Stand Your Ground
4.0
Nærfremtidsthriller sat i USA anno 2022, hvor en ny forfatning har ændret på retspolitikken. Én nat om året er alle forbrydelser tilladt i 12 timer, og under 'the purge' er politi og sundhedsvæsen heller ikke tilgængelige. Til gengæld er kriminalitet næsten udryddet resten af året, og den kernefamilie, filmen skildrer, har nydt ekstra godt af udviklingen. Faderen er nemlig supersælger af sikkerhedssystemer og har bl.a. solgt dem til hele det pæne forstadsnabolag, de bor i, så folk trygt kan sidde bag nedlukkede skodder og følge begivenhederne på live-tv. Men deres egen installation bliver alvorligt testet, da teenagesønnen hjælper en såret sort mand ind i huset. Det viser sig nemlig, at han er en hjemløs, som en gruppe rige unge har udset sig som deres offer under 'the purge'.
"The Purge" har været ét af årets mest overraskende filmhits hjemme i USA. Forfatter-instruktør James DeMonaco har haft et - efter amerikanske forhold - meget lille budget at arbejde med, men det har han udnyttet til at lave en effektiv, tight lille thriller, som først og fremmest er original i den måde, flere velkendte ideer kombineres på. Fremtidssamfund, hvor vold er blevet til en sygelig form for underholdning, er set i mange sci-fi-historier, men her kombinerer DeMonaco det effektfuldt med horrorgenrens 'home invasion'-stil. DeMonaco har i øvrigt en håndfuld manuskripter bag sig, bl.a. den udmærkede genindspilning af "Assault on Precinct 13", men det her er hans debut som instruktør.
Resultatet er mere thriller end horror, men bestemt også en begavet film, som vil mere end bare at hylde amerikanske familieværdier. Filmens klare budskab er, at det ikke fører til noget godt, hvis de velstående barrikaderer sig med våben mod underklassen, og den har især en velserveret pointe, om at egoisme og misundelse kommer til at råde, hvis man overlader folk til jungleloven. Det må siges at være imponerende timing at sende sådan en film ud, en måned før dommen faldt i Trayvon Martin-sagen, og "The Purge" når også at prikke til den dobbelthed, der ligger i at lade sig underholde af volden i en film, der peger på det groteske i vold som underholdning.
Den sidste pointe kommer ikke så rent igennem, som den fx blev leveret af Michael Haneke i "Funny Games", men "The Purge" formår lige at holde balancen, så den hverken bliver prædiken eller exploitation.
Spændingsscenerne er derudover generelt vellavede, med god brug af den klaustrofobiske fornemmelse af at rende rundt i et mørkelagt hus fyldt med mordere. Og det er fint, at filmen næsten konsekvent skildrer sine hovedpersoner som almindelige mennesker uden træning i nærkamp, der fx smider deres våben fra sig på nogle virkelig dumme tidspunkter. Den mest slagkraftige rolle har Lena Headey som moderen, der må kæmpe med sine egne værdier i løbet af natten. Men Ethan Hawke gør det også udmærket som faderen, og der er en fin rolle til Max Burkholder som deres ret nørdede søn.
"The Purge" er en stærk lavbudget-film, der bryder ud af sin exploitation-agtige ramme og hæver sig til noget langt mere tankevækkende, end man normalt ser i genren. Det er en mere end solid instruktørdebut for James DeMonaco og en klart seværdig film.
"The Purge" har været ét af årets mest overraskende filmhits hjemme i USA. Forfatter-instruktør James DeMonaco har haft et - efter amerikanske forhold - meget lille budget at arbejde med, men det har han udnyttet til at lave en effektiv, tight lille thriller, som først og fremmest er original i den måde, flere velkendte ideer kombineres på. Fremtidssamfund, hvor vold er blevet til en sygelig form for underholdning, er set i mange sci-fi-historier, men her kombinerer DeMonaco det effektfuldt med horrorgenrens 'home invasion'-stil. DeMonaco har i øvrigt en håndfuld manuskripter bag sig, bl.a. den udmærkede genindspilning af "Assault on Precinct 13", men det her er hans debut som instruktør.
Resultatet er mere thriller end horror, men bestemt også en begavet film, som vil mere end bare at hylde amerikanske familieværdier. Filmens klare budskab er, at det ikke fører til noget godt, hvis de velstående barrikaderer sig med våben mod underklassen, og den har især en velserveret pointe, om at egoisme og misundelse kommer til at råde, hvis man overlader folk til jungleloven. Det må siges at være imponerende timing at sende sådan en film ud, en måned før dommen faldt i Trayvon Martin-sagen, og "The Purge" når også at prikke til den dobbelthed, der ligger i at lade sig underholde af volden i en film, der peger på det groteske i vold som underholdning.
Den sidste pointe kommer ikke så rent igennem, som den fx blev leveret af Michael Haneke i "Funny Games", men "The Purge" formår lige at holde balancen, så den hverken bliver prædiken eller exploitation.
Spændingsscenerne er derudover generelt vellavede, med god brug af den klaustrofobiske fornemmelse af at rende rundt i et mørkelagt hus fyldt med mordere. Og det er fint, at filmen næsten konsekvent skildrer sine hovedpersoner som almindelige mennesker uden træning i nærkamp, der fx smider deres våben fra sig på nogle virkelig dumme tidspunkter. Den mest slagkraftige rolle har Lena Headey som moderen, der må kæmpe med sine egne værdier i løbet af natten. Men Ethan Hawke gør det også udmærket som faderen, og der er en fin rolle til Max Burkholder som deres ret nørdede søn.
"The Purge" er en stærk lavbudget-film, der bryder ud af sin exploitation-agtige ramme og hæver sig til noget langt mere tankevækkende, end man normalt ser i genren. Det er en mere end solid instruktørdebut for James DeMonaco og en klart seværdig film.
22/07-2013
