Kitano på god repeat
4.0
Takeshi Kitano følger sin tre år gamle yakuza-film "Outrage" op med denne toer, der ligesom forgængeren handler om magtkamp mellem nogle af Japans største yakuza-familier.
"Outrage Beyond" foregår fem år efter etteren og samler tråden direkte op. Den boss, som endte med at tage magten i "Outrage", bliver nu ramt af interne intriger, og da der begynder at komme detaljer frem om hans tidligere forræderi, tjener det som undskyldning for de krav om hævn, som gør det muligt for en anden familie at blande sig. Samtidig forsøger en korrupt politimand at mele sin egen kage, og det bærer blot mere brænde til bålet.
Det er selvfølgelig en fordel at have set etteren, fordi flere karakterer går igen, men jeg vil mene, at "Outrage Beyond" fint kan ses som enkeltstående film. Som forgængeren udstiller den effektivt, hvordan den japanske mafias regler og æresbegreber blot er et skalkeskjul for en verden, hvor alle er villige til at forråde alle, og folk bliver dræbt for et godt ord.
Filmen er fortalt i Kitanos karakteristisk langsomme stil i et bevidst simpelt filmsprog, hvor der i lang tid bygges op med scener, der detaljerer intrigerne. Inden det så går løs med rå vold og mord i massevis, som bliver fremstillet meget nøgternt, uden at glorificere volden. Og Kitano imponerer igen selv i en rolle som gusten yakuza midt i det farverige persongalleri af mafiatyper.
Set på CPH:PIX 2013.
"Outrage Beyond" foregår fem år efter etteren og samler tråden direkte op. Den boss, som endte med at tage magten i "Outrage", bliver nu ramt af interne intriger, og da der begynder at komme detaljer frem om hans tidligere forræderi, tjener det som undskyldning for de krav om hævn, som gør det muligt for en anden familie at blande sig. Samtidig forsøger en korrupt politimand at mele sin egen kage, og det bærer blot mere brænde til bålet.
Det er selvfølgelig en fordel at have set etteren, fordi flere karakterer går igen, men jeg vil mene, at "Outrage Beyond" fint kan ses som enkeltstående film. Som forgængeren udstiller den effektivt, hvordan den japanske mafias regler og æresbegreber blot er et skalkeskjul for en verden, hvor alle er villige til at forråde alle, og folk bliver dræbt for et godt ord.
Filmen er fortalt i Kitanos karakteristisk langsomme stil i et bevidst simpelt filmsprog, hvor der i lang tid bygges op med scener, der detaljerer intrigerne. Inden det så går løs med rå vold og mord i massevis, som bliver fremstillet meget nøgternt, uden at glorificere volden. Og Kitano imponerer igen selv i en rolle som gusten yakuza midt i det farverige persongalleri af mafiatyper.
Set på CPH:PIX 2013.
16/04-2013
