banebrydende teknologi

4.0
Der er ingen tvivl om, at den nye 3D teknologi giver en helt ny måde at se film på. Jeg har personligt ikke været ubetinget begejstret for denne teknologi, selvom det da giver en ekstra dímension i biografen.

Men jeg må alligevel sige, at i Gravity er det vildt imponerende, specielt de første 45 min, som ikke er set magen til før.. Det er banebrydende godt lavet, og er så virkelighedsnært at man bliver suget med ind i filmen.. Det er imponerende!

Skræller man imidlertidigt de imponerende lag af speciel effects væk, gemmer der sig en noget ordinær spændingsfilm, som selvfølgelig (Den er jo amerikansk) når langt ud over overdrevet.

Men kombineret med 3D effekterne og Imperials nye lydsystem, venter en oplevelse udover det sædvanlige, og jeg tror ikke jeg siger for meget, hvis jeg påstår at dette er et lille stykke filmhistorie, selvom det ikke er første gang 3D effekter er brugt i film.

Gravity