Tabet af uskyld
4.0
Brian De Palmas krigsfilm "Casualties of War" er endnu en krigsfilm, i traditionen efter "Platoon" og indeholder flere stærke og gribende scener, selvom filmen som helhed med dens opbygning fremstår knapt så stærkt.
Et centralt tema i filmen er det etiske dilemma, som før er skildret på film, om hvordan man beholder sin sunde fornuft og menneskelighed under noget så vanvittigt og umenneskeligt som krig. Fox' karakter må modstå gruppepresset, der i dette tilfælde omhandler voldtægt og mord, og prøver at vedholde et anstændigt moralsk standpunkt, selvom dette sætter ham voldsom på prøve.
Filmens hovedperson har som sagt et stærkt lighedspunkt med Charlie Sheens karakter i Oliver Stones "Platoon", der også vil forhindre en voldtægt af en uskyldig vietnamesisk pige. De Palmas film fremstår dog i det store billede som en svagere film, i det den overordnet kan siges at virke for kort, eller muligvis at have disponeret sin spilletid dårligt, således at der bruges for meget tid på knap så vigtigte ting, i stedet for at fokusere på det væsentlige. Dette kan også skyldes at filmen synes at springe hurtigt hen over visse passager, således at springene i filmens handling fra hjemvendelse til domstol og strafudmåling, synes meget pludselige i tid og rum, hvilket gør at filmen virker fragmenteret/usammenhængede. Dét at filmen bringer endnu et element ind, ved at inddrage myndighederne (domstolene) efter filmens hovedforløb bringer endnu en dimension, og det er sådan set også fint nok, men som sagt kommer det til at virke som om det er ligegyldigt.
Filmen har dog flere meget stærke scener, som da den vietnamesiske pige med blodet løbende ud af sig og et forvrænget ansigtsudtryk vakler hen over broen og soldaterne skyder den uskyldige pige. Dette er ledsaget af et velkomponeret score af mesteren Ennio Morricone, der understreger rædslen i kampzonen. Derudover gør Fox det fint, og Penn leverer en slagkraftig og udadfarende præstation.
Et centralt tema i filmen er det etiske dilemma, som før er skildret på film, om hvordan man beholder sin sunde fornuft og menneskelighed under noget så vanvittigt og umenneskeligt som krig. Fox' karakter må modstå gruppepresset, der i dette tilfælde omhandler voldtægt og mord, og prøver at vedholde et anstændigt moralsk standpunkt, selvom dette sætter ham voldsom på prøve.
Filmens hovedperson har som sagt et stærkt lighedspunkt med Charlie Sheens karakter i Oliver Stones "Platoon", der også vil forhindre en voldtægt af en uskyldig vietnamesisk pige. De Palmas film fremstår dog i det store billede som en svagere film, i det den overordnet kan siges at virke for kort, eller muligvis at have disponeret sin spilletid dårligt, således at der bruges for meget tid på knap så vigtigte ting, i stedet for at fokusere på det væsentlige. Dette kan også skyldes at filmen synes at springe hurtigt hen over visse passager, således at springene i filmens handling fra hjemvendelse til domstol og strafudmåling, synes meget pludselige i tid og rum, hvilket gør at filmen virker fragmenteret/usammenhængede. Dét at filmen bringer endnu et element ind, ved at inddrage myndighederne (domstolene) efter filmens hovedforløb bringer endnu en dimension, og det er sådan set også fint nok, men som sagt kommer det til at virke som om det er ligegyldigt.
Filmen har dog flere meget stærke scener, som da den vietnamesiske pige med blodet løbende ud af sig og et forvrænget ansigtsudtryk vakler hen over broen og soldaterne skyder den uskyldige pige. Dette er ledsaget af et velkomponeret score af mesteren Ennio Morricone, der understreger rædslen i kampzonen. Derudover gør Fox det fint, og Penn leverer en slagkraftig og udadfarende præstation.
19/07-2013
