Mesterværk
6.0
For 7 år siden udspillede historien.
et år efter kom den første film om det hele (pigen i kælderen) fordi nogle ville skynde sig at lave filmen som om de havde æren eller bare være de første. Filmen har jeg dømt til at være den dårligste film jeg nogen sinde har set og har den i min samling af film for at kunne udpege den som eksembel.
Her flere år senere kom så den film jeg havde håbet på, nemlig en film hvor de ikke bare smækkede en masse Lort sammen og ikke gjorde noget ud af filmen men faktisk lagde et stykke arbejde i det.
Jeg har selv i dette øjeblik 1892 film, har set omkring 3000 film og alligevel er de tætteste film jeg kan komme på at sammenligne den stemning og den kvalitet af film er filmene ”Himlen falder” og ”I know my real name is Steven”.
Jeg lægger hovedet på blokken og indrømmer jeg forguder film med Ondskab og uretfærdighed, men mest det første. For hvor mange film findes der ikke hvor vi kan få latteren, grinet, smilet, glæden og alt det der frem i os? Men hvor mange film kan faktisk få os til at hade, væmmes, skævle, græde og ikke mindst ryste af bare frygt?
Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Ondskab ER den sværeste skuespiller kuns og den sværeste filmkunst og filmen her OSER af det og den giver mig som puplikum frygt, had, skælvende tænder og ikke mindst masser af tåre (alle delene svære at få netop mig til når det gælder film)
For lige meget om man kender slutningen eller historien (vilket de fleste jo nok gjorde her) Så når der er så meget foragt så gør det kun glæden stører når det hele ender godt til sidst hvis det vel og mærke gør det.
Jeg beundre denne film og skuespillet skaber ikke alene alle de oven nævnte føelser men også stolhed i mit eget skuespiller hjerte når jeg tænker på at der 2 danskere med i denne film og den ene oven i købet spiller hoved rolle. Ikke siden Dick Kaysø Spillede med i ”Himlen falder” har jeg ikke haft så stor respekt for Thue´s mod til at stille op til denne rolle og han gør det UALMINDELIG godt. Men ærlig talt, havde filmen skulle være Dansk ville han jo være det oplagte valg, men det gør mig lykkelig at han også fik den i denne internationale film. Thue Spryder af sindsyge og ondskab og jeg har stor beundring af ham. Trine Dyrholm har jeg altid haft respekt for og synes da også at hendes skuespil her var udmærket. Det måske lidt nedværdiende efter Rosen til Thue, men jeg ved hun er bedre. Hun spiller godt men ved hun ville klare sig bedre andre steder. Det skyldes der i blandt hendes lidt for lille optræden og så hendes reaktion på tingene, men hvem ved, måske VAR moren sådan, og har hun været det (vilket jeg ikke skal kunne sige noget som helst om) ja så synes jeg stadig hun er bedre tjent med mere krævende roller. Men Flot var det i vært fald.
De 2 piger i rollerne som Natascha er intet mindre end MAGELØSE. Jeg kunne skrive mere end 3096 gode ord om deres skuespil, deres præstation osv. Magen til sympati, medfølelse og stærk trang til springe ind i filmen og gøre noget for et andet menneske har jeg aldrig følt i mit liv efter at have set en film. De skal have et gigantisk bifald og stor respekt for min side.
Filmen er intet mindre end gennemført med alle dens detaljer i både kulisser, skuespil, effekter, musik ja ALT! Filmen har givet mig lysten til at læse bogen og straks i morgen ville denne anmelder gå ud i byen og læse en hel bog igennem for første gang i flere år. Det kan være der er nogle detaljer der ikke spiller overens med filmen men jeg fulgte ikke nok med i den oprindelige historie til at vide det med sikkerhed. Har dog stadig den største medfølelse med den arme pige og håber hun har det godt i dag og ønsker hende alt vel. Men som film er den som sagt gennemført.
Filmen er kommet ØVERST på min film ønskeliste og det eneste grimme der er at sige i filmens sammenhæng er anmelderne fra diverse blade og magasiner ikke har fået en person ind med rene briller ind og se det. Undskyld mange gange men det er sku for ringe.
