Jep, den er skudt i hovedet ...
1.0
Sylvester Stallone vender på en måde tilbage til sine rødder med "Bullet to the Head" - og så alligevel ikke. For godt nok har filmen en klar feel af 80'er-buddymovie, men ligesom de to Expendables-film går den over-the-top på en måde, man altså ikke så i 80'erne.
Plottet er en simpel hævnhistorie: Stallone er en lejemorder fra New Orleans, der har en yngre makker, som bliver dræbt, efter at de har udført et mord, hvor klienten efterfølgende vil slette alle spor. Deres mål var en tidligere politimand, og offerets tidligere makker kommer til byen for at finde ud af, hvad der skete. Det ender naturligvis med, at Stallone og politimanden slår pjalterne sammen. Og så er der også lige en lækker datter, som Stallone har et anstrengt forhold til, men som stadig kan komme i fare.
"Bullet to the Head" er instrueret af en anden veteran, Walter Hill - som omkring 1980 hittede stort med film som "The Warriors" og "48 Hrs.". Siden er Hill gradvist gledet ud i det obskure, og "Bullet to the Head" er faktisk hans første film i 10 år. Glimtvis kan man da også se Hills gamle flair for at lave action, men det er desværre langtfra nok til at redde filmen.
"Bullet to the Head" skruer nemlig alt for højt op for de tåbelige ting ved buddymovies og glemmer alt om at have en interessant eller spændende historie. I stedet får vi seriøst fladpandede oneliners og dumlogisk problemløsning med primitiv vold som eneste middel. Og Sylvester Stallone i en gryntende rolle, hvor han stort set er en parodi på sig selv. Det er sjovt, så lidt der skal til at gøre forskellen, for i Expendables-filmene fungerede han meget godt. Her fremstår han derimod som en zombie bygget af steroider og botox.
Det går trods alt lidt bedre for Sung Kang som juniorpartneren i buddyparret, og Jason Momoa - kendt som den nye Conan og Khal Drogo i "Game of Thrones" - har fysikken til at være en imponerende hovedmodstander. Problemet er bare, at Momoas replikker er så dumme, at det hviner i ørerne. Og som overskurken er Adewale Akinnuoye-Agbale en kliché på så mange måder, at det næsten er imponerende.
Ja, der blev lavet nogle fine action-buddymovies i 80'erne. Men de var altså båret af andet end hårdtpumpet, brutal action og fesne oneliners. "Bullet to the Head" forsøger vel både at være hyldest til og genoplivning af genren, men resultatet er mere end småpinligt. Man må sige, at Schwarzenegger lykkedes mange gange bedre med en manøvre af samme type i "The Last Stand".
Plottet er en simpel hævnhistorie: Stallone er en lejemorder fra New Orleans, der har en yngre makker, som bliver dræbt, efter at de har udført et mord, hvor klienten efterfølgende vil slette alle spor. Deres mål var en tidligere politimand, og offerets tidligere makker kommer til byen for at finde ud af, hvad der skete. Det ender naturligvis med, at Stallone og politimanden slår pjalterne sammen. Og så er der også lige en lækker datter, som Stallone har et anstrengt forhold til, men som stadig kan komme i fare.
"Bullet to the Head" er instrueret af en anden veteran, Walter Hill - som omkring 1980 hittede stort med film som "The Warriors" og "48 Hrs.". Siden er Hill gradvist gledet ud i det obskure, og "Bullet to the Head" er faktisk hans første film i 10 år. Glimtvis kan man da også se Hills gamle flair for at lave action, men det er desværre langtfra nok til at redde filmen.
"Bullet to the Head" skruer nemlig alt for højt op for de tåbelige ting ved buddymovies og glemmer alt om at have en interessant eller spændende historie. I stedet får vi seriøst fladpandede oneliners og dumlogisk problemløsning med primitiv vold som eneste middel. Og Sylvester Stallone i en gryntende rolle, hvor han stort set er en parodi på sig selv. Det er sjovt, så lidt der skal til at gøre forskellen, for i Expendables-filmene fungerede han meget godt. Her fremstår han derimod som en zombie bygget af steroider og botox.
Det går trods alt lidt bedre for Sung Kang som juniorpartneren i buddyparret, og Jason Momoa - kendt som den nye Conan og Khal Drogo i "Game of Thrones" - har fysikken til at være en imponerende hovedmodstander. Problemet er bare, at Momoas replikker er så dumme, at det hviner i ørerne. Og som overskurken er Adewale Akinnuoye-Agbale en kliché på så mange måder, at det næsten er imponerende.
Ja, der blev lavet nogle fine action-buddymovies i 80'erne. Men de var altså båret af andet end hårdtpumpet, brutal action og fesne oneliners. "Bullet to the Head" forsøger vel både at være hyldest til og genoplivning af genren, men resultatet er mere end småpinligt. Man må sige, at Schwarzenegger lykkedes mange gange bedre med en manøvre af samme type i "The Last Stand".
19/03-2013
