Oslo, 31. august

Stærkt norsk drama om en mildest talt rådvild ung mand, der ikke rigtigt kan finde fodfæste i samfundet efter et liv med misbrug. Der er heldigvis ikke lagt fingre imellem noget og vi får derfor en ærlig og usødet fortælling. Det er måske knap så meget en overraskende fortælling, da man kan fornemme den europæiske kynisme og trøstesløshed der ofte præger socialrealismen, og som hænger som en mørk sky over hovedet. Man fornemmer hvor det bærer hen for hovedrollen. Alligevel føler man for manden da man sagtens kan sætte sig ind i tankegangen. Jeg havde dog været lidt foruden de ofte for lange samtaler og dialog, og i stedet lade os blot snuse til stemningen og atmosfæren. Men ellers har filmen et par stærke scener (selvmord-forsøget), som er svære at ryste af sig. Teknisk måske intet særligt og typisk ”billigt” drama, men det afspejler vel meget godt det grå og hverdag
sagtige. Det er måske ikke en film jeg ønsker at se igen, men kan anbefales hvis man søger lidt alternative titler.