Glatpoleret krimithriller lover mere, end den kan holde
3.0
En yngre finansmand kommer ud af fængslet efter at have afsonet fire år for insiderhandel, men dommen har tilsyneladende ikke lært ham noget. I hvert fald har han nye risikable planer, og det får hans kone til at falde tilbage i den selvdestruktive opførsel, hun også udviste, da deres tidligere liv faldt sammen. Hun kommer så i behandling hos en psykiater, der forsøger at hjælpe hende med forskellige slags psykofarmaka, og en ny pille synes at være løsningen. Men psykiateren er ikke opmærksom på, at der allerede er beskrevet tilfælde af sære bivirkninger ved den nye pille.
Steven Soderberghs "Side Effects" starter virkelig elegant, som en krimithriller i klassisk stil, der sætter fokus på en moderne problemstilling. Filmens originalmanuskript er af Scott Z. Burns, som Soderbergh tidligere har arbejdet sammen med på de glimrende "The Informant!" og "Contagion". Her zoomer Burns i filmens første akter ind på en problemstilling, der klart er interessant: Når lægevidenskaben bevidst påvirker menneskers adfærd med psykofarmaka, kan de mennesker så siges at være ansvarlige for deres handlinger? Hvis nej, tager medicinalindustri og læger så deres ansvar alvorligt nok? Eller har individet altid ansvaret i sidste ende?
Den form for spørgsmål får Soderbergh indledningsvis stillet effektivt op via filmens krimiplot. Men ... Desværre men: I sidste ende bliver det klart, at ideen med "Side Effects" blot er at lave en snørklet, mindfuckende krimigåde af den slags, hvor alt viser sig at være lidt for snedigt til sidst. Og det trækker fuldstændig tæppet væk under de mere seriøse temaer, som filmen ellers får ridset op. I stedet må man nøjes med en krimithriller, som på overfladen rammer en meget Hitchcocksk stil. Men netop kun på overfladen, for "Side Effects" leverer altså ikke de ekstra lag, som Hitchcock var en mester i at putte ind i sine film.
Soderbergh afvikler dog så krimiplottet med fuldstændig sikker hånd, og "Side Effects" er gennemgående glimrende filmhåndværk - ikke mindst i de tekniske afdelinger, hvor Soderbergh som vanligt selv har stået for både fotografi og klipning. Men også med en udmærket rollebesætning, hvor især Catherine Zeta-Jones brænder igennem med kølig kynisme som hustruens tidligere psykiater, der har nogle fine udvekslinger med Jude Law som den nye psykiater. Som deres fælles patient er Rooney Mara dog lige på grænsen til overspil, og jeg spørger mig selv, om hendes Lisbeth Salander har fået hende låst fast i en uhensigtsmæssig typecasting som 'weird chick'.
"Side Effects" er på mange måder en vellavet sag. Den har den der soliditet, som man stadig kan forvente af en Steven Soderbergh-film, selv om manden er blevet imponerende produktiv. Set som ren krimiunderholdning er den da også okay. Problemet er bare, at filmen starter med at anslå en tematisk dybde, som den ikke lever op til, og det fik mig til at føle mig lidt snydt.
Steven Soderberghs "Side Effects" starter virkelig elegant, som en krimithriller i klassisk stil, der sætter fokus på en moderne problemstilling. Filmens originalmanuskript er af Scott Z. Burns, som Soderbergh tidligere har arbejdet sammen med på de glimrende "The Informant!" og "Contagion". Her zoomer Burns i filmens første akter ind på en problemstilling, der klart er interessant: Når lægevidenskaben bevidst påvirker menneskers adfærd med psykofarmaka, kan de mennesker så siges at være ansvarlige for deres handlinger? Hvis nej, tager medicinalindustri og læger så deres ansvar alvorligt nok? Eller har individet altid ansvaret i sidste ende?
Den form for spørgsmål får Soderbergh indledningsvis stillet effektivt op via filmens krimiplot. Men ... Desværre men: I sidste ende bliver det klart, at ideen med "Side Effects" blot er at lave en snørklet, mindfuckende krimigåde af den slags, hvor alt viser sig at være lidt for snedigt til sidst. Og det trækker fuldstændig tæppet væk under de mere seriøse temaer, som filmen ellers får ridset op. I stedet må man nøjes med en krimithriller, som på overfladen rammer en meget Hitchcocksk stil. Men netop kun på overfladen, for "Side Effects" leverer altså ikke de ekstra lag, som Hitchcock var en mester i at putte ind i sine film.
Soderbergh afvikler dog så krimiplottet med fuldstændig sikker hånd, og "Side Effects" er gennemgående glimrende filmhåndværk - ikke mindst i de tekniske afdelinger, hvor Soderbergh som vanligt selv har stået for både fotografi og klipning. Men også med en udmærket rollebesætning, hvor især Catherine Zeta-Jones brænder igennem med kølig kynisme som hustruens tidligere psykiater, der har nogle fine udvekslinger med Jude Law som den nye psykiater. Som deres fælles patient er Rooney Mara dog lige på grænsen til overspil, og jeg spørger mig selv, om hendes Lisbeth Salander har fået hende låst fast i en uhensigtsmæssig typecasting som 'weird chick'.
"Side Effects" er på mange måder en vellavet sag. Den har den der soliditet, som man stadig kan forvente af en Steven Soderbergh-film, selv om manden er blevet imponerende produktiv. Set som ren krimiunderholdning er den da også okay. Problemet er bare, at filmen starter med at anslå en tematisk dybde, som den ikke lever op til, og det fik mig til at føle mig lidt snydt.
27/05-2013
