Ikke ligefrem grænseoverskridende
2.0
En lille fisk af en hashpusher får via sort uheld frastjålet sin beholdning af både stoffer og penge, og pludselig er han i uoverskuelig gæld til sin bagmand. Den gæld kan han arbejde af ved at hente et større parti hash i Mexico, og her får vores hovedperson så en snedig idé: For at klare smuglerturen over grænsen lejer han en autocamper og rekrutterer en midaldrende stripper, en bortløben teenagepige og den nørdede knægt fra opgangen, så de kan udgive sig for at være en familie på ferie.
Det er udgangspunktet for denne letbenede komedie i moderne amerikansk stil, hvor den fiktive familie bliver brugt som udgangspunkt for at gøre grin med klassiske familiemønstre, samtidig med at der er noget med nogle narkogangstere i baggrunden. Det med gangsterne er dog så fjollet sat op, at enhver kan se, at det ikke skal tages alvorligt, og den del af plottet er derfor blot en katalysator for lidt slapstick - og så naturligvis for hovedpersonernes rejse mod at blive lidt bedre mennesker.
For selv om "We're the Millers" forsøger at give indtryk af at være frisindet og antiautoritær, hviler den i virkeligheden solidt på amerikanske familieværdier, bare på den der måde, hvor vi godt kan grine lidt ad dem, ikke? Det bliver i den grad udstillet i Jennifer Anistons dybt utroværdige rolle som stripperen. For det viser sig da, at når hun får noget pænt soccer mom-tøj på, forvandler hun sig til den Good Girl, hun naturligvis havde indeni. Altså, det er jo Jennifer Aniston ...
Og når filmen skal behandle seksualitet og seksuel lærdom for den uskyldige teenagedreng, bevæger den sig ud i totalt teenagefnisende stil a la sexkomedier fra 80'erne. Samtidig er de to teenageres historie dog der, hvor filmen har mest hjerte med - og det er også der, hvor den virker mest sammenhængende, eftersom Jason Sudeikis' rolle som hashpusheren mest består af at forsøge at holde den ret usammenhængende og episodiske handling sammen med deadpan-humor.
Samlet set er "We're the Millers" en ganske forglemmelig komedie, som godt nok er mildt underholdende sine steder, men hvor alt for mange forsøg på humor også mangler timing og overraskelsesmomenter. Den arbejder godt nok med en anarkistisk grundtone, som jeg blev fanget af, og som lige hiver filmen op på to små stjerner hos mig - men instruktør Rawson Marshall Thurber formår ikke at holde stilen ret godt ved lige. I stedet vil "We're the Millers" formentlig blive husket som filmen, hvor Jennifer Aniston smider tøjet i en længere sekvens, der bl.a. trækker på "Flashdance" i koreografien. Jennifer Beals var så bare noget mere troværdig i sin rolle, end Jennifer Aniston er det her.
Det er udgangspunktet for denne letbenede komedie i moderne amerikansk stil, hvor den fiktive familie bliver brugt som udgangspunkt for at gøre grin med klassiske familiemønstre, samtidig med at der er noget med nogle narkogangstere i baggrunden. Det med gangsterne er dog så fjollet sat op, at enhver kan se, at det ikke skal tages alvorligt, og den del af plottet er derfor blot en katalysator for lidt slapstick - og så naturligvis for hovedpersonernes rejse mod at blive lidt bedre mennesker.
For selv om "We're the Millers" forsøger at give indtryk af at være frisindet og antiautoritær, hviler den i virkeligheden solidt på amerikanske familieværdier, bare på den der måde, hvor vi godt kan grine lidt ad dem, ikke? Det bliver i den grad udstillet i Jennifer Anistons dybt utroværdige rolle som stripperen. For det viser sig da, at når hun får noget pænt soccer mom-tøj på, forvandler hun sig til den Good Girl, hun naturligvis havde indeni. Altså, det er jo Jennifer Aniston ...
Og når filmen skal behandle seksualitet og seksuel lærdom for den uskyldige teenagedreng, bevæger den sig ud i totalt teenagefnisende stil a la sexkomedier fra 80'erne. Samtidig er de to teenageres historie dog der, hvor filmen har mest hjerte med - og det er også der, hvor den virker mest sammenhængende, eftersom Jason Sudeikis' rolle som hashpusheren mest består af at forsøge at holde den ret usammenhængende og episodiske handling sammen med deadpan-humor.
Samlet set er "We're the Millers" en ganske forglemmelig komedie, som godt nok er mildt underholdende sine steder, men hvor alt for mange forsøg på humor også mangler timing og overraskelsesmomenter. Den arbejder godt nok med en anarkistisk grundtone, som jeg blev fanget af, og som lige hiver filmen op på to små stjerner hos mig - men instruktør Rawson Marshall Thurber formår ikke at holde stilen ret godt ved lige. I stedet vil "We're the Millers" formentlig blive husket som filmen, hvor Jennifer Aniston smider tøjet i en længere sekvens, der bl.a. trækker på "Flashdance" i koreografien. Jennifer Beals var så bare noget mere troværdig i sin rolle, end Jennifer Aniston er det her.
20/08-2013
