det hiver den lige præcis op på to små stjerner hos mig. Men Wirkola har virkelig mistet grebet undervejs i produktionen. Nu går der rygter, om at han vil lave "Død sne 2", og det bliver i så fald spændende at se, om han igen kan skabe stor underholdning med nazizombierne.
16/02-2013
