Survivor 1+2
4.0
Én af fransk films mest prominente instruktører i nyere tid, Jacques Audiard, træder med "Smagen af rust og ben" lidt væk fra den hjemmevante krimigenre og over i en mere rendyrket socialrealistisk fortælling.
Filmens ene hovedperson er Ali, en fattig fyr midt i 20'erne, som ved historiens start ankommer til Antibes i Sydfrankrig. Sammen med sin søn, som han har overtaget fra moderen uden helt at ville det. I Antibes får Ali med hjælp fra sin søster hustlet sig til nogle småjob, og da han er på arbejde som dørmand, hjælper han en aften Stéphanie hjem. Hun er lidt ældre, lever i et ulykkeligt forhold og arbejder som spækhuggertræner. Stéphanie mister derefter begge ben i en arbejdsulykke, og efter nogle måneder tager hun kontakt til Ali. De indleder så et umage parløb, hvor han hjælper hende med at komme mentalt ovenpå, samtidig med at hun bliver involveret i hans ulovlige nævekampe og drøm om en karriere som professionel kickbokser.
"Smagen af rust og ben" er baseret på en novellesamling af canadiske Craig Davidson, hvorfra flere noveller er skrevet sammen til ét filmmanuskript. Hvilket formentlig er forklaringen på, at handlingen er sammensat af så aparte byggeklodser. Det betyder også, at handlingen netop ikke fremstår helt skarp, men i stedet breder sig over mange forskellige småhistorier og undertemaer uden at løbe dem alle sammen helt i mål.
Stærkest står selvfølgelig fortællingen om de her to mennesker fra meget forskellige kår, som mødes i elendighed, men med hver sin form for stædighed er i stand til at hjælpe hinanden. Historien handler i sin kerne om overlevelsesinstinkt, viljen til at komme ovenpå, udtrykt på to meget forskellige måder - der så også medfører et temmelig akavet kærlighedsforhold.
Den del bliver i høj grad båret af en storspillende Marion Cotillard i rollen som Stéphanie. Cotillard er virkelig fremragende her, hvor hun er igennem et stort følelsesregister fra aggression over sorg til apati - og tilbage til en imponerende råhed og barskhed, efterhånden som hun bogstaveligt talt finder ben at gå på igen. Matthias Schoenaerts er så også rigtig god som den ekstremt ligefremme Ali - en rolle, som er interessant, ved at der slet ikke spilles på, at han formentlig er af arabisk afstamning. Men generelt bidrager både skuespillere og en let grynet, farvefattig billedstil til en overbevisende fornemmelse af, at filmen foregår i udkanten af det etablerede samfund.
Som nævnt synes jeg, at "Smagen af rust og ben" gaber over lidt for meget i historien. Ud over de to hovedpersoners centrale forhold er der også far/søn-fortællingen, fortællingen om at acceptere at lave med et handicap og flere underhistorier om arbejdsforhold, og hvad man kan gøre for at tjene til føden på samfundets bund. Det bliver lidt for meget, men samtidig skinner Audiards karakteristisk barske person- og miljøskildring igennem hele vejen, og Cotillard er som nævnt strålende i sin hovedrolle. Absolut en seværdig og fascinerende film, selv om Audiard tidligere har leveret skarpere historier.
Filmens ene hovedperson er Ali, en fattig fyr midt i 20'erne, som ved historiens start ankommer til Antibes i Sydfrankrig. Sammen med sin søn, som han har overtaget fra moderen uden helt at ville det. I Antibes får Ali med hjælp fra sin søster hustlet sig til nogle småjob, og da han er på arbejde som dørmand, hjælper han en aften Stéphanie hjem. Hun er lidt ældre, lever i et ulykkeligt forhold og arbejder som spækhuggertræner. Stéphanie mister derefter begge ben i en arbejdsulykke, og efter nogle måneder tager hun kontakt til Ali. De indleder så et umage parløb, hvor han hjælper hende med at komme mentalt ovenpå, samtidig med at hun bliver involveret i hans ulovlige nævekampe og drøm om en karriere som professionel kickbokser.
"Smagen af rust og ben" er baseret på en novellesamling af canadiske Craig Davidson, hvorfra flere noveller er skrevet sammen til ét filmmanuskript. Hvilket formentlig er forklaringen på, at handlingen er sammensat af så aparte byggeklodser. Det betyder også, at handlingen netop ikke fremstår helt skarp, men i stedet breder sig over mange forskellige småhistorier og undertemaer uden at løbe dem alle sammen helt i mål.
Stærkest står selvfølgelig fortællingen om de her to mennesker fra meget forskellige kår, som mødes i elendighed, men med hver sin form for stædighed er i stand til at hjælpe hinanden. Historien handler i sin kerne om overlevelsesinstinkt, viljen til at komme ovenpå, udtrykt på to meget forskellige måder - der så også medfører et temmelig akavet kærlighedsforhold.
Den del bliver i høj grad båret af en storspillende Marion Cotillard i rollen som Stéphanie. Cotillard er virkelig fremragende her, hvor hun er igennem et stort følelsesregister fra aggression over sorg til apati - og tilbage til en imponerende råhed og barskhed, efterhånden som hun bogstaveligt talt finder ben at gå på igen. Matthias Schoenaerts er så også rigtig god som den ekstremt ligefremme Ali - en rolle, som er interessant, ved at der slet ikke spilles på, at han formentlig er af arabisk afstamning. Men generelt bidrager både skuespillere og en let grynet, farvefattig billedstil til en overbevisende fornemmelse af, at filmen foregår i udkanten af det etablerede samfund.
Som nævnt synes jeg, at "Smagen af rust og ben" gaber over lidt for meget i historien. Ud over de to hovedpersoners centrale forhold er der også far/søn-fortællingen, fortællingen om at acceptere at lave med et handicap og flere underhistorier om arbejdsforhold, og hvad man kan gøre for at tjene til føden på samfundets bund. Det bliver lidt for meget, men samtidig skinner Audiards karakteristisk barske person- og miljøskildring igennem hele vejen, og Cotillard er som nævnt strålende i sin hovedrolle. Absolut en seværdig og fascinerende film, selv om Audiard tidligere har leveret skarpere historier.
10/04-2013
