Overraskende god toer
4.0
Efter det afsluttende showdown mod mafiaen i "Kick-Ass" trak hovedpersonen sig egentlig tilbage som superhelt, men nogle år senere bliver det almindelige highschool-liv for kedeligt for ham, og han vender tilbage som Kick-Ass. I mellemtiden er der dukket mange andre maskerede helte op, og Kick-Ass bliver medlem af et decideret superhelteteam. Samtidig pønser sønnen af den mafiaboss, Kick-Ass og Hit-Girl dræbte i den første film, dog på hævn. Han genopfinder sig selv som The Motherfucker og hyrer en bande superskurke, der starter en hensynsløs, brutal terrorkampagne. Superheltene ser ud til at være oppe mod overmagten, og situationen bliver ikke mindst kompliceret af, at Hit-Girl - uden sammenligning den mest kompetente af heltene - har lovet sin adoptivfar, at hun er færdig med selvtægt.
Efter at Matthew Vaughns fremragende "Kick-Ass" hittede i 2010, var det attraktivt at lave en fortsættelse af den ellers afsluttede historie. Det startede med tegneserierne, hvor forfatter Mark Millar har annonceret i alt fire miniserier, der fortsætter Kick-Ass' historie, og film nr. 2 er så baseret på de to første af de miniserier, "Kick-Ass 2" og "Hit-Girl".
Jeg var spændt på denne film, fordi de nye tegneserier i nogen grad bærer præg af at være lavet for at ride med på filmens succes. De bringer egentlig ikke fortællingen om Kick-Ass meget videre end den oprindelige serie - selv om "Hit-Girl" dog har fine detaljer i de sekvenser, der handler om, at Hit-Girl forsøger at tilpasse sig til at være en normal skolepige.
Derfor er filmen "Kick-Ass 2" en positiv overraskelse, for den er næsten bedre end serierne - eller i hvert fald mere rendyrket underholdende. Det skyldes, at filmen tager skridtet fuldt ud og kører historien ud i rent absurd teater, hvor tegneserien i højere grad stadig fokuserer på spillet mellem heltedyrkelse og fascination af voldelig underholdning og dermed kommenterer superheltegenren i sig selv. Det element er altså nedtonet i filmen, og i stedet får den fuld gas med over-the-top slapstick, vanvittige kampscener og særdeles grovkornet humor.
Man kan sige, at "Kick-Ass 2" stadig viser det absurde i at tage et kostume på og lege superhelt, de seksuelle undertoner er meget tydeligere, og toeren viser også brutale konsekvenser af heltenes handlinger. Men den har bare ikke den ambivalens over for konceptet, som den første film indeholdt - her er man gung-ho på heltenes side fra start.
Til gengæld leverer den så virkelig velsmurt underholdning. Forfatter-instruktør Jeff Wadlow afvikler den spraglede handling med så meget tempo og stil, at man næsten glemmer, hvor mange krumspring filmen er nødt til at tage for at få handlingen til at hænge sammen med den første film og samtidig komme bedre i sync med tegneserierne. Toeren er meget grovere end etteren, bl.a. fordi mange detaljer tydeligvis er med udelukkende for at være provokerende og udfordre normal god smag. Men hvis man er til overdreven action og grovkornet humor, fungerer "Kick-Ass 2" altså glimrende som helhed.
Det gør den så også, fordi skuespillerne stadig formår at få deres temmelig absurde roller til at virke. I forhold til etteren er det især Christopher Mintz-Plasse, der hæver niveauet som The Motherfucker - en virkelig ynkelig og barnligt hævngerrig master villain, som passer smukt til den generelt bizarre historie. Over for ham fortsætter Aaron Taylor-Johnson fint stilen som Kick-Ass, og Jim Carrey er også underholdende som Colonel Stars and Stripes, den smågale selvtægstmand, der leder Kick-Ass' nye team. Og så er Chloë Grace Moretz stadig forrygende som Hit-Girl, der ganske simpelt er én af de bedste superheltekarakterer nogensinde.
