Invasion of the Body Snatchers (clean version)
2.0
Mens Stephenie Meyer var ved at gøre Twilight-serien færdig, tog hun en afstikker til et sci-fi og "The Host", som indtil videre er eneste bind i en bebudet trilogi, og som naturligvis også måtte blive til film.
"The Host" udspiller sig på en nærfremtidig version af Jorden, der er blevet besat af en art snyltevæsener fra rummet. De erobrer nye planeter ved at overtage beboernes sind, og Jorden er blevet forvandlet til et renskuret utopisk samfund, hvor alle lever i fred og harmoni med hinanden og naturen - men altså også uden fri vilje. Historiens hovedperson er så en ung kvinde, der i første scene bliver indfanget af besætterne, men er viljestærk nok til at overtale sin snylter til at flygte og opsøge en lille koloni af mennesker, der stadig kæmper imod overmagten.
Præmissen i "The Host" er altså en variant over sci-fi-klassikeren "Invasion of the Body Snatchers", og jeg havde håbet, at der kunne komme gode ting ud af at lægge det oplæg i hænderne på forfatter-instruktør Andrew Niccol, som tidligere har lavet fine ting inden for sci-fi med "Gattaca" og manuskriptet til "The Truman Show". Men desværre lykkes det ikke Niccol at hæve "The Host" over den tiltagende ligegyldighed, der sætter ind i løbet af filmen, selv om der er o.k. tilløb undervejs.
Filmens problem er, at den aldrig kommer til biddet omkring historiens indbyggede temaer om fri vilje kontra ubetinget fællesskab. I stedet roder den rundt i pseudofilosofisk snak med vagt antydede glimt af spiritualitet eller religiøsitet, samtidig med at rumvæserne aldrig bliver rigtig farlige. Husk tilbage til "Invasion of the Body Snatchers" - det var scary shit, især i 1978-versionen. Her er besætterne så fjollet regelrette, at kampen mod dem aldrig bliver spændende. Der er heller ikke meget krig mod aliens over det, når oprørsstyrken er på under 20 mennesker, og rumvæsenerne ikke er mange flere. Der mangler simpelt hen noget volumen i begivenhederne.
I sidste ende viser det sig så også, at de fremmede væsener måske er flinke nok; i hvert fald det, der sidder i hovedet på hovedpersonen. Og så synker filmen ned i at fokusere på det opstyltede trekantsdrama, der opstår, efter at de to dele af hovedpersonens sind bliver forelsket i hver sin fyr.
Talentfulde Saoirse Ronan kæmper hårdt i hovedrollen, men det kommer til at virke som temmelig mekanisk skuespil, når hun skal udspille, at hun har både menneske og rumvæsen inde i hovedet. Hendes to love interests er ret blege i det, og selv om Diane Kruger har udseende og attitude, der gør hende troværdig som væsenernes mest dedikerede menneskejæger, bliver hendes rolle også temmelig ensporet til sidst. Så William Hurt overstråler klart alle andre medvirkende som den ældre, vise og smågnavne leder af menneskekolonien.
Der er egentlig de rigtige elementer til stede til at lave en god film her, og det lykkes trods alt også Niccol at give "The Host" en ganske cool visuel stil - især med masser af hvidt og metallic, der understreger, hvor distanceret renskurede rumvæserne er. Men al den renskurethed og pænhed kommer så også til at dominere filmen som helhed, og ikke på den gode måde. Her mangler simpelt hen noget kant og fare, og der er alt for lidt på spil i en historie, som helt klart ikke ved, hvad den selv vil.
"The Host" udspiller sig på en nærfremtidig version af Jorden, der er blevet besat af en art snyltevæsener fra rummet. De erobrer nye planeter ved at overtage beboernes sind, og Jorden er blevet forvandlet til et renskuret utopisk samfund, hvor alle lever i fred og harmoni med hinanden og naturen - men altså også uden fri vilje. Historiens hovedperson er så en ung kvinde, der i første scene bliver indfanget af besætterne, men er viljestærk nok til at overtale sin snylter til at flygte og opsøge en lille koloni af mennesker, der stadig kæmper imod overmagten.
Præmissen i "The Host" er altså en variant over sci-fi-klassikeren "Invasion of the Body Snatchers", og jeg havde håbet, at der kunne komme gode ting ud af at lægge det oplæg i hænderne på forfatter-instruktør Andrew Niccol, som tidligere har lavet fine ting inden for sci-fi med "Gattaca" og manuskriptet til "The Truman Show". Men desværre lykkes det ikke Niccol at hæve "The Host" over den tiltagende ligegyldighed, der sætter ind i løbet af filmen, selv om der er o.k. tilløb undervejs.
Filmens problem er, at den aldrig kommer til biddet omkring historiens indbyggede temaer om fri vilje kontra ubetinget fællesskab. I stedet roder den rundt i pseudofilosofisk snak med vagt antydede glimt af spiritualitet eller religiøsitet, samtidig med at rumvæserne aldrig bliver rigtig farlige. Husk tilbage til "Invasion of the Body Snatchers" - det var scary shit, især i 1978-versionen. Her er besætterne så fjollet regelrette, at kampen mod dem aldrig bliver spændende. Der er heller ikke meget krig mod aliens over det, når oprørsstyrken er på under 20 mennesker, og rumvæsenerne ikke er mange flere. Der mangler simpelt hen noget volumen i begivenhederne.
I sidste ende viser det sig så også, at de fremmede væsener måske er flinke nok; i hvert fald det, der sidder i hovedet på hovedpersonen. Og så synker filmen ned i at fokusere på det opstyltede trekantsdrama, der opstår, efter at de to dele af hovedpersonens sind bliver forelsket i hver sin fyr.
Talentfulde Saoirse Ronan kæmper hårdt i hovedrollen, men det kommer til at virke som temmelig mekanisk skuespil, når hun skal udspille, at hun har både menneske og rumvæsen inde i hovedet. Hendes to love interests er ret blege i det, og selv om Diane Kruger har udseende og attitude, der gør hende troværdig som væsenernes mest dedikerede menneskejæger, bliver hendes rolle også temmelig ensporet til sidst. Så William Hurt overstråler klart alle andre medvirkende som den ældre, vise og smågnavne leder af menneskekolonien.
Der er egentlig de rigtige elementer til stede til at lave en god film her, og det lykkes trods alt også Niccol at give "The Host" en ganske cool visuel stil - især med masser af hvidt og metallic, der understreger, hvor distanceret renskurede rumvæserne er. Men al den renskurethed og pænhed kommer så også til at dominere filmen som helhed, og ikke på den gode måde. Her mangler simpelt hen noget kant og fare, og der er alt for lidt på spil i en historie, som helt klart ikke ved, hvad den selv vil.
10/04-2013
