I de kendtes sko
4.0
'The Bling Ring' var mediernes navn for en gruppe californiske teenagere, som i 2008-09 brød ind i en række yngre kendissers huse i Hollywood-området for at stjæle designertøj, sko, accessories, og hvad de nu ellers faldt over. Tyvene kom selv fra velstillede familier fra den øvre middelklasse, men brød tilsyneladende ind hos deres idoler for at opnå deres livsstil - og det er altså deres historie, Sofia Coppola har kastet sig over i sin seneste film.
Basalt set er "The Bling Ring" bare en god historie, simpelt hen fordi det virker så langt ude, hvad hovedpersonerne gjorde, og at de gjorde det med sådan en frækhed. De brød eksempelvis ind hos Paris Hilton mindst fem gange - hvilket selvfølgelig siger noget om, hvor godt udstyret hotelarvingen må være med tøj og smykker, siden hun åbenbart ikke anede uråd de første gange. Men de fem hovedpersoner lagde også billeder af sig selv med tyvekosterne på Facebook og lignende stunts, hvor man tænker, at de da ikke kan være helt normalt skruet sammen, hvis de troede, at de ville slippe ustraffet.
Coppolas portræt af dem viser da også, at de ikke var gennemsnitlige unge. Flere fra tyvebanden gik på en såkaldt alternativ high school, fordi de var blevet smidt ud fra andre skoler, mens et par andre var diagnosticeret med ADHD og voksede op med forældre, som Coppola portrætterer som mindst lige så forskruede som deres børn.
Men Coppola fokuserer vel ikke overraskende på den moderne celebrity-kultur, mediernes dyrkelse af kendisser og sociale medier som drivkræfter for, at ellers ressourcestærke unge endte på sådan et skråplan. Som endda cyklede videre, selv efter de var taget af politiet. Én af filmens stærkeste aha-scener er den, hvor gruppens eneste mandlige medlem fortæller, at han fik flere hundrede venneanmodninger på Facebook, efter han blev arresteret.
"The Bling Ring" minder om en slags krydsning mellem Harmony Korines "Spring Breakers" og Gus Van Sants "To Die for", men dog uden at den løber sit tema helt i mål. Her er filmmageren betragteren, der stiller diagnosen, men næsten opgivende nøjes med at konstatere, at noget er galt. Og det er i mine øjne filmens svaghed - det virker faktisk lidt, som om den ender med en uafsluttet historie, fordi man mangler at se, hvad der sker herefter.
Coppola får derudover fine præstationer ud af nogle unge skuespillertalenter. Israel Broussard skiller sig ud som gruppens mandlige medlem, men Katie Chang og Claire Julien er også gode som henholdsvis den uformelle leder og den største festabe. Det største navn blandt hovedrollerne er egentlig Emma Watson, men hun har det sværere som gruppens mest narcissistiske medlem, som hun ikke helt formår at gøre til en troværdig person.
Meget længere nede på rollelisten er det værd at bemærke, at Paris Hilton optræder i en cameo som sig selv i filmen om en gruppe tyve, som altså brød ind hos hende flere gange - og hun har endda også givet lov til, at de scener blev optaget i hendes hus. Hvilket man forstår, at Sofia Coppola har sagt ja tak til, for det er et sted, der næsten skal ses, før man tror det. Og samtidig skaber det så også en fantastisk dobbelthed i forhold til filmens tema, for giver det ikke bare Hilton flere berømmelsespoint i den kultur, som filmen kritiserer?
"The Bling Ring" er efter min mening ikke helt heltstøbt, men det er på flere planer en interessant film, som med rette kigger undrende på nogle ekstreme aspekter af moderne ungdomskultur. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der var engang, hvor en film om pæne menneskers utilpassede børn ville have handlet om narko, sex og direkte oprør. Og nu til dags stjæler de modetøj?
Basalt set er "The Bling Ring" bare en god historie, simpelt hen fordi det virker så langt ude, hvad hovedpersonerne gjorde, og at de gjorde det med sådan en frækhed. De brød eksempelvis ind hos Paris Hilton mindst fem gange - hvilket selvfølgelig siger noget om, hvor godt udstyret hotelarvingen må være med tøj og smykker, siden hun åbenbart ikke anede uråd de første gange. Men de fem hovedpersoner lagde også billeder af sig selv med tyvekosterne på Facebook og lignende stunts, hvor man tænker, at de da ikke kan være helt normalt skruet sammen, hvis de troede, at de ville slippe ustraffet.
Coppolas portræt af dem viser da også, at de ikke var gennemsnitlige unge. Flere fra tyvebanden gik på en såkaldt alternativ high school, fordi de var blevet smidt ud fra andre skoler, mens et par andre var diagnosticeret med ADHD og voksede op med forældre, som Coppola portrætterer som mindst lige så forskruede som deres børn.
Men Coppola fokuserer vel ikke overraskende på den moderne celebrity-kultur, mediernes dyrkelse af kendisser og sociale medier som drivkræfter for, at ellers ressourcestærke unge endte på sådan et skråplan. Som endda cyklede videre, selv efter de var taget af politiet. Én af filmens stærkeste aha-scener er den, hvor gruppens eneste mandlige medlem fortæller, at han fik flere hundrede venneanmodninger på Facebook, efter han blev arresteret.
"The Bling Ring" minder om en slags krydsning mellem Harmony Korines "Spring Breakers" og Gus Van Sants "To Die for", men dog uden at den løber sit tema helt i mål. Her er filmmageren betragteren, der stiller diagnosen, men næsten opgivende nøjes med at konstatere, at noget er galt. Og det er i mine øjne filmens svaghed - det virker faktisk lidt, som om den ender med en uafsluttet historie, fordi man mangler at se, hvad der sker herefter.
Coppola får derudover fine præstationer ud af nogle unge skuespillertalenter. Israel Broussard skiller sig ud som gruppens mandlige medlem, men Katie Chang og Claire Julien er også gode som henholdsvis den uformelle leder og den største festabe. Det største navn blandt hovedrollerne er egentlig Emma Watson, men hun har det sværere som gruppens mest narcissistiske medlem, som hun ikke helt formår at gøre til en troværdig person.
Meget længere nede på rollelisten er det værd at bemærke, at Paris Hilton optræder i en cameo som sig selv i filmen om en gruppe tyve, som altså brød ind hos hende flere gange - og hun har endda også givet lov til, at de scener blev optaget i hendes hus. Hvilket man forstår, at Sofia Coppola har sagt ja tak til, for det er et sted, der næsten skal ses, før man tror det. Og samtidig skaber det så også en fantastisk dobbelthed i forhold til filmens tema, for giver det ikke bare Hilton flere berømmelsespoint i den kultur, som filmen kritiserer?
"The Bling Ring" er efter min mening ikke helt heltstøbt, men det er på flere planer en interessant film, som med rette kigger undrende på nogle ekstreme aspekter af moderne ungdomskultur. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der var engang, hvor en film om pæne menneskers utilpassede børn ville have handlet om narko, sex og direkte oprør. Og nu til dags stjæler de modetøj?
23/07-2013