"Kick-Ass 2" er lidt løs i kanterne flere steder, men på trods af det var jeg rigtig godt underholdt, og som nævnt fungerer den næsten bedre på film end på tegneserie. Også selv om slutscenen bliver lidt for meget Hollywood og ikke er tro mod seriens koncept. Nu håber jeg, at de når at få filmatiseret "Kick-Ass 3", inden skuespillerne bliver for gamle til rollerne.
Efter at Matthew Vaughns fremragende "Kick-Ass" hittede i 2010, var det attraktivt at lave en fortsættelse af den ellers afsluttede historie. Det startede med tegneserierne, hvor forfatter Mark Millar har annonceret i alt fire miniserier, der fortsætter Kick-Ass' historie, og film nr. 2 er så baseret på de to første af de miniserier, "Kick-Ass 2" og "Hit-Girl".
Jeg var spændt på denne film, fordi de nye tegneserier i nogen grad bærer præg af at være lavet for at ride med på filmens succes. De bringer egentlig ikke fortællingen om Kick-Ass meget videre end den oprindelige serie - selv om "Hit-Girl" dog har fine detaljer i de sekvenser, der handler om, at Hit-Girl forsøger at tilpasse sig til at være en normal skolepige.
Derfor er filmen "Kick-Ass 2" en positiv overraskelse, for den er næsten bedre end serierne - eller i hvert fald mere rendyrket underholdende. Det skyldes, at filmen tager skridtet fuldt ud og kører historien ud i rent absurd teater, hvor tegneserien i højere grad stadig fokuserer på spillet mellem heltedyrkelse og fascination af voldelig underholdning og dermed kommenterer superheltegenren i sig selv. Det element er altså nedtonet i filmen, og i stedet får den fuld gas med over-the-top slapstick, vanvittige kampscener og særdeles grovkornet humor.
Man kan sige, at "Kick-Ass 2" stadig viser det absurde i at tage et kostume på og lege superhelt, de seksuelle undertoner er meget tydeligere, og toeren viser også brutale konsekvenser af heltenes handlinger. Men den har bare ikke den ambivalens over for konceptet, som den første film indeholdt - her er man gung-ho på heltenes side fra start.
Til gengæld leverer den så virkelig velsmurt underholdning. Forfatter-instruktør Jeff Wadlow afvikler den spraglede handling med så meget tempo og stil, at man næsten glemmer, hvor mange krumspring filmen er nødt til at tage for at få handlingen til at hænge sammen med den første film og samtidig komme bedre i sync med tegneserierne. Toeren er meget grovere end etteren, bl.a. fordi mange detaljer tydeligvis er med udelukkende for at være provokerende og udfordre normal god smag. Men hvis man er til overdreven action og grovkornet humor, fungerer "Kick-Ass 2" altså glimrende som helhed.
Det gør den så også, fordi skuespillerne stadig formår at få deres temmelig absurde roller til at virke. I forhold til etteren er det især Christopher Mintz-Plasse, der hæver niveauet som The Motherfucker - en virkelig ynkelig og barnligt hævngerrig master villain, som passer smukt til den generelt bizarre historie. Over for ham fortsætter Aaron Taylor-Johnson fint stilen som Kick-Ass, og Jim Carrey er også underholdende som Colonel Stars and Stripes, den smågale selvtægstmand, der leder Kick-Ass' nye team. Og så er Chloë Grace Moretz stadig forrygende som Hit-Girl, der ganske simpelt er én af de bedste superheltekarakterer nogensinde.
"Kick-Ass 2" er lidt løs i kanterne flere steder, men på trods af det var jeg rigtig godt underholdt, og som nævnt fungerer den næsten bedre på film end på tegneserie. Også selv om slutscenen bliver lidt for meget Hollywood og ikke er tro mod seriens koncept. Nu håber jeg, at de når at få filmatiseret "Kick-Ass 3", inden skuespillerne bliver for gamle til rollerne.
14/09-2013