6 stjerner, intet mindre! ;)
et år efter kom den første film om det hele (pigen i kælderen) fordi nogle ville skynde sig at lave filmen som om de havde æren eller bare være de første. Filmen har jeg dømt til at være den dårligste film jeg nogen sinde har set og har den i min samling af film for at kunne udpege den som eksembel.
Her flere år senere kom så den film jeg havde håbet på, nemlig en film hvor de ikke bare smækkede en masse Lort sammen og ikke gjorde noget ud af filmen men faktisk lagde et stykke arbejde i det.
Jeg har selv i dette øjeblik 1892 film, har set omkring 3000 film og alligevel er de tætteste film jeg kan komme på at sammenligne den stemning og den kvalitet af film er filmene ”Himlen falder” og ”I know my real name is Steven”.
Jeg lægger hovedet på blokken og indrømmer jeg forguder film med Ondskab og uretfærdighed, men mest det første. For hvor mange film findes der ikke hvor vi kan få latteren, grinet, smilet, glæden og alt det der frem i os? Men hvor mange film kan faktisk få os til at hade, væmmes, skævle, græde og ikke mindst ryste af bare frygt?
Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Ondskab ER den sværeste skuespiller kuns og den sværeste filmkunst og filmen her OSER af det og den giver mig som puplikum frygt, had, skælvende tænder og ikke mindst masser af tåre (alle delene svære at få netop mig til når det gælder film)
For lige meget om man kender slutningen eller historien (vilket de fleste jo nok gjorde her) Så når der er så meget foragt så gør det kun glæden stører når det hele ender godt til sidst hvis det vel og mærke gør det.
Jeg beundre denne film og skuespillet skaber ikke alene alle de oven nævnte føelser men også stolhed i mit eget skuespiller hjerte når jeg tænker på at der 2 danskere med i denne film og den ene oven i købet spiller hoved rolle. Ikke siden Dick Kaysø Spillede med i ”Himlen falder” har jeg ikke haft så stor respekt for Thue´s mod til at stille op til denne rolle og han gør det UALMINDELIG godt. Men ærlig talt, havde filmen skulle være Dansk ville han jo være det oplagte valg, men det gør mig lykkelig at han også fik den i denne internationale film. Thue Spryder af sindsyge og ondskab og jeg har stor beundring af ham. Trine Dyrholm har jeg altid haft respekt for og synes da også at hendes skuespil her var udmærket. Det måske lidt nedværdiende efter Rosen til Thue, men jeg ved hun er bedre. Hun spiller godt men ved hun ville klare sig bedre andre steder. Det skyldes der i blandt hendes lidt for lille optræden og så hendes reaktion på tingene, men hvem ved, måske VAR moren sådan, og har hun været det (vilket jeg ikke skal kunne sige noget som helst om) ja så synes jeg stadig hun er bedre tjent med mere krævende roller. Men Flot var det i vært fald.
De 2 piger i rollerne som Natascha er intet mindre end MAGELØSE. Jeg kunne skrive mere end 3096 gode ord om deres skuespil, deres præstation osv. Magen til sympati, medfølelse og stærk trang til springe ind i filmen og gøre noget for et andet menneske har jeg aldrig følt i mit liv efter at have set en film. De skal have et gigantisk bifald og stor respekt for min side.
Filmen er intet mindre end gennemført med alle dens detaljer i både kulisser, skuespil, effekter, musik ja ALT! Filmen har givet mig lysten til at læse bogen og straks i morgen ville denne anmelder gå ud i byen og læse en hel bog igennem for første gang i flere år. Det kan være der er nogle detaljer der ikke spiller overens med filmen men jeg fulgte ikke nok med i den oprindelige historie til at vide det med sikkerhed. Har dog stadig den største medfølelse med den arme pige og håber hun har det godt i dag og ønsker hende alt vel. Men som film er den som sagt gennemført.
Filmen er kommet ØVERST på min film ønskeliste og det eneste grimme der er at sige i filmens sammenhæng er anmelderne fra diverse blade og magasiner ikke har fået en person ind med rene briller ind og se det. Undskyld mange gange men det er sku for ringe.
6 stjerner, intet mindre! ;)
26/07-2013
