Jack Sparrow I Det Vilde Vesten
3.0
Verbinski, Bruckheimer og Depp prøver her at gøre for western-genren hvad de gjorde for swashbuckling pirateventyr i 2003... Med meget blandet held.
Filmen er baseret på en gammel radioføljeton fra 1933, som senere udviklede sig til en kult-tv-serie i 60erne samt to spillefilm. I The Lone Ranger anno 2013 er rollen som The Lone Ranger givet til Armie Hammer mens rollen som hans følgesvend, indianeren Tonto, er givet til Johnny Depp.
Filmen handler om John Reid, som bliver skudt ned sammen med sin heltemodige Ranger-bror under en jagt på den klamme desperado Butch Cavendish. Forinden mødte han indianeren Tonto på toget og da selvsamme indianer får øje på Reid-brødrenes lig, begraver han dem i henhold til et gammelt ritual hvorpå John Reid genopstår nu som den udødelige spirit-walker The Lone Ranger. Nu rider de ud på en farefuld rejse for at bringe Cavendish til fald mens Tonto også har en høne at plukke med forbryderne.
Et af de største problemer med filmen er, at den er aaaaaalt for lang. Der kunne snildt være blevet skåret 30 af de 150 minutter filmen står på i. Det er synd, for f'ørste time af The Lone Ranger er faktisk rigtig underholdende. Tonto og Reids problematiske buddy-forhold etableres godt, men derefter glemmer filmen sin primære historie for at introducere et væld af bipersoner, som hverken er halvt eller helt beskrevet, og filmen begynder at træde vande i sine buddy-jokes. Desuden irriterer det mig grænseløst, at man egentlig aldrig finder ud af om Reid er udøddelig eller bare har været heldig. For selvom Tonto påstår, at han er en spirit-walker, bliver det også nævnt, at indianeren er lettere sindssyg. Desuden er der en scene, hvor Reid selv bringer sin udødelighed i tvivl. Hvorfor ikke bare give et klart svar? Det gjorde filmen måske også, og måske missede jeg noget.
Et andet problem er filmens narrative opbygning. Filmen fortælles af en ældgammel Tonto til en lille dreng i moderne tid, så hele filmen er faktisk et flashback. Det er et billigt og unødvendigt træk. Hvorfor ikke bare fortælle historien? Måske er det fordi den lille dreng skal være den nye Ranger, beats me.
Når det så er sagt, er filmen i visuel nydelse og de storslåede actionscener (specielt togscenen i starten) er medrivende og underholdende. Dog er klimakset en tand for langt og ender med til sidst at blive en parodi på sig selv.
Armie Hammer synes jeg måske ikke var det bedste valg som The Lone Ranger. Han klarer frisag, men jeg syntes at han manglede karisma og charme til at bære en så stor film. Johnny Depp spiller som om han er Jack Sparrow i Det Vilde Vesten, og der er altså en forskel på at lave komik og have komisk timing.Derudover er de to kvindelige roller i filmen så kedelige og overfladisk beskrevet at de mere fungerer som plot-devices fremfor karakterer. Dette gør sig især gældende ved Helena-Bonham Carters figur. Til gengæld er William Fitchner tilpas ondskabsfuld som Cavendish og Tom Wilkinson er også god som formanden for jernbanen.
Jeg ville så gerne kunne give 4 stjerner til The Lone Ranger, men den må nøjes med 3. Den er underholdende, men alt for lang, tager for mange afstikkere fra filmens egentlige plot og spilles ikke nært så indlevende som materialet ellers kræver, hvis man skal suges ind i et sådant eventyrunivers. En skam.
Filmen er baseret på en gammel radioføljeton fra 1933, som senere udviklede sig til en kult-tv-serie i 60erne samt to spillefilm. I The Lone Ranger anno 2013 er rollen som The Lone Ranger givet til Armie Hammer mens rollen som hans følgesvend, indianeren Tonto, er givet til Johnny Depp.
Filmen handler om John Reid, som bliver skudt ned sammen med sin heltemodige Ranger-bror under en jagt på den klamme desperado Butch Cavendish. Forinden mødte han indianeren Tonto på toget og da selvsamme indianer får øje på Reid-brødrenes lig, begraver han dem i henhold til et gammelt ritual hvorpå John Reid genopstår nu som den udødelige spirit-walker The Lone Ranger. Nu rider de ud på en farefuld rejse for at bringe Cavendish til fald mens Tonto også har en høne at plukke med forbryderne.
Et af de største problemer med filmen er, at den er aaaaaalt for lang. Der kunne snildt være blevet skåret 30 af de 150 minutter filmen står på i. Det er synd, for f'ørste time af The Lone Ranger er faktisk rigtig underholdende. Tonto og Reids problematiske buddy-forhold etableres godt, men derefter glemmer filmen sin primære historie for at introducere et væld af bipersoner, som hverken er halvt eller helt beskrevet, og filmen begynder at træde vande i sine buddy-jokes. Desuden irriterer det mig grænseløst, at man egentlig aldrig finder ud af om Reid er udøddelig eller bare har været heldig. For selvom Tonto påstår, at han er en spirit-walker, bliver det også nævnt, at indianeren er lettere sindssyg. Desuden er der en scene, hvor Reid selv bringer sin udødelighed i tvivl. Hvorfor ikke bare give et klart svar? Det gjorde filmen måske også, og måske missede jeg noget.
Et andet problem er filmens narrative opbygning. Filmen fortælles af en ældgammel Tonto til en lille dreng i moderne tid, så hele filmen er faktisk et flashback. Det er et billigt og unødvendigt træk. Hvorfor ikke bare fortælle historien? Måske er det fordi den lille dreng skal være den nye Ranger, beats me.
Når det så er sagt, er filmen i visuel nydelse og de storslåede actionscener (specielt togscenen i starten) er medrivende og underholdende. Dog er klimakset en tand for langt og ender med til sidst at blive en parodi på sig selv.
Armie Hammer synes jeg måske ikke var det bedste valg som The Lone Ranger. Han klarer frisag, men jeg syntes at han manglede karisma og charme til at bære en så stor film. Johnny Depp spiller som om han er Jack Sparrow i Det Vilde Vesten, og der er altså en forskel på at lave komik og have komisk timing.Derudover er de to kvindelige roller i filmen så kedelige og overfladisk beskrevet at de mere fungerer som plot-devices fremfor karakterer. Dette gør sig især gældende ved Helena-Bonham Carters figur. Til gengæld er William Fitchner tilpas ondskabsfuld som Cavendish og Tom Wilkinson er også god som formanden for jernbanen.
Jeg ville så gerne kunne give 4 stjerner til The Lone Ranger, men den må nøjes med 3. Den er underholdende, men alt for lang, tager for mange afstikkere fra filmens egentlige plot og spilles ikke nært så indlevende som materialet ellers kræver, hvis man skal suges ind i et sådant eventyrunivers. En skam.
03/07-2013
