Die Hard i Det Hvide Hus
2.0
Lyssætningen er mørk og dyster, da det sønderskudte Stars & Stripes bliver strøget fra toppen af Det Hvide Hus og falder mod jorden i slowmotion.
Sådan en film er "Olympus Has Fallen". Patriotisk grænsende til det parodiske.
Handlingen foregår i og omkring Det Hvide Hus, som bliver besat af en mindre hær af terrorister, der tager præsidenten og det nationale sikkerhedsråd som gidsler i præsidentboligens beskyttelsesrum. Men heldigvis har en enkelt handlekraftig Secret Service-agent overlevet terroristernes angreb, så han kan gå i gang med at tæve dem inde i Det Hvide Hus.
Muligvis siger det noget om et skift i den amerikanske verdensforståelse, at de onde terrorister i denne film ikke er muslimer, men derimod nordkoreanere. Men derudover har "Olympus Has Fallen" et ualmindelig dumt plot. Det starter med selve angrebet på Det Hvide Hus, som godt nok er overbevisende voldsomt, men til gengæld får én til at spekulere på, hvordan i alverden de her koreanere har båret sig ad med at smugle tunge maskingeværer, raketstyr og endnu mere avanceret militært isenkram til Washington? Derfra bliver handlingen ikke mere logisk, efterhånden som terroristernes snedige planer bliver afsløret (ikke overraskende er det noget med atomvåben). Men mest absurd er det selvfølgelig, at en enkelt mand i overgearet "Die Hard"-stil fixer det hele, så der til sidst kan blive sagt "God bless America", og hvad har vi.
Samtidig vil jeg dog rose Antoine Fuqua, for hans instruktion sørger for, at "Olympus Has Fallen" ikke bliver en total katastrofe. Selv om rammen er tydeligt inspireret af "Die Hard", drejer denne film sig mere over i rendyrket larmende action, og det leverer Fuqua professionelt i et tempo, der sørger for, at man ikke får tid til at tænke alt for meget over, hvor hullet og åndssvagt filmens plot egentlig er.
Dertil kommer, at de centrale amerikanske roller er besat med dygtige skuespillere, hvis udstråling giver filmen større troværdighed, end den fortjener. Folk som Morgan Freeman, Aaron Eckhart, Melissa Leo, Angela Bassett og Ashley Judd har den effekt. Og Gerard Butler gør det udmærket som Secret Service-helten, der har en påklistret baggrundshistorie, om at han skal genvinde (selv)respekten, efter at præsidentfruen tidligere blev dræbt under hans beskyttelse. Der er så en smuk ironi i, at man har valgt en skotsk skuespiller til en mere end normalt overdrevet All-American helterolle. Omvendt er filmens skurke rene papfigurer.
"Olympus Has Fallen" er larmende action fra den virkelig dumme skuffe - og en lejlighedsvis tåkrummende, lattervækkende patriotisk omgang. Men professionel afvikling og solid casting redder den fra at være totalt pinlig og hiver den lige præcis op på to små stjerner hos mig.
Og så bliver det i øvrigt sjovt at se, hvad Roland Emmerich kan med præcis samme setup i "White House Down". De to film gik i gang med optagelserne cirka samtidig, men "Olympus Has Fallen" vandt altså kapløbet om at nå først ud i biograferne.

25/05-2013