Fransk Klods-Hans slår rekorder i Danmark
5.0
Den franske drama- og komediefilm ”De urørlige” (originalt ”The Intouchables”), som for længest solgte op imod 20 millioner biografbilletter i de franske biografer, hitter nu i Danmark - over 1 år efter den første officielle at præmiere. Og det må erkendes: franskmændene gør det godt.
Frimodig fyr på slottet
Når den næsten 2 meter høje afrikanske indvandrer, Driss, spankulerer ind på et prestigefyldt, top-luksuriøst palæ, gør han det med største frimodighed, fuldt overlæg og flabet attitude. Ikke med ambitioner om at få et job, rigdom eller magt som ansøgerne omkring ham – næ, han skal bare have en underskrift så han kan få sin bistandshjælp. Driss’ totale modsætning er tilfældigvis ejeren af dette overdådige hjem, nemlig den tidligere adrenalinsøgende rigmand Phillippe, som blev lam fra halsen og ned efter en paraglidning-ulykke, og nu er afhængelig af konstant opvartning fra hjemmepleje – et job som Driss efter Phillippes mening, er den helt rette til.
Reducerer Amélie til en andenplads
Disse to viser sig hurtigt (mod alt forventning) som værende det perfekte makkerpar til denne både opløftende, humoristiske og hjertevarmende franske filmsucces, som siges at have reduceret den tidligere favorit, Amélie, til en andenplads. Og det er da også de færreste tilskuere der ikke skriger af grin når den alternative hjemmehjælper tuner sin invalide arbejdsgivers kørestol, overtrumfer Vivaldi og Schubert med Kool & the Gang og Earth, Wind & Fire, og slæber erotiske massagepiger med til det ellers fine selskab i den store selskabslejlighed.
Livsbekræftende og oplysende
Pot og vilde bilture erstatter nu den før stramme og finurlige tidsplan i Phillippes fastlåste liv, og man fornemmer hvordan et spark af ungdom og spontanitet, langsomt får livglæden til at vende tilbage den handicappede hovedperson. Dog er dette langt fra det eneste element som filmen spiller på – skygger fra Driss fortid truer hans nye plads ved Phillipes side, da han er tvunget til at vælge mellem det luksuriøse overklasseliv med kingsize-bed og eget gulbelagt badeværelse, og livet i underklassen ved hans familie, på bistandshjælp og konstant mad-og pladsmangel. Dette element giver dog ikke filmen en dyster skygge af fattigdom, etik, og hvad der ellers kunne spille ind, men giver os i stedet et indblik i to vidt forskellige livssyn, som er med til både at gøre filmen realistisk og jordnær, men også understøtte den livsbekræftende følelse man har, når man forlader biografsalen.
En film værd at se
François Cluzet og Omar Sy gør det begge fantastisk som hovedrollerne i denne lettere absurde, men utroligt komiske dramafilm, og formår at give historien en meget autentisk og ærlig fremstilling. Skulle filmen have en smule negativ kritik, må denne gå til den nok lidt for langtrukne, lykkelige handlingslinje, før vi endelig når det lettere tiltrængte ”point of no return”, som må forventes af en hver film med et ordentligt plot. Men svært er det dog at kritisere en film, som efter sigende skulle være baseret på en virkelig historie.
”De urørlige” må siges at være årets ”feel-good”-film, og appellerer til både lattermuskler og lommetørklæder, og er en forestilling værd at se – dette er lige meget om du er ung som gammel. Så trænger du at opleve en fantastisk historie, eller bare til et godt grin, kan filmen her varmt anbefales. En ting er sikkert: fransmændene har sat en milepæl i filmhistorien!
Frimodig fyr på slottet
Når den næsten 2 meter høje afrikanske indvandrer, Driss, spankulerer ind på et prestigefyldt, top-luksuriøst palæ, gør han det med største frimodighed, fuldt overlæg og flabet attitude. Ikke med ambitioner om at få et job, rigdom eller magt som ansøgerne omkring ham – næ, han skal bare have en underskrift så han kan få sin bistandshjælp. Driss’ totale modsætning er tilfældigvis ejeren af dette overdådige hjem, nemlig den tidligere adrenalinsøgende rigmand Phillippe, som blev lam fra halsen og ned efter en paraglidning-ulykke, og nu er afhængelig af konstant opvartning fra hjemmepleje – et job som Driss efter Phillippes mening, er den helt rette til.
Reducerer Amélie til en andenplads
Disse to viser sig hurtigt (mod alt forventning) som værende det perfekte makkerpar til denne både opløftende, humoristiske og hjertevarmende franske filmsucces, som siges at have reduceret den tidligere favorit, Amélie, til en andenplads. Og det er da også de færreste tilskuere der ikke skriger af grin når den alternative hjemmehjælper tuner sin invalide arbejdsgivers kørestol, overtrumfer Vivaldi og Schubert med Kool & the Gang og Earth, Wind & Fire, og slæber erotiske massagepiger med til det ellers fine selskab i den store selskabslejlighed.
Livsbekræftende og oplysende
Pot og vilde bilture erstatter nu den før stramme og finurlige tidsplan i Phillippes fastlåste liv, og man fornemmer hvordan et spark af ungdom og spontanitet, langsomt får livglæden til at vende tilbage den handicappede hovedperson. Dog er dette langt fra det eneste element som filmen spiller på – skygger fra Driss fortid truer hans nye plads ved Phillipes side, da han er tvunget til at vælge mellem det luksuriøse overklasseliv med kingsize-bed og eget gulbelagt badeværelse, og livet i underklassen ved hans familie, på bistandshjælp og konstant mad-og pladsmangel. Dette element giver dog ikke filmen en dyster skygge af fattigdom, etik, og hvad der ellers kunne spille ind, men giver os i stedet et indblik i to vidt forskellige livssyn, som er med til både at gøre filmen realistisk og jordnær, men også understøtte den livsbekræftende følelse man har, når man forlader biografsalen.
En film værd at se
François Cluzet og Omar Sy gør det begge fantastisk som hovedrollerne i denne lettere absurde, men utroligt komiske dramafilm, og formår at give historien en meget autentisk og ærlig fremstilling. Skulle filmen have en smule negativ kritik, må denne gå til den nok lidt for langtrukne, lykkelige handlingslinje, før vi endelig når det lettere tiltrængte ”point of no return”, som må forventes af en hver film med et ordentligt plot. Men svært er det dog at kritisere en film, som efter sigende skulle være baseret på en virkelig historie.
”De urørlige” må siges at være årets ”feel-good”-film, og appellerer til både lattermuskler og lommetørklæder, og er en forestilling værd at se – dette er lige meget om du er ung som gammel. Så trænger du at opleve en fantastisk historie, eller bare til et godt grin, kan filmen her varmt anbefales. En ting er sikkert: fransmændene har sat en milepæl i filmhistorien!
16/02-2013
