Skræmt, men ikke bange.
4.0
At anmelde denne film er sku en svær opgave.
For jeg vil for en sjællen gang stå tilbage uden nogle direkte afsluttende ord som der i sin helhed kan eskrive hvad jeg mener om denne film.
De få ting jeg kan sige er dog: at det ikke er nogen dårlig film, men den skal ses af de rigtige folk.
Når jeg ser en gyser film forventer jeg altid at jeg står over et værk der skal opnå noget mange film ikke kan: Gøre mig bange. Alle film kan give en et chok nu og da og alle film kan komme med overasknde/uhyggelige sekvenser. Men at få mig til at næste pisse i ukserne af skræg og ligge vågen en hel nat: det er der kun MEGET få gysere der kan og dem betrakter jeg selv som de bedste.
Men Mama ligger i en special klasse inden for gys og den enste film jeg på nuværene tidspungt kan sige minder om den er "børnehjemmet".
Børnehjemmet skræmte mig nok lidt mere, men de ligger meget op af hinanden.
Jeg elsker gysere der ikke nødvendigvis servere det hele for mig på et sølvfad i slutningen af filmen som en krimi der slutter af med man hvem hvem forbryderen er og bliver buret inde og helten får skønheden.
Den slags film kan jo være gode nok, men netop til gys elsker jeg mest at de bliver efterladt i mystikken og man sider tilbage med et eller flere spørgsmål der aldrig bliver sværet på (med mindre man er så dum at lave en 2er).
Så er man en der godt kan lide at blive forskærkket men vil vide hvad det hele drejer sig om så kan Mama anbefales.
Men vil man helst sidde med spøgsmålene, kuldegysningerne og klaprende tænder vil jeg ikke sige god for Mama.
Det bedste navn jeg kan komme på film som Børnhjemmet og Mama er: Smukke gysere.
For filmen er i både under og efter sin handling smuk og har mange sekvenser hvor man sider og har lyst til at sige Ååååh eller hvis man er mere følsom fælle en lille tåre.
Der hvor Mama virkelig mister sin verdi er at det "Uhyggelige"/"Mosteret" (skrives for ikke at afsløre for meget) går fra atr være det mystistiske til direkte er være et væsen man kan røre ved og nærmest mærker som en levende væsen/Meneske. Det må jeg pænt sige ast det HADER jeg når man gør.
Jeg hader når man skaber "det uhyggelige" i den mystiste og uhyggelige verden med en kort historie og til sidst gør den levende, for så mister man frygten for det uhyggelige og i stedet for det uhyggelige sider man med det onde uhyre der bare er misforstået og trænger til en god ven BLA BLA BLA!
Sorry too say men jeg kan virkelig ikke li det :) Men det igen det med om man vil have en forklaring og have alt på det rene eller vil side tilbage med spørgsmålene.
Filmen har meget flotte effekter og skuespillerne var super dygtige. De små piger ser jeg en stor fremtid for (hvis altrså ikke ejg er blevet bedreget med effekter i deres skuespil) for de var helt vidunderlige.
Som sagt: Jeg kan ikke komme en sluttende bemærkning omkring hvad jeg mener om denne film som er passende for der ligger meget i den film.
Det bedste jeg kan komme med er: Katagorien Smuk gyser har fået et nyt medlem
For jeg vil for en sjællen gang stå tilbage uden nogle direkte afsluttende ord som der i sin helhed kan eskrive hvad jeg mener om denne film.
De få ting jeg kan sige er dog: at det ikke er nogen dårlig film, men den skal ses af de rigtige folk.
Når jeg ser en gyser film forventer jeg altid at jeg står over et værk der skal opnå noget mange film ikke kan: Gøre mig bange. Alle film kan give en et chok nu og da og alle film kan komme med overasknde/uhyggelige sekvenser. Men at få mig til at næste pisse i ukserne af skræg og ligge vågen en hel nat: det er der kun MEGET få gysere der kan og dem betrakter jeg selv som de bedste.
Men Mama ligger i en special klasse inden for gys og den enste film jeg på nuværene tidspungt kan sige minder om den er "børnehjemmet".
Børnehjemmet skræmte mig nok lidt mere, men de ligger meget op af hinanden.
Jeg elsker gysere der ikke nødvendigvis servere det hele for mig på et sølvfad i slutningen af filmen som en krimi der slutter af med man hvem hvem forbryderen er og bliver buret inde og helten får skønheden.
Den slags film kan jo være gode nok, men netop til gys elsker jeg mest at de bliver efterladt i mystikken og man sider tilbage med et eller flere spørgsmål der aldrig bliver sværet på (med mindre man er så dum at lave en 2er).
Så er man en der godt kan lide at blive forskærkket men vil vide hvad det hele drejer sig om så kan Mama anbefales.
Men vil man helst sidde med spøgsmålene, kuldegysningerne og klaprende tænder vil jeg ikke sige god for Mama.
Det bedste navn jeg kan komme på film som Børnhjemmet og Mama er: Smukke gysere.
For filmen er i både under og efter sin handling smuk og har mange sekvenser hvor man sider og har lyst til at sige Ååååh eller hvis man er mere følsom fælle en lille tåre.
Der hvor Mama virkelig mister sin verdi er at det "Uhyggelige"/"Mosteret" (skrives for ikke at afsløre for meget) går fra atr være det mystistiske til direkte er være et væsen man kan røre ved og nærmest mærker som en levende væsen/Meneske. Det må jeg pænt sige ast det HADER jeg når man gør.
Jeg hader når man skaber "det uhyggelige" i den mystiste og uhyggelige verden med en kort historie og til sidst gør den levende, for så mister man frygten for det uhyggelige og i stedet for det uhyggelige sider man med det onde uhyre der bare er misforstået og trænger til en god ven BLA BLA BLA!
Sorry too say men jeg kan virkelig ikke li det :) Men det igen det med om man vil have en forklaring og have alt på det rene eller vil side tilbage med spørgsmålene.
Filmen har meget flotte effekter og skuespillerne var super dygtige. De små piger ser jeg en stor fremtid for (hvis altrså ikke ejg er blevet bedreget med effekter i deres skuespil) for de var helt vidunderlige.
Som sagt: Jeg kan ikke komme en sluttende bemærkning omkring hvad jeg mener om denne film som er passende for der ligger meget i den film.
Det bedste jeg kan komme med er: Katagorien Smuk gyser har fået et nyt medlem
07/07-2013
