Kampkunst igennem et Kina i forandring
3.0
Hvis man har interesseret sig for kampkunst, har man helt sikkert også hørt navnet Ip Man. Han er kendt som Bruce Lees læremester og én af det 20. århundredes store wushu-mestre, specifikt inden for stilarten wing chun.
"The Grandmaster" er en biopic, der fokuserer på den midterste del af Ips liv. Vi møder ham som ung mand i den sydkinesiske by Foshan i 30'erne, hvor han hjulpet af sin rige familie lever for sin teoretiske og praktiske træning i wushu. Da der bliver arrangeret en dyst mellem de sydkinesiske stilarter og deres traditionelt stærkere nordlige modstykker, er det Ip, som bliver udvalgt som sydkinesernes forkæmper. Hans sejr gør ham pludselig til et stort navn, men kort efter bliver Kina vendt fuldstændig på hovedet af den japanske invasion og maoisternes oprør. Krigen bliver en stor tragedie for Ip, der mister alt og må flygte til Hong Kong. Og her møder han igen datteren af den nordkinesiske stormester, som nu er den sidste bevogter af deres stilarts hemmeligheder, og som Ip har haft en underlig flirt med på afstand.
Det er den idiosynkratiske mesterinstruktør Wong Kar Wai, som står bag "The Grandmaster", der egentlig er et sjovt projekt for netop Wong. Han har kun én gang tidligere bevæget sig ud i wuxia-film, nemlig i den ikke helt vellykkede "Ashes of Time" fra midten af 90'erne. Men Wongs stiliserede og utroligt smukke billedstil bliver flot oversat til actionformatet her. Efter min mening er Wong én af verdens allerdygtigste instruktører, når det kommer til billedsiden af en film, og det udnytter han forrygende i kampscenerne, der er lavet med en blødt belyst brug af slowmotion og zooms, som nok trækker på mange andre kinesiske wuxia-film, men alligevel får sin helt egen stil. Der er noget med kombinationen af nærhed, tempo og farvetæthed, som gør "The Grandmaster" meget poetisk og melankolsk i wushu-scenerne, samtidig med at der bestemt er tryk på.
Derudover har Wong givetvis været interesseret i projektet, fordi denne del af Ips historie er så tæt knyttet til Kinas historie som helhed. "The Grandmaster" starter med at skildre det gamle Kina, som har lukket sig om sig selv og er blevet enormt stillestående og selvoptaget. Det samfund bliver pludselig væltet af krig og oprør, der forandrer alt - men hvor man også kan spørge, hvor meget der mon gik tabt undervejs, symboliseret ved en scene i Hong Kong, hvor Ip kigger ned langs gaden med en håndfuld wushu-skoler og spørger, om det virkelig er alt, der er tilbage.
Som historisk dokument er "The Grandmaster" derfor en meget ambitiøs film, men desværre lykkes det ikke for Wong at bringe alle dens ender og kanter ordentligt sammen. Det virker, som om han har villet stoppe for meget indhold ind i historien, og resultatet er en film, der virker voldsomt fragmenteret, og hvor en del scener synes at være helt uden for kontekst. Eller også forudsætter de bare, at man har et højt niveau af forhåndsviden om kinesisk historie og wushu-kultur. Der er fx nogle sekvenser med en anden stormester, der også ender i Hong Kong, som nærmest ikke er integreret med filmens primære plot - så jeg spørger mig selv, hvorfor de overhovedet er med?
Der er dog stadig masser af fascinerende scener undervejs, og Wong bruger dygtigt flere af sine faste skuespillere. Tony Leung gør det glimrende som en stoisk Ip Man, men det er dog Zhang Ziyi, der brænder klart stærkest igennem som datteren af den nordkinesiske stormester, der også ender i Hong Kong i en sølle forfatning. Zhang er jo en ret lille kvinde, men der er altså få skuespillerinder, der kan indtage en kamppositur så overbevisende farligt som hende - og i øvrigt samtidig være enormt sensuel.
Samlet set mindede oplevelsen af "The Grandmaster" mig faktisk en del om "Ashes of Time". En kanonflot film med masser af interessante detaljer og her også godt skuespil. Men også lidt af en rodebutik, hvor det virker, som om Wong ikke har kunnet klippe historien skarpt nok til, og nogle scener derfor er helt uden for nummer. Filmen er ikke helt vellykket, men det er den så på den interessante måde, og derfor kommer den op på tre store stjerner hos mig.
