Blodig og Kedelig Kung-fu Hyldest
2.0
The RZA er stor fan af kung-fu film, og det er nok også derfor hans gruppe Wu-Tang Clan's tekster sampler og bruger lydeffekter fra alverdens kung-fu film fra 70erne. Han startede et venskab med Quentin Tarantino, da han lavede soundtracket til "Kill Bill Vol. 1" og nu betaler Tarantino tilbage med at lægge navn til RZAs instruktørdebut, som uden tvivl er tænkt som en hyldest til genren.
Historien udspiller sig i den lille by Jungle Village, hvor Smeden (RZA) lever i harmoni med sin stripperkæreste. Denne harmoni får sig dog en ende, da en krig bryder ud mellem landsbyens mange klaner. Sejrrig tilbage står lederen af Drage-banden, Silver Dragon. Da guvernøren så sender en kistefuld guld til hans tropper i Norden, vil Silver Dragon selvfølgelig have fat i dette. Men skattejagten har også vakt andres opmærksomhed. Bl.a. gentleman-lejemorderen Jack Knife (Russell Crowe).
The Man With The Iron Fists er en dårlig film. Ikke stinkende dårlig, men den forvandler, hvad der ellers kunne være blevet et herligt kung-fu-romp, til en ujævn affære, hvor karakterene er papfigurer, de mindste motivationer mangler og historien er kluntet skruet sammen. Det starter ellers fint med en blæret titelsekvens, hvor vi er vidne til et af de utallige slagsmål mellem klanerne, men derefter kører RZA og Eli Roths manuskript i tomgang.
Meget af dette skyldes nok RZA. For det første er filmen ikke særligt godt instrueret. Mange replikker virker forceret, og når noget ikke helt giver mening, smider man da bare en voice-over ind, der kan fylde hullerne (eller man lader helt være). Desuden er filmens klippestil umådeligt frustrerende, specielt fordi 180-grader-reglen nærmest bliver brudt flere gange end den bliver overholdt.
Nogle af kampscenerne er dog flotte, velkoreograferede (og ekstremt blodige) af veteranen Cory Yuen, der nok mest er kendt for sit samarbejde med Jet Li. Dog er filmens afsluttende opgør en meget stor skuffelse, og det er meget ærgerligt, for med de kæmpere, der præsenteres, kunne der ellers være blevet en fremragende finale.
På skuespilsfronten kæmpes der også. Russell Crowe og Lucy Liu gør, hvad de kan med deres ikke ret flatterende roller, og man ender med hurtigt at miste interessen for om de lever eller dør. RZA er slet og ret rædderlig i hovedrollen som The Blacksmith, hvadenten det drejer sig om stenansigt, monoton replikføring eller fuldstændig mangel på entusiasme. Den eneste, der ser ud til at have det sjovt er Byron Mann, som den sadistiske Silver Dragon, der altid har en one-liner i ærmet.
RZA har kort og godt forsøgt at overføre Tarantino's stil til sin egen idé, og det lykkes altså slet ikke. Hverken på skuespiller- eller actionfronten. Dog er filmens første 45 minutter med til at hive den op på to stjerner, da der er et par fine kampscener. Men det er simpelthen ikke nok i en film som denne, uanset hvor meget teaterblod og gangster-rap, du fyrer ind i mikset.
Om igen, RZA!
Historien udspiller sig i den lille by Jungle Village, hvor Smeden (RZA) lever i harmoni med sin stripperkæreste. Denne harmoni får sig dog en ende, da en krig bryder ud mellem landsbyens mange klaner. Sejrrig tilbage står lederen af Drage-banden, Silver Dragon. Da guvernøren så sender en kistefuld guld til hans tropper i Norden, vil Silver Dragon selvfølgelig have fat i dette. Men skattejagten har også vakt andres opmærksomhed. Bl.a. gentleman-lejemorderen Jack Knife (Russell Crowe).
The Man With The Iron Fists er en dårlig film. Ikke stinkende dårlig, men den forvandler, hvad der ellers kunne være blevet et herligt kung-fu-romp, til en ujævn affære, hvor karakterene er papfigurer, de mindste motivationer mangler og historien er kluntet skruet sammen. Det starter ellers fint med en blæret titelsekvens, hvor vi er vidne til et af de utallige slagsmål mellem klanerne, men derefter kører RZA og Eli Roths manuskript i tomgang.
Meget af dette skyldes nok RZA. For det første er filmen ikke særligt godt instrueret. Mange replikker virker forceret, og når noget ikke helt giver mening, smider man da bare en voice-over ind, der kan fylde hullerne (eller man lader helt være). Desuden er filmens klippestil umådeligt frustrerende, specielt fordi 180-grader-reglen nærmest bliver brudt flere gange end den bliver overholdt.
Nogle af kampscenerne er dog flotte, velkoreograferede (og ekstremt blodige) af veteranen Cory Yuen, der nok mest er kendt for sit samarbejde med Jet Li. Dog er filmens afsluttende opgør en meget stor skuffelse, og det er meget ærgerligt, for med de kæmpere, der præsenteres, kunne der ellers være blevet en fremragende finale.
På skuespilsfronten kæmpes der også. Russell Crowe og Lucy Liu gør, hvad de kan med deres ikke ret flatterende roller, og man ender med hurtigt at miste interessen for om de lever eller dør. RZA er slet og ret rædderlig i hovedrollen som The Blacksmith, hvadenten det drejer sig om stenansigt, monoton replikføring eller fuldstændig mangel på entusiasme. Den eneste, der ser ud til at have det sjovt er Byron Mann, som den sadistiske Silver Dragon, der altid har en one-liner i ærmet.
RZA har kort og godt forsøgt at overføre Tarantino's stil til sin egen idé, og det lykkes altså slet ikke. Hverken på skuespiller- eller actionfronten. Dog er filmens første 45 minutter med til at hive den op på to stjerner, da der er et par fine kampscener. Men det er simpelthen ikke nok i en film som denne, uanset hvor meget teaterblod og gangster-rap, du fyrer ind i mikset.
Om igen, RZA!
28/05-2013
