Pinlige tømmermænd
1.0
De fire venner fra "The Hangover" er tilbage i en historie, der tager udgangspunkt i, at den sære del af firkløveret, Alan, er holdt op med at tage sin medicin og derfor opfører ekstra mærkeligt. Sammen med hans familie laver vennerne en intervention, hvorefter de vil køre ham til et behandlingshjem. Så langt kommer de dog aldrig, for de bliver stoppet af en sur gangsterboss, der vil have fat i firkløverets nemesis fra de to første film, Mr. Chow, som netop er undsluppet fra fængslet i Thailand.
Den oprindelige "The Hangover" blev fortjent et kæmpehit, for den var én af de senere års mest originale amerikanske komedier med sin omvendte krimistil, hvor hovedpersonerne vågner op med blackout og skal finde ud af, hvad i alverden der er sket i det foregående døgn. Til toeren slog instruktør Todd Phillips sig sammen med to nye manuskriptforfattere og lavede grundlæggende set en kopi af den første film. Treeren har stadig Phillips som instruktør, og han har beholdt én af forfatterne fra film nr. to til at hjælpe sig med et plot, der bryder med flashback-stilen fra de foregående film.
Den ændring er i sig selv velvalgt, for jeg tvivler på, at formlen fra etteren på nogen måde kunne have holdt til en film mere. Treeren starter da også med en ganske lovende indledning, hvor Alans excentriske opførsel giver nogle gode komiske scener i grænseoverskridende stil, primært båret af Zach Galifianakis' fine timing i rollen.
Men derfra går det så fuldstændig galt for "The Hangover Part III". Vi har her en treer, som på ingen måde lever op til forgængerne - ja, faktisk er den decideret pinlig, når man tænker på, hvor god etteren faktisk var. Treeren har et komplet åndssvagt og usammenhængende plot, men til gengæld er den heller ikke morsom. Kun sporadisk i små glimt, for humoren kører hele tiden i samme rille omkring Alans og Mr. Chows særheder, og det bliver ikke ved med at være bare i nærheden af sjovt. Tværtimod er der flere pinlige mellemscener, som ikke har nogen funktion i handlingen, men blot synes at være med, fordi de skal give et hurtigt grin ... som bare ikke kommer. Og så er der altså tale om en virkelig dårlig komedie.
Jeg forstår godt, at særligt Bradley Cooper ser ud, som om han skammer sig over at være med i filmen. For den er et virkelig grimt eksempel på, at man laver en fortsættelse for at malke flere penge af et koncept, men uden at have nogen som helst klar idé om, hvad det er for en film, man vil lave. Resultatet er derefter.
Jeg overvejede dog længe, om "The Hangover Part III" fortjente at få to stjerner, udelukkende på grund af Galifianakis' momentvis inspirerede spil som Alan. Men så kom der en epilog, efter slutteksterne var begyndt, som i den grad cementerede indtrykket af denne treer: Det er en beskæmmende, pinlig, katastrofalt dårlig film.
Den oprindelige "The Hangover" blev fortjent et kæmpehit, for den var én af de senere års mest originale amerikanske komedier med sin omvendte krimistil, hvor hovedpersonerne vågner op med blackout og skal finde ud af, hvad i alverden der er sket i det foregående døgn. Til toeren slog instruktør Todd Phillips sig sammen med to nye manuskriptforfattere og lavede grundlæggende set en kopi af den første film. Treeren har stadig Phillips som instruktør, og han har beholdt én af forfatterne fra film nr. to til at hjælpe sig med et plot, der bryder med flashback-stilen fra de foregående film.
Den ændring er i sig selv velvalgt, for jeg tvivler på, at formlen fra etteren på nogen måde kunne have holdt til en film mere. Treeren starter da også med en ganske lovende indledning, hvor Alans excentriske opførsel giver nogle gode komiske scener i grænseoverskridende stil, primært båret af Zach Galifianakis' fine timing i rollen.
Men derfra går det så fuldstændig galt for "The Hangover Part III". Vi har her en treer, som på ingen måde lever op til forgængerne - ja, faktisk er den decideret pinlig, når man tænker på, hvor god etteren faktisk var. Treeren har et komplet åndssvagt og usammenhængende plot, men til gengæld er den heller ikke morsom. Kun sporadisk i små glimt, for humoren kører hele tiden i samme rille omkring Alans og Mr. Chows særheder, og det bliver ikke ved med at være bare i nærheden af sjovt. Tværtimod er der flere pinlige mellemscener, som ikke har nogen funktion i handlingen, men blot synes at være med, fordi de skal give et hurtigt grin ... som bare ikke kommer. Og så er der altså tale om en virkelig dårlig komedie.
Jeg forstår godt, at særligt Bradley Cooper ser ud, som om han skammer sig over at være med i filmen. For den er et virkelig grimt eksempel på, at man laver en fortsættelse for at malke flere penge af et koncept, men uden at have nogen som helst klar idé om, hvad det er for en film, man vil lave. Resultatet er derefter.
Jeg overvejede dog længe, om "The Hangover Part III" fortjente at få to stjerner, udelukkende på grund af Galifianakis' momentvis inspirerede spil som Alan. Men så kom der en epilog, efter slutteksterne var begyndt, som i den grad cementerede indtrykket af denne treer: Det er en beskæmmende, pinlig, katastrofalt dårlig film.
09/06-2013