"The Grandmaster" er en biopic, der fokuserer på den midterste del af Ips liv. Vi møder ham som ung mand i den sydkinesiske by Foshan i 30'erne, hvor han hjulpet af sin rige familie lever for sin teoretiske og praktiske træning i wushu. Da der bliver arrangeret en dyst mellem de sydkinesiske stilarter og deres traditionelt stærkere nordlige modstykker, er det Ip, som bliver udvalgt som sydkinesernes forkæmper. Hans sejr gør ham pludselig til et stort navn, men kort efter bliver Kina vendt fuldstændig på hovedet af den japanske invasion og maoisternes oprør. Krigen bliver en stor tragedie for Ip, der mister alt og må flygte til Hong Kong. Og her møder han igen datteren af den nordkinesiske stormester, som nu er den sidste bevogter af deres stilarts hemmeligheder, og som Ip har haft en underlig flirt med på afstand.
Det er den idiosynkratiske mesterinstruktør Wong Kar Wai, som står bag "The Grandmaster", der egentlig er et sjovt projekt for netop Wong. Han har kun én gang tidligere bevæget sig ud i wuxia-film, nemlig i den ikke helt vellykkede "Ashes of Time" fra midten af 90'erne. Men Wongs stiliserede og utroligt smukke billedstil bliver flot oversat til actionformatet her. Efter min mening er Wong én af verdens allerdygtigste instruktører, når det kommer til billedsiden af en film, og det udnytter han forrygende i kampscenerne, der er lavet med en blødt belyst brug af slowmotion og zooms, som nok trækker på mange andre kinesiske wuxia-film, men alligevel får sin helt egen stil. Der er noget med kombinationen af nærhed, tempo og farvetæthed, som gør "The Grandmaster" meget poetisk og melankolsk i wushu-scenerne, samtidig med at der bestemt er tryk på.
Derudover har Wong givetvis været interesseret i projektet, fordi denne del af Ips historie er så tæt knyttet til Kinas historie som helhed. "The Grandmaster" starter med at skildre det gamle Kina, som har lukket sig om sig selv og er blevet enormt stillestående og selvoptaget. Det samfund bliver pludselig væltet af krig og oprør, der forandrer alt - men hvor man også kan spørge, hvor meget der mon gik tabt undervejs, symboliseret ved en scene i Hong Kong, hvor Ip kigger ned langs gaden med en håndfuld wushu-skoler og spørger, om det virkelig er alt, der er tilbage.
Som historisk dokument er "The Grandmaster" derfor en meget ambitiøs film, men desværre lykkes det ikke for Wong at bringe alle dens ender og kanter ordentligt sammen. Det virker, som om han har villet stoppe for meget indhold ind i historien, og resultatet er en film, der virker voldsomt fragmenteret, og hvor en del scener synes at være helt uden for kontekst. Eller også forudsætter de bare, at man har et højt niveau af forhåndsviden om kinesisk historie og wushu-kultur. Der er fx nogle sekvenser med en anden stormester, der også ender i Hong Kong, som nærmest ikke er integreret med filmens primære plot - så jeg spørger mig selv, hvorfor de overhovedet er med?
Der er dog stadig masser af fascinerende scener undervejs, og Wong bruger dygtigt flere af sine faste skuespillere. Tony Leung gør det glimrende som en stoisk Ip Man, men det er dog Zhang Ziyi, der brænder klart stærkest igennem som datteren af den nordkinesiske stormester, der også ender i Hong Kong i en sølle forfatning. Zhang er jo en ret lille kvinde, men der er altså få skuespillerinder, der kan indtage en kamppositur så overbevisende farligt som hende - og i øvrigt samtidig være enormt sensuel.
Samlet set mindede oplevelsen af "The Grandmaster" mig faktisk en del om "Ashes of Time". En kanonflot film med masser af interessante detaljer og her også godt skuespil. Men også lidt af en rodebutik, hvor det virker, som om Wong ikke har kunnet klippe historien skarpt nok til, og nogle scener derfor er helt uden for nummer. Filmen er ikke helt vellykket, men det er den så på den interessante måde, og derfor kommer den op på tre store stjerner hos mig.
05/10-2013
