Død ved Disney
2.0
"The Wizard of Oz" er en helt uomgængelig del af den amerikanske filmkanon - og ét af de helt store eksempler på, at man allerede kunne lave fremragende film med fantastiske elementer før 2. Verdenskrig. Overraskende nok har der ikke været ret mange forsøg på at bygge videre på filmens succes (bortset fra en enkelt mislykket fortsættelse lavet i 80'erne og nogle ting til tv). Den oprindelige musical er åbenbart en så stor klassiker, at den ikke lige er noget, man piller ved, selv om der ellers findes en hel serie børnebøger om Oz.
Nu har Disney så begivet sig ud i at lave et spin-off, som ikke er direkte baseret på L. Frank Baums bøger, men derimod er tænkt som en prequel til "The Wizard of Oz". Hovedpersonen er en smålurvet tryllekunstner med scenenavnet Oz the Great and Powerful, der ligesom Dorothy bliver suget ind i en tornado, som flytter ham til landet Oz. Og der viser det sig, at den afdøde troldmandskonge efterlod en spådom, om en troldmand ved navn Oz ville komme og befri landet fra den onde heks.
Disney har så hyret Sam Raimi til at instruere "Oz the Great and Powerful" - et interessant valg, som lovede godt for filmen. For Raimis dynamiske stil kunne potentielt have løftet filmen og tilført den originalitet, som der er behov for oven på den gode idé om et nyskrevet take på Oz-historien.
Men det er desværre ikke det, der er sket. I stedet bliver alle tilløb til udskejelser a la Raimi øjeblikkeligt dræbt af Disney-sukkersødme og et alt, alt for snævert syn på, hvad man skal levere i en børnefilm. Handlingen bliver afviklet i et snegletempo, der stækker filmen markant, fordi alting skal overforklares af skuespillere, som kommer til at virke enormt stive i det. Netop fordi deres replikker skal f-o-r-k-l-a-r-e, hvad der sker undervejs, så vi er helt sikre på, at det ikke kommer til at gå for hurtigt. Det har samtidig den bivirkning, at enhver form for fare og spænding effektivt pilles ud af filmen.
"Oz the Great and Powerful" udviser ellers meget stor respekt for originalmaterialet med tonsvis af referencer til film og bøger. Her er gode hekse, onde hekse, Yellow Brick Road, munchkins, illusionsnumre og så videre. Der er også enkelte fine nye detaljer, især i en sekvens i China Town. Filmens billedside er overbevisende, selv om noget CGI dog er overraskende kikset. Og lidt ironiseren over den originale film bliver det også til, da det eneste tilløb til musicalnummer hurtigt og effektivt bliver stoppet. Men alt i alt er det her en falsk, sløv og overgjort omgang, hvor dejlige skuespillere som Mila Kunis, Rachel Weisz og Michelle Williams er spildt som heksene, mens James Francos charlatan virker ude af sync med resten af filmen. "The Wizard of Oz" havde så meget mere kreativitet og charme at byde på i 1939.
"Oz the Great and Powerful" er egentlig en udmærket idé. Den er bare blevet udsat for 'død ved Disney'.
Nu har Disney så begivet sig ud i at lave et spin-off, som ikke er direkte baseret på L. Frank Baums bøger, men derimod er tænkt som en prequel til "The Wizard of Oz". Hovedpersonen er en smålurvet tryllekunstner med scenenavnet Oz the Great and Powerful, der ligesom Dorothy bliver suget ind i en tornado, som flytter ham til landet Oz. Og der viser det sig, at den afdøde troldmandskonge efterlod en spådom, om en troldmand ved navn Oz ville komme og befri landet fra den onde heks.
Disney har så hyret Sam Raimi til at instruere "Oz the Great and Powerful" - et interessant valg, som lovede godt for filmen. For Raimis dynamiske stil kunne potentielt have løftet filmen og tilført den originalitet, som der er behov for oven på den gode idé om et nyskrevet take på Oz-historien.
Men det er desværre ikke det, der er sket. I stedet bliver alle tilløb til udskejelser a la Raimi øjeblikkeligt dræbt af Disney-sukkersødme og et alt, alt for snævert syn på, hvad man skal levere i en børnefilm. Handlingen bliver afviklet i et snegletempo, der stækker filmen markant, fordi alting skal overforklares af skuespillere, som kommer til at virke enormt stive i det. Netop fordi deres replikker skal f-o-r-k-l-a-r-e, hvad der sker undervejs, så vi er helt sikre på, at det ikke kommer til at gå for hurtigt. Det har samtidig den bivirkning, at enhver form for fare og spænding effektivt pilles ud af filmen.
"Oz the Great and Powerful" udviser ellers meget stor respekt for originalmaterialet med tonsvis af referencer til film og bøger. Her er gode hekse, onde hekse, Yellow Brick Road, munchkins, illusionsnumre og så videre. Der er også enkelte fine nye detaljer, især i en sekvens i China Town. Filmens billedside er overbevisende, selv om noget CGI dog er overraskende kikset. Og lidt ironiseren over den originale film bliver det også til, da det eneste tilløb til musicalnummer hurtigt og effektivt bliver stoppet. Men alt i alt er det her en falsk, sløv og overgjort omgang, hvor dejlige skuespillere som Mila Kunis, Rachel Weisz og Michelle Williams er spildt som heksene, mens James Francos charlatan virker ude af sync med resten af filmen. "The Wizard of Oz" havde så meget mere kreativitet og charme at byde på i 1939.
"Oz the Great and Powerful" er egentlig en udmærket idé. Den er bare blevet udsat for 'død ved Disney'.
25/03-2013
